En bøn om frelse med lovprisning af Herrens trofaste hjælp
1Til korlederen: Synges til melodien „Morgenrødens rådyr”. En sang af David.2Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Hvorfor hjælper du mig ikke? Hvorfor lytter du ikke til mit skrig?3Dag efter dag råber jeg til dig, men du svarer mig ikke. Hver nat hører du min røst, men du giver mig ingen trøst.4Du sidder på din hellige trone, du er den, som Israel lovsynger.5Vore forfædre stolede på dig, og du reddede dem.6Du hørte deres nødråb og befriede dem, du skuffede aldrig deres tillid til dig.7Men jeg føler mig som en ussel orm, jeg bliver hånet og foragtet af alle.8Enhver, der ser mig, griner ad mig, ryster på hovedet eller vrænger ad mig.9„Er det ham, der stoler på Herren?” håner de. „Så lad os se, om Herren redder ham. Hvis Herren elsker ham så meget, så burde han gribe ind og frelse ham!”10Herre, du var der, da jeg blev født, du gav mig tryghed ved min mors bryst.11Fra fødslen har du været den, der hjalp mig, hele mit liv har du været min Gud.12Hold dig ikke borte fra mig nu, for jeg er undergangen nær, og ingen andre kan hjælpe mig.13Frygtindgydende fjender har omringet mig, som en hjord af vilde tyre fra Bashan.14Som sultne og brølende løver kommer de imod mig med åbent gab.15Min styrke er sivet bort som vand i sandet, alle mine knogler føles, som er de gået af led, mit hjerte hamrer i halsen på mig.16Mine læber er tørre som potteskår, min tunge klistrer til ganen, du har bragt mig til gravens rand.17Mine fjender kredser omkring mig som hunde, en bande af forbrydere omringer mig. De har gennemboret* mine hænder og fødder.18Jeg kan tælle alle mine knogler. Med skadefryd stirrer fjenderne på mig.19De deler mine klæder imellem sig og trækker lod om min kjortel.20Herre, hold dig ikke på afstand. Du er min redning, kom mig til hjælp.21Frels mig fra døden, red mig fra de vilde hunde.22Lad mig undslippe løvens gab, lad mig ikke blive dræbt af vildoksens horn. Gud, du har hørt min bøn.23Jeg vil fortælle om dig til mine landsmænd, jeg vil synge din pris midt i en stor forsamling.24Pris Herren, I, der kender ham, giv ham ære, Jakobs efterkommere, vis ham ærefrygt, Israels folk,25for han lod ikke den fortvivlede i stikken, han vendte sig ikke bort og gik sin vej. Han lyttede til mit råb om hjælp.26Jeg vil lovsynge dig, når folket samles, jeg vil opfylde mine løfter for øjnene af dit folk.27De ydmyge skal spise og alle blive mætte, de, som beder dig om hjælp, skal prise dig. Må de altid leve under din velsignelse.28Alverden skal se det og vende sig til dig, Herre, alle folkeslag skal komme og tilbede dig.29For magten tilhører dig, du er Konge over alle nationer.30Alle de fornemme og rige skal bøje sig for dig. Alle dødelige mennesker skal knæle ned for dig.31Jeg vil leve for dig, og min slægt skal tjene dig. De kommende generationer skal høre om dine underfulde gerninger.32De skal fortælle om din nåde og frelse til slægter, som endnu ikke er født.
Gute Nachricht Bibel 2018
Rettung aus äußerster Verlassenheit
1Ein Lied Davids, nach der Melodie »Eine Hirschkuh am Morgen«.2Mein Gott, mein Gott, warum hast du mich verlassen? Warum hilfst du nicht, wenn ich schreie, warum bist du so fern?3Mein Gott, Tag und Nacht rufe ich um Hilfe, doch du antwortest nicht und schenkst mir keine Ruhe.4Du bist doch der heilige Gott, dem Israel Danklieder singt!5Auf dich verließen sich unsere Väter, sie vertrauten dir und du hast sie gerettet.6Sie schrien zu dir und wurden befreit; sie hofften auf dich und wurden nicht enttäuscht.7Doch ich bin kaum noch ein Mensch, ich bin ein Wurm, von allen verhöhnt und verachtet.8Wer mich sieht, macht sich über mich lustig, verzieht den Mund und schüttelt den Kopf:9»Übergib deine Sache dem HERRN, der kann dir ja helfen! Er lässt dich bestimmt nicht im Stich! Du bist doch sein Liebling!«10Ja, du hast mich aus dem Mutterschoß gezogen, an der Mutterbrust hast du mich Vertrauen gelehrt.11Seit dem ersten Atemzug stehe ich unter deinem Schutz; von Geburt an bist du mein Gott.12Bleib jetzt nicht fern, denn ich bin in Not! Niemand sonst kann mir helfen!13Viele Feinde umzingeln mich, kreisen mich ein wie wilde Stiere.14Sie reißen ihre Mäuler auf, brüllen mich an wie hungrige Löwen.15Ich zerfließe wie ausgeschüttetes Wasser, meine Knochen fallen auseinander. Mein Herz zerschmilzt in mir wie Wachs.16Meine Kehle* ist ausgedörrt, die Zunge klebt mir am Gaumen, ich sehe mich schon im Grab liegen – und du lässt das alles zu!17Eine Verbrecherbande hat mich umstellt; Hunde sind sie, die mir keinen Ausweg lassen. Sie zerfetzen mir Hände und Füße.*18Alle meine Rippen kann ich zählen; und sie stehen dabei und gaffen mich an.19Schon losen sie um meine Kleider und verteilen sie unter sich.20Bleib nicht fern von mir, HERR! Du bist mein Retter, komm und hilf mir!21Rette mich vor dem Schwert meiner Feinde, rette mein Leben vor der Hundemeute!22Reiß mich aus dem Rachen des Löwen, rette mich vor den Hörnern der wilden Stiere! HERR, du hast mich erhört!23Ich will meinen Brüdern von dir erzählen, in der Gemeinde will ich dich preisen:24»Die ihr zum HERRN gehört: Preist ihn! Alle Nachkommen Jakobs: Ehrt ihn! Ganz Israel soll ihn anbeten!25Kein Elender ist dem HERRN zu gering; mein Geschrei war ihm nicht lästig. Er wandte sich nicht von mir ab, sondern hörte auf meinen Hilferuf.«26Darum danke ich dir, HERR, vor der ganzen Gemeinde. Vor den Augen aller, die dich ehren, bringe ich dir die Opfer, die ich dir versprochen habe.27Die Armen sollen sich satt essen; die nach dir, HERR, fragen, sollen Loblieder singen; immer möge es ihnen gut gehen!28Alle Völker sollen zur Einsicht kommen; von allen Enden der Erde sollen sie zum HERRN umkehren und sich vor ihm niederwerfen.29Denn der HERR ist König, er herrscht über alle Völker.30Vor ihm müssen die Mächtigen sich beugen,* alle Sterblichen sollen ihn ehren, alle, die hinuntermüssen ins Grab.31Auch die kommende Generation soll ihm dienen, sie soll hören, was er getan hat.32Und sie soll ihren Nachkommen weitererzählen, wie der HERR eingegriffen hat, wie treu er ist.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.