1I det år kong Uzzija døde, så jeg Herrens herlighed i et syn. Han sad på en meget høj trone, og slæbet på hans kappe fyldte hele Templet.2Han var omgivet af serafer, som hver havde seks vinger. Med de to vinger dækkede de ansigtet, med to andre dækkede de benene, og de to sidste brugte de, når de fløj.3De råbte til hinanden: „Hellig, hellig, hellig er Herren, den almægtige Gud! Hele jorden er fuld af hans herlighed!”4Templets dørstolper rystede ved deres høje råb, og rummet fyldtes med røg.5Da udbrød jeg: „Ak, det er ude med mig, for jeg er et syndigt menneske, som taler syndige ord og tilhører et syndigt og urent folk. Og dog har jeg nu set Herren, den Almægtige!”6Straks fløj en af seraferne hen til mig med et stykke glødende kul, som han havde taget fra alteret med en tang.7Han berørte mine læber med det og sagde: „Nu, hvor dette stykke kul har berørt dine læber, er din skyld taget bort og din synd tilgivet.”8Derpå sagde Herren: „Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?” Jeg svarede straks: „Herre, det vil jeg! Send mig!”9Så fortsatte han: „Gå hen og sig til mit folk: ‚I hører, men forstår dog intet. I ser, men fatter dog intet.’10Folkets øjne dækkes til, så de intet ser. Deres ører stoppes til, så de intet hører. Deres hjerter lukkes af, så de ikke føler anger eller skyld— ellers ville de komme til mig, så jeg kunne helbrede dem.”*11„Hvor længe skal det være sådan, Herre?” spurgte jeg. Han svarede: „Indtil byerne er ødelagt og uden indbyggere. Indtil husene står tomme, og landet ligger øde hen.”12Herren vil sende folket langt bort, og landet bliver folketomt.13Skulle der blive en tiendedel tilbage i landet, vil de også blive udryddet. Israel vil blive som en træstub, der står tilbage, når et stort træ er blevet fældet. Men fra den stub skal der vokse et helligt rodskud.
King James Version
1In the year that king Uzziah died I saw also the Lord sitting upon a throne, high and lifted up, and his train filled the temple.2Above it stood the seraphims: each one had six wings; with twain he covered his face, and with twain he covered his feet, and with twain he did fly.3And one cried unto another, and said, Holy, holy, holy, is the LORD of hosts: the whole earth is full of his glory.4And the posts of the door moved at the voice of him that cried, and the house was filled with smoke.5Then said I, Woe is me! for I am undone; because I am a man of unclean lips, and I dwell in the midst of a people of unclean lips: for mine eyes have seen the King, the LORD of hosts.6Then flew one of the seraphims unto me, having a live coal in his hand, which he had taken with the tongs from off the altar:7And he laid it upon my mouth, and said, Lo, this hath touched thy lips; and thine iniquity is taken away, and thy sin purged.8Also I heard the voice of the Lord, saying, Whom shall I send, and who will go for us? Then said I, Here am I; send me.9And he said, Go, and tell this people, Hear ye indeed, but understand not; and see ye indeed, but perceive not.10Make the heart of this people fat, and make their ears heavy, and shut their eyes; lest they see with their eyes, and hear with their ears, and understand with their heart, and convert, and be healed.11Then said I, Lord, how long? And he answered, Until the cities be wasted without inhabitant, and the houses without man, and the land be utterly desolate,12And the LORD have removed men far away, and there be a great forsaking in the midst of the land.13But yet in it shall be a tenth, and it shall return, and shall be eaten: as a teil tree, and as an oak, whose substance is in them, when they cast their leaves: so the holy seed shall be the substance thereof.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.