1En sang af David. Herre, kæmp mod dem, der bekæmper mig. Gå i krig mod dem, som angriber mig.2Tag din rustning på, grib dit skjold, gør klar til kamp mod mine fjender.3Kast dit spyd og brug din lanse mod dem, der forfølger mig. Lov mig, at du vil redde mig.4Bring skam over dem, der ønsker at slå mig ihjel. Forvir dem, så de må vende om, og deres onde planer mislykkes.5Blæs dem væk som avner for vinden, lad din mægtige engel drive dem bort.6Gør deres vej mørk og glat, lad din engel forfølge dem.7Uden grund har de sat fælder for mig, gravet en faldgrube på min vej.8Men pludselig kommer ulykken over dem, de bliver fanget i deres egen fælde, de styrter selv i faldgruben.9Så vil jeg glæde mig over dig, Herre, jeg vil fryde mig over din frelse.10Fra mit hjertes dyb vil jeg råbe: Herre, ingen kan sammenlignes med dig. Du, som redder de svage fra deres undertrykkere, frelser de værgeløse fra røveres overgreb.11Falske vidner stod frem imod mig, anklagede mig for noget, jeg ikke havde gjort.12De gengældte godt med ondt og gjorde mig helt fortvivlet.13Dengang de var syge, sørgede jeg, klædte mig i sæk og aske, bad med bøjet hoved og fastede inderligt for dem.14Jeg følte det, som var det min egen familie, jeg sørgede for dem, som var det min mor.15Men da jeg selv kom ud i problemer, blev de glade og samlede sig imod mig. De angreb mig uden varsel, bagtalte mig dagen lang.16Da jeg snublede, gjorde de nar ad mig. De viste tænder som glubske løver.17Herre, hvor længe vil du bare se på? Grib dog ind og frels mig fra de løver. Red mit liv fra de rasende bæster.18Så vil jeg offentligt give dig ære, prise dig blandt alt dit folk.19De blev mine fjender uden årsag. Lad dem ikke sejre over mig. De hadede mig uden grund. Lad dem ikke udføre deres onde planer.20De ønsker ikke at skabe fred, men planlægger ondt mod uskyldige folk.21De råber deres anklager imod mig: „Ha!” siger de. „Vi så det selv!”22Herre, du har set det hele. Vær ikke tavs. Lad mig ikke i stikken nu.23Grib ind, Herre, og skaf mig ret. Min Herre og Gud, før min sag.24Erklær mig skyldfri, for du er retfærdig. Lad dem ikke sejre over mig.25Lad dem ikke sige: „Ha! Det gik, som vi havde håbet!” Lad dem ikke tænke: „Nu er det ude med ham!”26Gør dem alle skamfulde, alle, der fryder sig over min ulykke. Lad dem, der gør nar ad mig, selv blive gjort til grin.27Men lad dem, som ønsker mig det godt, juble af glæde og sige: „Lovet være Herren, for han hjælper sine tjenere.”28Så vil jeg altid mindes din godhed. Ja, jeg vil prise dig dagen lang.
English Standard Version
Great Is the Lord
1Of David. Contend, O Lord, with those who contend with me; fight against those who fight against me!2Take hold of shield and buckler and rise for my help!3Draw the spear and javelin* against my pursuers! Say to my soul, “I am your salvation!”4Let them be put to shame and dishonor who seek after my life! Let them be turned back and disappointed who devise evil against me!5Let them be like chaff before the wind, with the angel of the Lord driving them away!6Let their way be dark and slippery, with the angel of the Lord pursuing them!7For without cause they hid their net for me; without cause they dug a pit for my life.*8Let destruction come upon him when he does not know it! And let the net that he hid ensnare him; let him fall into it—to his destruction!9Then my soul will rejoice in the Lord, exulting in his salvation.10All my bones shall say, “O Lord, who is like you, delivering the poor from him who is too strong for him, the poor and needy from him who robs him?”11Malicious* witnesses rise up; they ask me of things that I do not know.12They repay me evil for good; my soul is bereft.*13But I, when they were sick— I wore sackcloth; I afflicted myself with fasting; I prayed with head bowed* on my chest.14I went about as though I grieved for my friend or my brother; as one who laments his mother, I bowed down in mourning.15But at my stumbling they rejoiced and gathered; they gathered together against me; wretches whom I did not know tore at me without ceasing;16like profane mockers at a feast,* they gnash at me with their teeth.17How long, O Lord, will you look on? Rescue me from their destruction, my precious life from the lions!18I will thank you in the great congregation; in the mighty throng I will praise you.19Let not those rejoice over me who are wrongfully my foes, and let not those wink the eye who hate me without cause.20For they do not speak peace, but against those who are quiet in the land they devise words of deceit.21They open wide their mouths against me; they say, “Aha, Aha! Our eyes have seen it!”22You have seen, O Lord; be not silent! O Lord, be not far from me!23Awake and rouse yourself for my vindication, for my cause, my God and my Lord!24Vindicate me, O Lord, my God, according to your righteousness, and let them not rejoice over me!25Let them not say in their hearts, “Aha, our heart’s desire!” Let them not say, “We have swallowed him up.”26Let them be put to shame and disappointed altogether who rejoice at my calamity! Let them be clothed with shame and dishonor who magnify themselves against me!27Let those who delight in my righteousness shout for joy and be glad and say evermore, “Great is the Lord, who delights in the welfare of his servant!”28Then my tongue shall tell of your righteousness and of your praise all the day long.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.