Jona 2 | Bibelen på hverdagsdansk Gute Nachricht Bibel 2018

Jona 2 | Bibelen på hverdagsdansk

Jonas beder til Gud og oplever Guds nåde

1 I mellemtiden havde Herren ordnet det sådan, at en stor fisk slugte Jonas. Jonas var inde i fisken i tre dage,* 2 og fra fiskens indre bad han til Gud: 3 „I min nød vendte jeg mig til dig, Herre, og du greb ind! Jeg råbte om hjælp fra dødens forgård, og du bønhørte mig!” Han fortsatte: 4 „Du kastede mig i havet, og jeg sank ned i dybet. Jeg blev slugt af det store ocean, og bølgerne rasede oven over mig. 5 Jeg troede, du havde forkastet mig, og at jeg aldrig mere skulle se dit hellige tempel. 6 Vandmasserne lukkede sig omkring mig, havets dyb omsluttede mig. Vandplanterne viklede sig om hovedet på mig, og jeg sank ned mod bjergenes rødder. Jeg var på vej gennem dødsrigets port, som ville blive smækket i efter mig for evigt. Men Herre, du hørte min bøn og rev mig ud af dødens gab. 8 Da alt håb var ude, vendte jeg mig til dig, Herre, og fra dit hellige tempel hørte du min bøn. 9 De, som holder sig til falske guder, oplever ikke din trofasthed og nåde. 10 Men det har jeg nu oplevet, og jeg vil takke dig med lovsang og ofre. Jeg vil indfri mine løfter til dig,* for det er dig, Herre, der har magt til at redde.” 11 Derefter sørgede Herren for, at fisken spyttede Jonas ud på strandbredden.

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

Gute Nachricht Bibel 2018

Ein Gebet in höchster Not

1 Der HERR aber ließ einen großen Fisch kommen, der verschlang Jona. Drei Tage und drei Nächte lang war Jona im Bauch des Fisches. 2 Dort betete er zum HERRN, seinem Gott: 3 »In meiner Not rief ich zu dir, HERR, und du hast mir geantwortet. Aus der Tiefe der Totenwelt schrie ich zu dir und du hast meinen Hilfeschrei vernommen. 4 Du hattest mich mitten ins Meer geworfen, die Fluten umgaben mich; alle deine Wellen und Wogen schlugen über mir zusammen. 5 Ich dachte schon, du hättest mich aus deiner Nähe verstoßen, deinen heiligen Tempel würde ich nie mehr sehen. 6 Das Wasser ging mir bis an die Kehle. Ich versank im abgrundtiefen Meer, Schlingpflanzen wanden sich mir um den Kopf. 7 Ich sank hinunter bis zu den Fundamenten der Berge und hinter mir schlossen sich die Riegel der Totenwelt. Aber du, HERR, mein Gott, hast mich lebendig aus der Grube gezogen. 8 Als mir die Sinne schwanden, dachte ich an dich und mein Gebet drang zu dir in deinen heiligen Tempel. 9 Wer sich auf nichtige Götzen verlässt, bricht dir die Treue. 10 Ich aber will dir danken und dir die Opfer darbringen, die ich dir versprochen habe; denn du, HERR, bist mein Retter.« 11 Da befahl der HERR dem Fisch, ans Ufer zu schwimmen und Jona wieder auszuspucken.