1I mellemtiden havde Herren ordnet det sådan, at en stor fisk slugte Jonas. Jonas var inde i fisken i tre dage,*2og fra fiskens indre bad han til Gud:3„I min nød vendte jeg mig til dig, Herre, og du greb ind! Jeg råbte om hjælp fra dødens forgård, og du bønhørte mig!” Han fortsatte:4„Du kastede mig i havet, og jeg sank ned i dybet. Jeg blev slugt af det store ocean, og bølgerne rasede oven over mig.5Jeg troede, du havde forkastet mig, og at jeg aldrig mere skulle se dit hellige tempel.6Vandmasserne lukkede sig omkring mig, havets dyb omsluttede mig. Vandplanterne viklede sig om hovedet på mig, og jeg sank ned mod bjergenes rødder. Jeg var på vej gennem dødsrigets port, som ville blive smækket i efter mig for evigt. Men Herre, du hørte min bøn og rev mig ud af dødens gab.8Da alt håb var ude, vendte jeg mig til dig, Herre, og fra dit hellige tempel hørte du min bøn.9De, som holder sig til falske guder, oplever ikke din trofasthed og nåde.10Men det har jeg nu oplevet, og jeg vil takke dig med lovsang og ofre. Jeg vil indfri mine løfter til dig,* for det er dig, Herre, der har magt til at redde.”11Derefter sørgede Herren for, at fisken spyttede Jonas ud på strandbredden.
English Standard Version
Jonah’s Prayer
1Then Jonah prayed to the Lord his God from the belly of the fish,2saying, “I called out to the Lord, out of my distress, and he answered me; out of the belly of Sheol I cried, and you heard my voice.3For you cast me into the deep, into the heart of the seas, and the flood surrounded me; all your waves and your billows passed over me.4Then I said, ‘I am driven away from your sight; yet I shall again look upon your holy temple.’5The waters closed in over me to take my life; the deep surrounded me; weeds were wrapped about my head6at the roots of the mountains. I went down to the land whose bars closed upon me forever; yet you brought up my life from the pit, O Lord my God.7When my life was fainting away, I remembered the Lord, and my prayer came to you, into your holy temple.8Those who pay regard to vain idols forsake their hope of steadfast love.9But I with the voice of thanksgiving will sacrifice to you; what I have vowed I will pay. Salvation belongs to the Lord!”10And the Lord spoke to the fish, and it vomited Jonah out upon the dry land.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.