Psalm 55 | Bibelen på hverdagsdansk English Standard Version

Psalm 55 | Bibelen på hverdagsdansk

Om at blive forrådt af sine venner

1 Til korlederen: En visdomssang af David. Synges til akkompagnement af strengeinstrumenter. 2 Hør min bøn, Gud, lyt til mit råb om hjælp. 3 Hør mig og svar mig. Jeg er ude af mig selv og ryster af skræk. 4 Mine fjender gør mig bange med deres voldsomme trusler. De er rasende på mig og klar til angreb. 5 Mit hjerte banker helt vildt, dødsangsten overmander mig. 6 Jeg er grebet af skræk og rædsel, jeg er lammet af frygt. 7 Jeg ville ønske, jeg havde vinger som en fugl, så jeg kunne flygte og finde fred. 8 Jeg ville flyve langt bort, slå mig ned i ødemarken og blive der. 9 Jeg ville skyndsomst søge ly for det voldsomme uvejr. 10 Skab forvirring hos dem, Herre, og forstyr deres planer. Der er oprør og ufred i byen. 11 Der går vagter på bymuren dag og nat, men den virkelige fare kommer indefra. 12 Der er vold og mord overalt, trusler og bedrageri breder sig uhæmmet. 13 Hvis det var en fremmed, der rasede imod mig, kunne jeg bedre holde det ud. Hvis jeg blev hånet af mine fjender, kunne jeg løbe væk fra dem. 14 Men det var dig, som jeg troede var min ven, du var min følgesvend og min fortrolige. 15 Vi delte hinandens hemmeligheder, vi fulgtes ad i festoptoget til Guds hus. 16 Gid du ville sende dem i døden, Gud, for ondskaben har fyldt deres sind. 17 Jeg vil råbe til min Gud, og Herren vil redde mig. 18 Morgen, middag og aften vil jeg klage min nød, og han vil høre min bøn. 19 Han vil redde mig fra mine angribere, selv om der er mange, der kæmper imod mig. 20 Gud, som hersker fra fortids dage, vil høre mig og ydmyge dem. De nægter jo at forandre sig, de frygter ikke Gud. 21 Min ven forrådte mig, han brød sit løfte. 22 Hans tale var glat som olie, men han havde bagtanker om oprør. Hans ord var bløde som smør, men de blev snart til skarpe dolke. 23 Kast din byrde på Herren, så vil han bære den for dig. Han lader ikke de gudfrygtige bukke under. Aldrig i evighed. 24 Gud, send de onde bedragere i afgrunden, mordere og løgnere skal dø i deres ungdom. Men jeg sætter min lid til dig.

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

English Standard Version

Cast Your Burden on the Lord

1 To the choirmaster: with stringed instruments. A Maskil* of David. Give ear to my prayer, O God, and hide not yourself from my plea for mercy! 2 Attend to me, and answer me; I am restless in my complaint and I moan, 3 because of the noise of the enemy, because of the oppression of the wicked. For they drop trouble upon me, and in anger they bear a grudge against me. 4 My heart is in anguish within me; the terrors of death have fallen upon me. 5 Fear and trembling come upon me, and horror overwhelms me. 6 And I say, “Oh, that I had wings like a dove! I would fly away and be at rest; 7 yes, I would wander far away; I would lodge in the wilderness; 8 I would hurry to find a shelter from the raging wind and tempest.” 9 Destroy, O Lord, divide their tongues; for I see violence and strife in the city. 10 Day and night they go around it on its walls, and iniquity and trouble are within it; 11 ruin is in its midst; oppression and fraud do not depart from its marketplace. 12 For it is not an enemy who taunts me— then I could bear it; it is not an adversary who deals insolently with me— then I could hide from him. 13 But it is you, a man, my equal, my companion, my familiar friend. 14 We used to take sweet counsel together; within God’s house we walked in the throng. 15 Let death steal over them; let them go down to Sheol alive; for evil is in their dwelling place and in their heart. 16 But I call to God, and the Lord will save me. 17 Evening and morning and at noon I utter my complaint and moan, and he hears my voice. 18 He redeems my soul in safety from the battle that I wage, for many are arrayed against me. 19 God will give ear and humble them, he who is enthroned from of old, because they do not change and do not fear God. 20 My companion* stretched out his hand against his friends; he violated his covenant. 21 His speech was smooth as butter, yet war was in his heart; his words were softer than oil, yet they were drawn swords. 22 Cast your burden on the Lord, and he will sustain you; he will never permit the righteous to be moved. 23 But you, O God, will cast them down into the pit of destruction; men of blood and treachery shall not live out half their days. But I will trust in you.