Klagelieder 5 | Bibelen på hverdagsdansk

De efterladte indbyggeres sorg og bøn om genoprettelse

1 Herre, tænk på, hvor meget vi har lidt. Glem ikke al den foragt, vi har måttet tåle. 2 Det land, du gav os, er fyldt med fremmede, udlændinge overtog vores ejendom. 3 Vi er forældreløse, vore fædre er døde, og vore mødre sidder tilbage som enker. 4 Selv vandet, vi drikker, må vi købe, og vi betaler for brændsel i dyre domme. 5 Vi træller under vore fjenders tyranni, vi er trætte af slid og slæb, og åget trykker os. 6 Vi har måttet underlægge os Egypten og Assyrien for at have mad at spise. 7 Vore forfædre syndede, men nu er de døde, så det er os, der må bære straffen. 8 Et slavefolk er blevet herrer over os, og der er ingen til at redde os. 9 Vi må hente vores føde langvejsfra og risikere at blive overfaldet på vejen. 10 Vores hud er blevet mørk af solen, og sulten brænder i os. 11 I Jerusalem voldtager de vore kvinder, og vore unge piger krænkes i Judas byer. 12 Vore ledere henrettede de ved hængning, gamle folk viste de ikke medynk. 13 Vore unge mænd må nu trække kværnen, vore drenge segner under byrder af brænde. 14 De gamle forsvandt fra byens torve, de unges muntre musik er forstummet. 15 Vi har alle mistet vores livsglæde, den lystige dans er afløst af sorg. 16 Vi har intet mere at være stolte af. Vi har syndet og har det elendigt. 17 Vore hjerter er fyldt med sorg, vi kan dårligt se ud af øjnene for tårer. 18 Vi græder over Zions bjerg, hvor templet lå, nu strejfer sjakaler om i ruinerne. 19 Herre, du er dog for evigt den samme. Dit herredømme varer fra slægt til slægt. 20 Vil du for evigt glemme os? Hvor længe skal vi vente på din frelse? 21 Drag os tilbage til dig, så vi omvender os. Giv os en ny chance, så alt bliver som før. 22 Eller har du fuldstændig forkastet os? Er din vrede som en bundløs afgrund?

English Standard Version

Restore Us to Yourself, O Lord

1 Remember, O Lord, what has befallen us; look, and see our disgrace! 2 Our inheritance has been turned over to strangers, our homes to foreigners. 3 We have become orphans, fatherless; our mothers are like widows. 4 We must pay for the water we drink; the wood we get must be bought. 5 Our pursuers are at our necks; we are weary; we are given no rest. 6 We have given the hand to Egypt, and to Assyria, to get bread enough. 7 Our fathers sinned, and are no more; and we bear their iniquities. 8 Slaves rule over us; there is none to deliver us from their hand. 9 We get our bread at the peril of our lives, because of the sword in the wilderness. 10 Our skin is hot as an oven with the burning heat of famine. 11 Women are raped in Zion, young women in the towns of Judah. 12 Princes are hung up by their hands; no respect is shown to the elders. 13 Young men are compelled to grind at the mill, and boys stagger under loads of wood. 14 The old men have left the city gate, the young men their music. 15 The joy of our hearts has ceased; our dancing has been turned to mourning. 16 The crown has fallen from our head; woe to us, for we have sinned! 17 For this our heart has become sick, for these things our eyes have grown dim, 18 for Mount Zion which lies desolate; jackals prowl over it. 19 But you, O Lord, reign forever; your throne endures to all generations. 20 Why do you forget us forever, why do you forsake us for so many days? 21 Restore us to yourself, O Lord, that we may be restored! Renew our days as of old— 22 unless you have utterly rejected us, and you remain exceedingly angry with us.

Klagelieder 5 | Bibelen på hverdagsdansk English Standard Version

De efterladte indbyggeres sorg og bøn om genoprettelse

Restore Us to Yourself, O Lord