1Der var igen samlet en stor skare mennesker omkring Jesus, og de havde ikke noget at spise. Jesus kaldte så på disciplene.2„Jeg har ondt af alle de mennesker,” sagde han. „Nu har de været sammen med mig her i tre dage, og de har ikke mere at spise.3Hvis jeg sender dem af sted uden at give dem noget, kan de falde om af udmattelse på vejen hjem. Nogle af dem er jo kommet langvejsfra.”4„Men det er da umuligt at skaffe brød nok her i ødemarken,” indvendte disciplene.5„Hvor mange brød har I?” spurgte Jesus. „Syv,” svarede de.6Så fik han folk til at sætte sig på jorden. Derefter tog han de syv brød, takkede Gud, brækkede dem i stykker og gav stykkerne til disciplene, som så delte mad ud til folkeskaren.7Der var også nogle småfisk, som Jesus bad en takkebøn for, hvorefter han gav dem til disciplene, for at de skulle dele dem ud.8Der var nok til, at alle spiste sig mætte, og da resterne blev samlet sammen, fyldte de syv kurve.9Tallet på de tilstedeværende mænd var ca. 4000. Efter måltidet fik han dem alle til at gå hjem.10Umiddelbart efter gik Jesus om bord i en båd sammen med sine disciple, og de sejlede til egnene ved Dalmanuta.
Farisæerne nægter at tro på Jesus som Messias
11Da farisæerne der på stedet fik at vide, at Jesus var kommet, gik de hen for at diskutere med ham. De bad ham om at gøre et mirakel som tegn på, at han virkelig var kommet fra Gud. På den måde ville de sætte ham på prøve.12Jesus sukkede dybt i sin ånd: „Visse mennesker forlanger tegn og undere, før de vil tro. Men det siger jeg jer: Sådanne mennesker får ikke noget tegn at se!”13Sammen med sine disciple forlod Jesus nu de vantro farisæere, gik op i båden og sejlede over til den anden side af søen.
Advarsel mod farisæernes vantro
14Disciplene havde glemt at tage mere brød med, så de havde kun ét brød med sig i båden.15Så da Jesus advarede dem og sagde: „Vær på vagt over for den surdej, der kommer fra Herodes og farisæerne,”16begyndte de at diskutere, om han havde sagt det, fordi de ikke havde brød nok med.17Jesus var klar over, hvad de hviskede sammen om. „Hvorfor snakker I om, at I ikke har brød med?” sagde han. „Fatter I endnu ikke alt det, som allerede er sket?18Har I ikke øjne at se med? Har I ikke ører at høre med?19Har I allerede glemt det, der skete med de 5000, jeg bespiste med fem brød? Hvor mange kurve med brødrester samlede I ind bagefter?” „Tolv,” svarede de.20„Og da jeg bespiste de 4000 med syv brød, hvor meget blev der da tilovers?” „Syv kurvfulde,” svarede de.21„Fatter I stadig ingenting?”
Jesus helbreder en blind mand i Betsajda
22Da de ankom til Betsajda, kom folk med en blind mand og bad Jesus røre ved ham og helbrede ham.23Jesus tog den blinde ved hånden og førte ham uden for landsbyen. Så spyttede han på den blinde mands øjne og lagde hænderne på dem. Derefter tog han hænderne væk igen og spurgte: „Kan du se noget nu?”24Manden så sig omkring. „Ja, jeg kan vist se nogle mennesker, for der er noget ligesom træer, der går omkring.”25Jesus lagde igen hænderne over mandens øjne, og nu blev hans syn normalt, så han kunne se alt tydeligt.26Derpå sendte Jesus ham hjem, idet han sagde: „Lad være med at sige det til nogen i landsbyen.”
Peters åbenbaring om Jesus som Messias
27Jesus og disciplene forlod nu Galilæa og satte kursen mod landsbyerne omkring Cæsarea Filippi. Undervejs spurgte han dem: „Hvem siger folk, at jeg er?”28„Nogle mener, at du er Johannes Døber, der er kommet tilbage fra de døde,” svarede de. „Andre siger, du er Elias eller en anden af de gamle profeter, der er genopstået.”29„Og hvad siger I? Hvem tror I, at jeg er?” Peter svarede: „Du er Messias, den frelser, vi har ventet på!”30Jesus advarede dem dog imod at fortælle det til nogen.
Messias som den lidende Frelser
31Derefter gav Jesus sig til at fortælle dem om de lidelser, der ventede ham. „De vil forkaste mig alle sammen,” sagde han, „både ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige ledere. Til sidst dræber de mig—men på den tredje dag* står jeg op fra de døde.”32Jesus talte frit ud om det, men Peter trak ham til side og prøvede at tale ham fra det.33Da vendte Jesus ryggen til Peter og irettesatte ham: „Gå væk fra mig, Satan! Du forstår jo ikke, hvad der er Guds vilje. Du ser det kun fra et menneskeligt synspunkt.”
Det koster dyrt at følge Guds vilje
34Han kaldte nu alle disciplene og hele folkeskaren sammen og sagde: „De, der ønsker at være mine disciple, skal lægge alt deres eget til side og følge mig, også selv om det koster livet.35De, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men de, der mister livet, fordi de holder fast ved mig og mit budskab, vil få det evige liv.36Hvad gavner det et menneske at vinde hele verden, hvis sjælen går fortabt?37Findes der noget, der er mere værd end et menneskes sjæl?38Hvis I fornægter mig og mine ord, når I står over for denne verdens vantro og syndige mennesker, så vil jeg, Menneskesønnen, også fornægte jer, når jeg kommer i min Fars herlighed sammen med de hellige engle.”
English Standard Version
Jesus Feeds the Four Thousand
1In those days, when again a great crowd had gathered, and they had nothing to eat, he called his disciples to him and said to them,2“I have compassion on the crowd, because they have been with me now three days and have nothing to eat.3And if I send them away hungry to their homes, they will faint on the way. And some of them have come from far away.”4And his disciples answered him, “How can one feed these people with bread here in this desolate place?”5And he asked them, “How many loaves do you have?” They said, “Seven.”6And he directed the crowd to sit down on the ground. And he took the seven loaves, and having given thanks, he broke them and gave them to his disciples to set before the people; and they set them before the crowd.7And they had a few small fish. And having blessed them, he said that these also should be set before them.8And they ate and were satisfied. And they took up the broken pieces left over, seven baskets full.9And there were about four thousand people. And he sent them away.10And immediately he got into the boat with his disciples and went to the district of Dalmanutha.*
The Pharisees Demand a Sign
11The Pharisees came and began to argue with him, seeking from him a sign from heaven to test him.12And he sighed deeply in his spirit and said, “Why does this generation seek a sign? Truly, I say to you, no sign will be given to this generation.”13And he left them, got into the boat again, and went to the other side.
The Leaven of the Pharisees and Herod
14Now they had forgotten to bring bread, and they had only one loaf with them in the boat.15And he cautioned them, saying, “Watch out; beware of the leaven of the Pharisees and the leaven of Herod.”*16And they began discussing with one another the fact that they had no bread.17And Jesus, aware of this, said to them, “Why are you discussing the fact that you have no bread? Do you not yet perceive or understand? Are your hearts hardened?18Having eyes do you not see, and having ears do you not hear? And do you not remember?19When I broke the five loaves for the five thousand, how many baskets full of broken pieces did you take up?” They said to him, “Twelve.”20“And the seven for the four thousand, how many baskets full of broken pieces did you take up?” And they said to him, “Seven.”21And he said to them, “Do you not yet understand?”
Jesus Heals a Blind Man at Bethsaida
22And they came to Bethsaida. And some people brought to him a blind man and begged him to touch him.23And he took the blind man by the hand and led him out of the village, and when he had spit on his eyes and laid his hands on him, he asked him, “Do you see anything?”24And he looked up and said, “I see people, but they look like trees, walking.”25Then Jesus* laid his hands on his eyes again; and he opened his eyes, his sight was restored, and he saw everything clearly.26And he sent him to his home, saying, “Do not even enter the village.”
Peter Confesses Jesus as the Christ
27And Jesus went on with his disciples to the villages of Caesarea Philippi. And on the way he asked his disciples, “Who do people say that I am?”28And they told him, “John the Baptist; and others say, Elijah; and others, one of the prophets.”29And he asked them, “But who do you say that I am?” Peter answered him, “You are the Christ.”30And he strictly charged them to tell no one about him.
Jesus Foretells His Death and Resurrection
31And he began to teach them that the Son of Man must suffer many things and be rejected by the elders and the chief priests and the scribes and be killed, and after three days rise again.32And he said this plainly. And Peter took him aside and began to rebuke him.33But turning and seeing his disciples, he rebuked Peter and said, “Get behind me, Satan! For you are not setting your mind on the things of God, but on the things of man.”34And calling the crowd to him with his disciples, he said to them, “If anyone would come after me, let him deny himself and take up his cross and follow me.35For whoever would save his life* will lose it, but whoever loses his life for my sake and the gospel’s will save it.36For what does it profit a man to gain the whole world and forfeit his soul?37For what can a man give in return for his soul?38For whoever is ashamed of me and of my words in this adulterous and sinful generation, of him will the Son of Man also be ashamed when he comes in the glory of his Father with the holy angels.”
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.