1Jesus fortalte derefter disciplene en historie om nødvendigheden af altid at bede og ikke miste modet:2„Der var engang en dommer, som ikke frygtede Gud og ikke tog hensyn til folks rettigheder.3I byen boede også en enke, som blev ved med at opsøge ham. ‚Den, som har forbrudt sig imod mig, skal dømmes og straffes,’ forlangte hun.4Længe afviste han at foretage sig noget, men til sidst sagde han til sig selv: ‚Selv om jeg er ligeglad med Gud og mennesker,5så må jeg nok hellere afsige en dom, siden hun bliver ved med at besvære mig. Ellers ender det vel med, at hun overfalder mig.’ ”6Og Jesus fortsatte: „Når den korrupte dommer siger sådan,7tror I så ikke den barmhjertige Gud vil lytte til sine udvalgte, der råber til ham dag og nat, og dømme dem, der mishandler dem?8Jo, han vil straffe de skyldige, og det vil ske i hast. Men hvor mange vil holde fast ved troen, indtil Menneskesønnen kommer tilbage?”
Stolthed kontra ydmyghed
9Derefter fortalte Jesus en historie med henblik på nogle, som var stolte over deres egen fromhed og følte sig højt hævet over andre:10„To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var farisæer, den anden var skatteopkræver.11Farisæeren stillede sig frem foran de andre og bad således: ‚Jeg takker dig, Gud, at jeg ikke er som så mange andre: røvere, ægteskabsbrydere og andre onde mennesker—eller som den skatteopkræver, der står derhenne.12Jeg faster to dage om ugen, og jeg giver tiende af alt, hvad jeg tjener.’13Skatteopkræveren stod for sig selv med sænket blik. Han slog sig brødebetynget for brystet og sagde med fortvivlelse i stemmen: ‚Åh, Gud, vær nådig mod mig. Jeg er en synder.’14Det siger jeg jer: Det var skatteopkræveren, der blev accepteret af Gud, ikke farisæeren! For de, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men de, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”
Hvordan man får adgang til Guds rige
15På et tidspunkt kom nogle forældre til Jesus med deres små børn, for at han skulle velsigne dem. Da disciplene så det, ville de jage dem bort.16Men Jesus kaldte på dem. „Lad børnene komme til mig,” sagde han. „I må ikke hindre dem, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige.17Det siger jeg jer: De, der ikke tager imod Guds rige på samme måde, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.”
Hvordan man får det evige liv
18En af de jødiske ledere kom en dag til Jesus med et spørgsmål. „Mester, du er et godt menneske,” sagde han. „Kan du fortælle mig, hvad jeg skal gøre for at få del i det kommende liv?”19„Hvorfor kalder du mig god?” spurgte Jesus. „Det ord kan jo kun bruges om Gud.20Og med hensyn til det, du spørger om, så kender du budene: Du må ikke bryde ægteskabet, du må ikke begå drab, ikke stjæle, ikke anklage nogen på falsk grundlag, og du skal ære din far og din mor.”21„Alle de bud har jeg overholdt, fra jeg var ganske ung,” svarede manden.22Da Jesus hørte det svar, sagde han: „Du mangler én ting endnu. Sælg alt, hvad du har, og giv pengene til de fattige. Så skal du få del i Himlens rigdom—og kom så og følg mig!”23Det blev manden dybt ulykkelig over at høre, for han var meget rig.24Da Jesus så hans bedrøvede ansigt, sagde han: „Hvor er det dog svært for rige folk at komme ind i Guds rige!25Ja, det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end det er for en rig at gå ind i Guds rige.”26De omkringstående var forbløffede. „Hvem kan så få det evige liv?” udbrød de.27Jesus svarede: „Hvad intet menneske kan gøre, det kan Gud.”
Lønnen for at følge Jesus
28„Hvad så med os?” spurgte Peter. „Vi har forladt vores hjem og ejendele for at følge dig.”29Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Alle, der har forladt hjem, ægtefælle, søskende, forældre eller børn for Guds riges skyld,30skal få det mange gange igen i denne verden—og evigt liv i den kommende verden.”
Tiden nærmer sig, hvor Messias skal lide og dø
31Jesus samlede de Tolv omkring sig og sagde: „Nu er vi snart i Jerusalem, og dér vil alle Skriftens profetier om Menneskesønnen gå i opfyldelse.32Jeg vil blive udleveret til romerne, og de vil håne mig og spytte på mig.33Jeg vil blive pisket og dræbt, men på den tredje dag vil jeg genopstå fra de døde.”34Men disciplene forstod slet ikke, hvad han sagde. Hans ord var som en lukket bog for dem, så de ikke fattede, hvad han talte om.
En blind bliver helbredt og slutter sig til Jesus
35Jesus og hans følge nærmede sig nu Jeriko. Der sad en blind mand ved vejen og tiggede,36og da han hørte lyden af mange mennesker, der nærmede sig, spurgte han, hvad der foregik.37„Det er Jesus fra Nazaret, der kommer forbi,” fik han at vide.38Så gav han sig til at råbe: „Jesus, du Davids Søn,* forbarm dig over mig!”39De mennesker, der gik foran Jesus, forsøgte at få manden til at tie stille, men han råbte bare endnu højere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!”40Jesus standsede og sagde, at man skulle føre den blinde mand hen til ham.41„Hvad vil du, jeg skal gøre for dig?” spurgte Jesus. „Herre,” sagde manden, „jeg vil gerne kunne se!”42„Det er sket!” svarede Jesus. „Din tro har reddet* dig!”43Straks kunne manden se, og han begyndte at lovprise Gud og fulgte derefter med Jesus. Alle de omkringstående brød også ud i lovprisning.
King James Version
1And he spake a parable unto them to this end, that men ought always to pray, and not to faint;2Saying, There was in a city a judge, which feared not God, neither regarded man:3And there was a widow in that city; and she came unto him, saying, Avenge me of mine adversary.4And he would not for a while: but afterward he said within himself, Though I fear not God, nor regard man;5Yet because this widow troubleth me, I will avenge her, lest by her continual coming she weary me.6And the Lord said, Hear what the unjust judge saith.7And shall not God avenge his own elect, which cry day and night unto him, though he bear long with them?8I tell you that he will avenge them speedily. Nevertheless when the Son of man cometh, shall he find faith on the earth?9And he spake this parable unto certain which trusted in themselves that they were righteous, and despised others:10Two men went up into the temple to pray; the one a Pharisee, and the other a publican.11The Pharisee stood and prayed thus with himself, God, I thank thee, that I am not as other men are, extortioners, unjust, adulterers, or even as this publican.12I fast twice in the week, I give tithes of all that I possess.13And the publican, standing afar off, would not lift up so much as his eyes unto heaven, but smote upon his breast, saying, God be merciful to me a sinner.14I tell you, this man went down to his house justified rather than the other: for every one that exalteth himself shall be abased; and he that humbleth himself shall be exalted.15And they brought unto him also infants, that he would touch them: but when his disciples saw it, they rebuked them.16But Jesus called them unto him, and said, Suffer little children to come unto me, and forbid them not: for of such is the kingdom of God.17Verily I say unto you, Whosoever shall not receive the kingdom of God as a little child shall in no wise enter therein.18And a certain ruler asked him, saying, Good Master, what shall I do to inherit eternal life?19And Jesus said unto him, Why callest thou me good? none is good, save one, that is, God.20Thou knowest the commandments, Do not commit adultery, Do not kill, Do not steal, Do not bear false witness, Honour thy father and thy mother.21And he said, All these have I kept from my youth up.22Now when Jesus heard these things, he said unto him, Yet lackest thou one thing: sell all that thou hast, and distribute unto the poor, and thou shalt have treasure in heaven: and come, follow me.23And when he heard this, he was very sorrowful: for he was very rich.24And when Jesus saw that he was very sorrowful, he said, How hardly shall they that have riches enter into the kingdom of God!25For it is easier for a camel to go through a needle's eye, than for a rich man to enter into the kingdom of God.26And they that heard it said, Who then can be saved?27And he said, The things which are impossible with men are possible with God.28Then Peter said, Lo, we have left all, and followed thee.29And he said unto them, Verily I say unto you, There is no man that hath left house, or parents, or brethren, or wife, or children, for the kingdom of God's sake,30Who shall not receive manifold more in this present time, and in the world to come life everlasting.31Then he took unto him the twelve, and said unto them, Behold, we go up to Jerusalem, and all things that are written by the prophets concerning the Son of man shall be accomplished.32For he shall be delivered unto the Gentiles, and shall be mocked, and spitefully entreated, and spitted on:33And they shall scourge him, and put him to death: and the third day he shall rise again.34And they understood none of these things: and this saying was hid from them, neither knew they the things which were spoken.35And it came to pass, that as he was come nigh unto Jericho, a certain blind man sat by the way side begging:36And hearing the multitude pass by, he asked what it meant.37And they told him, that Jesus of Nazareth passeth by.38And he cried, saying, Jesus, thou Son of David, have mercy on me.39And they which went before rebuked him, that he should hold his peace: but he cried so much the more, Thou Son of David, have mercy on me.40And Jesus stood, and commanded him to be brought unto him: and when he was come near, he asked him,41Saying, What wilt thou that I shall do unto thee? And he said, Lord, that I may receive my sight.42And Jesus said unto him, Receive thy sight: thy faith hath saved thee.43And immediately he received his sight, and followed him, glorifying God: and all the people, when they saw it, gave praise unto God.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.