1Luk portene op, Libanon, så ilden kan fortære dine cedertræer.2Græd, cypresser, for de majestætiske cedertræer er totalt ødelagte. Græd i fortvivlelse, Bashans egetræer, for den tætte skov er fuldstændig ryddet.3Hør, hvor landets ledere klager, for nu er det forbi med deres velstand. Hør, hvor løverne brøler, for Jordandalens krat er afsvedet.”
De to hyrder
4Derefter sagde Herren min Gud til mig: „Gå hen og pas en flok får, der snart skal slagtes.5De, der køber fårene, er i deres fulde ret til at slagte dem. De, der ejer fårene, siger: ‚Gud ske lov, nu er vi rige!’ De har slet ingen medlidenhed med fårene.6På samme måde vil jeg ikke have medlidenhed med landets indbyggere, men lade dem falde i kløerne på deres egne onde ledere, som skal undertrykke dem og ødelægge landet. Og jeg vil ikke gribe ind og redde dem.”7Så tog jeg et job som hyrde for en flok får, der skulle sælges til opkøbere og slagtes. Jeg anskaffede mig to hyrdestave. Den ene kaldte jeg Barmhjertighed, den anden Sammenhold, og jeg vogtede fårene, som jeg havde fået besked på.8I løbet af en måned skaffede jeg tre onde hyrder af vejen. Men fårene brød sig ikke om mig, så jeg mistede tålmodigheden med dem.9Så sagde jeg: „Jeg vil ikke være hyrde for jer længere. Det kan godt være, I bliver dræbt af vilde dyr, men det er der ikke noget at gøre ved. Og de overlevende kan få lov at angribe hinanden.”10Derpå tog jeg den stav, jeg havde kaldt Barmhjertighed, og brækkede den midt over for at vise, at jeg ikke længere ville beskytte dem mod de fremmede nationer.11Så var det job forbi. Men fårenes ejere,* som havde overværet dramaet, forstod godt, at det var et budskab fra Herren.12Da sagde jeg til dem: „Hvis I synes, så giv mig min løn. Hvis I ikke vil betale, så lad være!” Så betalte de mig 30 sølvstykker.*13Da sagde Herren til mig: „Giv pottemageren* den ‚enorme’ sum penge, de vurderede mig til!” Så tog jeg de 30 sølvstykker og kastede dem ind i tempelgården til pottemageren.14Dernæst brækkede jeg den anden stav, som jeg havde kaldt Sammenhold, for på den måde at vise, at sammenholdet mellem Juda og Israel var brudt.15Derefter sagde Herren til mig: „Gå igen hen og tag et job som hyrde, men opfør dig som en ondskabsfuld hyrde.16Det skal illustrere, hvordan jeg vil overlade mit folk til en hyrde, der ikke hjælper de får, som er i fare, ikke opsøger de vildfarne, ikke læger de tilskadekomne eller sørger for foder til de raske. Tværtimod slagter og spiser han de bedste af dyrene og splitter endda klovene ad.*17Ve den uduelige hyrde, som ikke vogter min hjord ordentligt. Sværdet skal ramme hans arm, så armen bliver lammet, og det skal gennembore hans højre øje, så han mister synet.”
English Standard Version
The Flock Doomed to Slaughter
1Open your doors, O Lebanon, that the fire may devour your cedars!2Wail, O cypress, for the cedar has fallen, for the glorious trees are ruined! Wail, oaks of Bashan, for the thick forest has been felled!3The sound of the wail of the shepherds, for their glory is ruined! The sound of the roar of the lions, for the thicket of the Jordan is ruined!4Thus said the Lord my God: “Become shepherd of the flock doomed to slaughter.5Those who buy them slaughter them and go unpunished, and those who sell them say, ‘Blessed be the Lord, I have become rich,’ and their own shepherds have no pity on them.6For I will no longer have pity on the inhabitants of this land, declares the Lord. Behold, I will cause each of them to fall into the hand of his neighbor, and each into the hand of his king, and they shall crush the land, and I will deliver none from their hand.”7So I became the shepherd of the flock doomed to be slaughtered by the sheep traders. And I took two staffs, one I named Favor, the other I named Union. And I tended the sheep.8In one month I destroyed the three shepherds. But I became impatient with them, and they also detested me.9So I said, “I will not be your shepherd. What is to die, let it die. What is to be destroyed, let it be destroyed. And let those who are left devour the flesh of one another.”10And I took my staff Favor, and I broke it, annulling the covenant that I had made with all the peoples.11So it was annulled on that day, and the sheep traders, who were watching me, knew that it was the word of the Lord.12Then I said to them, “If it seems good to you, give me my wages; but if not, keep them.” And they weighed out as my wages thirty pieces of silver.13Then the Lord said to me, “Throw it to the potter”—the lordly price at which I was priced by them. So I took the thirty pieces of silver and threw them into the house of the Lord, to the potter.14Then I broke my second staff Union, annulling the brotherhood between Judah and Israel.15Then the Lord said to me, “Take once more the equipment of a foolish shepherd.16For behold, I am raising up in the land a shepherd who does not care for those being destroyed, or seek the young or heal the maimed or nourish the healthy, but devours the flesh of the fat ones, tearing off even their hoofs.17“Woe to my worthless shepherd, who deserts the flock! May the sword strike his arm and his right eye! Let his arm be wholly withered, his right eye utterly blinded!”
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.