1Det følgende er ordsprog af Davids søn og Israels konge, Salomon.2Formålet med ordsprogene er at vejlede folk og give dem visdom, at hjælpe dem til at skelne mellem rigtigt og forkert.3De skal hjælpe folk til at handle klogt, ærligt og ret.4De skal give de uerfarne kundskab og de unge indsigt og dømmekraft.5Selv de erfarne kan lære noget, og de fornuftige kan blive vejledt.6De kan lære at meditere over betydningen af ordsprog og billedtale samt de vises ordspil og gåder.7Gudsfrygt fører til visdom. Kun en tåbe foragter visdom og vejledning.
En fars formaninger
8Hør efter din fars formaning, min søn, og husk på din mors belæring.9Værdsæt deres velmente vejledning som et fornemt trofæ, et dyrebart smykke.10Giv ikke efter, min søn, men sig nej, når dårlige venner vil lokke dig på afveje.11Måske siger de: „Kom, lad os finde et offer, lægge os på lur og dræbe de uskyldige.12Før de aner uråd, er de allerede døde, selv de stærke klarer sig ikke imod os.13Derefter plyndrer vi dem og bliver rige, tænk på alle de ting, vi kan købe!14Kom nu! Du skal nok få din andel. Vi deler naturligvis byttet imellem os!”15Gå ikke med dem, min søn! Hold dig langt væk fra den slags venner.16De er kun ude på at røve og plyndre og viger ikke tilbage for mord.17Hvis en fugl ser en fælde blive sat op, holder den sig væk og går ikke i den.18Men sådanne venner er ikke så kloge. De sætter en fælde, men falder selv i den.19De, der røver fra andre, berøver sig selv et godt liv.
Visdommen kalder
20Visdommen råber til folk på gaden, står på torvet og taler til dem,21kalder på skaren, som haster forbi, opsøger byens øverste ledere.22„I mennesker uden forstand!” råber den, „Hvor længe vil I forblive i uvidenhed? Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte? Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt?23Gid I ville lytte til min vejledning. Så ville jeg dele mine tanker med jer og øse ud af min visdom til jer.24Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer, I afviste min udrakte, hjælpende hånd.25I forkastede alle mine gode råd, lyttede ikke til mine formaninger.26Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer, håne jer, når I gribes af rædsel,27når I rammes som af et lyn fra en klar himmel, når jeres mareridt bliver til virkelighed, når angst og nød truer med at knuse jer.28Da vil I råbe om hjælp, men ikke få svar. I vil søge efter mig, men ikke finde mig.29I forkastede jo kundskaben og nægtede at vise Herren respekt.30I var ligeglade med de råd, jeg gav jer, I valgte at ignorere min vejledning.31Derfor må I nu bide i det sure æble, til I får kvalme af jeres egen dumhed.32Stædig egenrådighed bliver jeres død, naiv sorgløshed fører jer i ulykke.33Men de, der lytter til mig, skal leve i tryghed, de skal bo i fred og uden frygt.”
English Standard Version
The Beginning of Knowledge
1The proverbs of Solomon, son of David, king of Israel:2To know wisdom and instruction, to understand words of insight,3to receive instruction in wise dealing, in righteousness, justice, and equity;4to give prudence to the simple, knowledge and discretion to the youth—5Let the wise hear and increase in learning, and the one who understands obtain guidance,6to understand a proverb and a saying, the words of the wise and their riddles.7The fear of the Lord is the beginning of knowledge; fools despise wisdom and instruction.
The Enticement of Sinners
8Hear, my son, your father’s instruction, and forsake not your mother’s teaching,9for they are a graceful garland for your head and pendants for your neck.10My son, if sinners entice you, do not consent.11If they say, “Come with us, let us lie in wait for blood; let us ambush the innocent without reason;12like Sheol let us swallow them alive, and whole, like those who go down to the pit;13we shall find all precious goods, we shall fill our houses with plunder;14throw in your lot among us; we will all have one purse”—15my son, do not walk in the way with them; hold back your foot from their paths,16for their feet run to evil, and they make haste to shed blood.17For in vain is a net spread in the sight of any bird,18but these men lie in wait for their own blood; they set an ambush for their own lives.19Such are the ways of everyone who is greedy for unjust gain; it takes away the life of its possessors.
The Call of Wisdom
20Wisdom cries aloud in the street, in the markets she raises her voice;21at the head of the noisy streets she cries out; at the entrance of the city gates she speaks:22“How long, O simple ones, will you love being simple? How long will scoffers delight in their scoffing and fools hate knowledge?23If you turn at my reproof,* behold, I will pour out my spirit to you; I will make my words known to you.24Because I have called and you refused to listen, have stretched out my hand and no one has heeded,25because you have ignored all my counsel and would have none of my reproof,26I also will laugh at your calamity; I will mock when terror strikes you,27when terror strikes you like a storm and your calamity comes like a whirlwind, when distress and anguish come upon you.28Then they will call upon me, but I will not answer; they will seek me diligently but will not find me.29Because they hated knowledge and did not choose the fear of the Lord,30would have none of my counsel and despised all my reproof,31therefore they shall eat the fruit of their way, and have their fill of their own devices.32For the simple are killed by their turning away, and the complacency of fools destroys them;33but whoever listens to me will dwell secure and will be at ease, without dread of disaster.”
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.