Maleachi 2 | Bibelen på hverdagsdansk English Standard Version

Maleachi 2 | Bibelen på hverdagsdansk

Advarsel til præsterne

1 I præster, lyt til denne advarsel fra Herren den Almægtige: 2 „Hvis I ikke adlyder mig og ændrer indstilling, hvis I ikke tager det alvorligt med at vise ærefrygt for mig, må I tage konsekvensen. I stedet for at velsigne jer vil jeg sende forbandelse over jer, og de velsignelser, I udtaler over andre, bliver til forbandelser. Ja, det er allerede sket, fordi I ikke tog mine befalinger alvorligt. 3 Jeg vil vride armen om på jer,* kaste affaldet fra jeres offerdyr i ansigtet på jer og smide jer på møddingen sammen med det. 4 Jeg har givet jer denne advarsel, for at I skal overholde den pagt, jeg sluttede med levitterne. 5 Min pagt med dem var, at jeg ville give dem liv og fremgang, og de skulle til gengæld vise mig ære og respekt. Og det gjorde de før i tiden. 6 De underviste folket i sandheden. De snød og bedrog mig ikke—nej, de handlede ærligt og oprigtigt, og de fik mange til at omvende sig fra deres synder. 7 Enhver præst bør tale med visdom, så folk kan komme til ham og få undervisning, for en præst er et sendebud fra Gud, den Almægtige. 8 Men I har vendt mig ryggen, og med jeres lære har I fået folket til at overtræde mine befalinger. I har brudt den pagt, jeg indgik med levitterne om at de skulle være mine tjenere. 9 Derfor bliver I vanæret i folkets øjne, for I gør ikke, hvad jeg siger. I stedet udnytter I loven til egen fordel.”*

Folkets utroskab

10 Vi er jo alle skabt af den samme Gud. Vi har den samme far. Når vi hører sammen, hvorfor svigter vi så hinanden ved at bryde den pagt, Gud indstiftede med vores forfædre? 11 Judas folk har svigtet. Der er begået en stor synd i Israel og Jerusalem. Judas folk har ødelagt deres status som Guds hellige og elskede folk ved at gifte sig med ikke-jødiske kvinder, som holder fast ved afguderne. 12 Må Herren udrydde enhver israelit, der handler sådan, uanset hvem det er, og uanset om de bringer ofre til Herren eller ej. 13 En anden synd, I begår, er at bryde ægteskabet. Det hjælper intet, at I klager over, at Gud ikke længere tager imod jeres ofre. Det hjælper heller ikke at græde nok så mange tårer ved alteret. I spørger, hvorfor Gud har forladt jer, for han tager ikke længere imod jeres ofre. Jeg skal sige jer hvorfor. Herren var vidne til den ægteskabspagt, du indgik med din hustru i din ungdom. Men du har været utro imod hende, selvom hun er din ægtefælle, som du indgik en pagt med. 15 Ingen, som har noget tilbage af Guds Ånd i sig, vil gøre sådan. Og hvorfor ikke? Fordi han ønsker, at hans børn skal tjene Gud.* Derfor bør du lytte til din ånd og ikke svigte den hustru, du fik i din ungdom. 16 „Jeg hader skilsmisse!” siger Herren, Israels Gud. „Det er som at begå vold. Forstå, hvad der er Guds vilje, og svigt ikke din hustru.”

Der kommer en dom over de ugudelige

17 Jeres ord gør Herren bedrøvet. „Hvad har vi da sagt?” spørger I. I hævder, at han accepterer de gudløses ondskab, da han tilsyneladende ikke straffer dem.

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

English Standard Version

The Lord Rebukes the Priests

1 “And now, O priests, this command is for you. 2 If you will not listen, if you will not take it to heart to give honor to my name, says the Lord of hosts, then I will send the curse upon you and I will curse your blessings. Indeed, I have already cursed them, because you do not lay it to heart. 3 Behold, I will rebuke your offspring,* and spread dung on your faces, the dung of your offerings, and you shall be taken away with it.* 4 So shall you know that I have sent this command to you, that my covenant with Levi may stand, says the Lord of hosts. 5 My covenant with him was one of life and peace, and I gave them to him. It was a covenant of fear, and he feared me. He stood in awe of my name. 6 True instruction* was in his mouth, and no wrong was found on his lips. He walked with me in peace and uprightness, and he turned many from iniquity. 7 For the lips of a priest should guard knowledge, and people* should seek instruction from his mouth, for he is the messenger of the Lord of hosts. 8 But you have turned aside from the way. You have caused many to stumble by your instruction. You have corrupted the covenant of Levi, says the Lord of hosts, 9 and so I make you despised and abased before all the people, inasmuch as you do not keep my ways but show partiality in your instruction.”

Judah Profaned the Covenant

10 Have we not all one Father? Has not one God created us? Why then are we faithless to one another, profaning the covenant of our fathers? 11 Judah has been faithless, and abomination has been committed in Israel and in Jerusalem. For Judah has profaned the sanctuary of the Lord, which he loves, and has married the daughter of a foreign god. 12 May the Lord cut off from the tents of Jacob any descendant* of the man who does this, who brings an offering to the Lord of hosts! 13 And this second thing you do. You cover the Lord’s altar with tears, with weeping and groaning because he no longer regards the offering or accepts it with favor from your hand. 14 But you say, “Why does he not?” Because the Lord was witness between you and the wife of your youth, to whom you have been faithless, though she is your companion and your wife by covenant. 15 Did he not make them one, with a portion of the Spirit in their union?* And what was the one God* seeking?* Godly offspring. So guard yourselves* in your spirit, and let none of you be faithless to the wife of your youth. 16 “For the man who does not love his wife but divorces her,* says the Lord, the God of Israel, covers* his garment with violence, says the Lord of hosts. So guard yourselves in your spirit, and do not be faithless.”

The Messenger of the Lord

17 You have wearied the Lord with your words. But you say, “How have we wearied him?” By saying, “Everyone who does evil is good in the sight of the Lord, and he delights in them.” Or by asking, “Where is the God of justice?”