Jeremia 48 | Bibelen på hverdagsdansk English Standard Version

Jeremia 48 | Bibelen på hverdagsdansk

Profeti imod Moab

1 Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger om Moab: „Byen Nebo er dømt, og den bliver snart jævnet med jorden. Samme skæbne venter byen Kirjatajim. Dens fæstninger bliver indtaget og ødelagt. 2 Moabs storhedstid er forbi. I Heshbon lægges der planer om at udslette landet. ‚Kom,’ siger man, ‚lad os udrydde det folk!’ Byen Madmen bliver løbet over ende af den fremstormende hær. 3 Der høres fortvivlede råb i Horonajim: ‚Åh, hvilken forfærdelig ødelæggelse!’ 4 Moab vil blive lagt i ruiner, og børnene vil skrige af skræk. 5 Flygtningene går grædende op over Luhits bakker. På vejen fra Horonajim hører de rædselsskrigene fra byen nedenfor. 6 Flygt for livet. Løb som et vildæsel i ørkenen.* 7 I stolede på jeres egen styrke og rigdom. Derfor skal I dø, og jeres gud, Kemosh, skal føres i eksil sammen med sine præster og stormænd. 8 Alle dalenes byer og landsbyerne i højlandet skal ødelægges, siger Herren. 9 Rejs en gravsten for Moab,* for alle landets byer skal ligge øde og ubeboede hen. 10 Forbandet være de, som nægter at udføre Herrens befaling og ikke deltager i blodbadet. 11 Moabs befolkning har altid levet uforstyrret, som vin, der får lov at bundfælde sig uden at blive hældt fra fad til fad. Moab har aldrig været i eksil, men har kunnet nyde en stabil tilværelse. 12 Men nu er tiden kommet, siger Herren, hvor jeg sender soldater, der skal hælde vinen ud på jorden. De vælter beholderne omkuld og knuser dem. 13 Moab bliver skuffet over, at Kemosh ikke kan hjælpe, ligesom Israel blev skuffet over guldkalven i Betel.* 14 Moabs indbyggere plejer at prale med deres heltebedrifter i krig. 15 Men nu skal Moab ødelægges. Ødelæggeren er på vej for at slagte alle landets øvede krigere, siger Herren, den almægtige Konge. 16 Moabs undergang er uhyggeligt nær. 17 I, som er Moabs venner, sørg og græd over landets skæbne. Se, den stærke herskerstav, det prægtige scepter, ligger knust i støvet. 18 Kom ned fra hæderspladsen og sæt jer i støvet, Dibons indbyggere.* De, der kommer for at knuse Moab, vil også bryde igennem jeres fæstninger og rasere jeres by. 19 Aroers indbyggere står frygtsomme langs vejen og råber til de flygtende fra Moab: ‚Hvad er der sket?’ 20 Svaret lyder: ‚Græd og sørg! Moab blev ydmyget og ligger i ruiner. Råb det ud langs Arnonflodens bredder, at Moab er gået til grunde.’ 21 Alle højslettens byer ligger i ruiner, både Holon, Jahatz, Mefa’at, Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim, Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet-Meon, Kerijot og Botzra, for Herrens dom har ramt samtlige Moabs byer. 25 Moabs storhedstid er forbi, hendes* styrke er brudt, hendes arme er brækket. 26 Fordi hun har sat sig op mod mig, Herren, skal hun tømme min vredes bæger. Hun raver beruset omkring, til hun falder og roder rundt i sit eget bræk. Hun vil blive hånet af alle, der ser det. 27 Var det ikke dig, der hånligt rystede på hovedet af Israel som af en gemen tyv? 28 Moabs folk, flygt fra jeres byer og slå jer ned i bjerghulerne som duer, der bygger rede i klippespalterne. 29 Det er velkendt, hvor utrolig indbildsk, overmodig, selvsikker og overlegen Moab er. 30 Jeg kender jeres indbildskhed, siger Herren. Men jeres pral er tomme ord, for der er ingen basis for jeres selvsikkerhed. 31 Jeg må græde over Moab og sørge over befolkningen i Kir-Heres. 32 Jeg sørger over Jazer og ikke mindst over ødelæggelsen af Sibmas vingårde. For vinen fra Sibma var så udsøgt, at den nåede længere end til Jazer, ja, helt til den anden side af havet.* Men nu bliver både vinplanter og figentræer fuldstændigt ødelagte. 33 Der er ingen glæde mere i Moabs frugtplantager. Vinpersen står ubrugt. Ingen træder druer i takt med den glade sang. 34 I stedet høres rædselsskrig over hele landet, fra Heshbon helt over til Elale og Jahatz, fra Zoar til Horonajim og Eglat-Shelishija. Selv Nimris bæk er udtørret. 35 Jeg gør ende på Moab, siger Herren, for de bringer ofre på afgudsaltrene og brænder røgelse for deres falske guder. 36 Jeg sørger over Moab og Kir-Heres’ folk som en fløjtespiller, der udtrykker sin sorg over de tabte rigdomme med en klagesang. 37 Alle indbyggerne vil i fortvivlelse rage hår og skæg af, skære rifter i hænderne og klæde sig i sæk og aske. 38 På alle de flade tage og på torvene i Moab vil der lyde gråd og klage, for jeg knuser Moab som en ubrugelig lerskål. 39 Ja, Moab vil blive fuldstændigt knust, ydmyget ved fjendernes hån, et afskrækkende eksempel for alle dets naboer. 40 Fjenden kredser over Moabs land som en ørn, siger Herren, klar til at slå ned på dem. 41 Byerne vil falde, og fæstningerne blive brudt ned. Selv den tapreste kriger ryster af skræk som en fødende kvinde. 42 Moab er færdig som nation, for hun satte sig op mod Herren. 43 Moabs indbyggere kan se frem til frygt, fælder og fangenskab, siger Herren. 44 De, som flygter på grund af frygt, vil gå i fælden, og de, som slipper fri af fælden, vil senere blive fanget. Nu er dommens time kommet for Moabs land, siger Herren. 45 De, der flygter mod Heshbon, vil miste alt håb, for den prægtige Sihons by står i flammer. Fra Heshbon spreder ødelæggelsen sig ud over hele landet, og Moabs stærkeste byer bliver lagt i ruiner. 46 Stakkels Moab, det er ude med dig. Det folk, som tilbad Kemosh, skal udryddes, deres sønner og døtre føres bort som slaver. 47 Men engang i fremtiden vil jeg genrejse Moabs folk,” siger Herren. Det var domsprofetien over Moab.

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

English Standard Version

Judgment on Moab

1 Concerning Moab. Thus says the Lord of hosts, the God of Israel: “Woe to Nebo, for it is laid waste! Kiriathaim is put to shame, it is taken; the fortress is put to shame and broken down; 2 the renown of Moab is no more. In Heshbon they planned disaster against her: ‘Come, let us cut her off from being a nation!’ You also, O Madmen, shall be brought to silence; the sword shall pursue you. 3 “A voice! A cry from Horonaim, ‘Desolation and great destruction!’ 4 Moab is destroyed; her little ones have made a cry. 5 For at the ascent of Luhith they go up weeping;* for at the descent of Horonaim they have heard the distressed cry* of destruction. 6 Flee! Save yourselves! You will be like a juniper in the desert! 7 For, because you trusted in your works and your treasures, you also shall be taken; and Chemosh shall go into exile with his priests and his officials. 8 The destroyer shall come upon every city, and no city shall escape; the valley shall perish, and the plain shall be destroyed, as the Lord has spoken. 9 “Give wings to Moab, for she would fly away; her cities shall become a desolation, with no inhabitant in them. 10 “Cursed is he who does the work of the Lord with slackness, and cursed is he who keeps back his sword from bloodshed. 11 “Moab has been at ease from his youth and has settled on his dregs; he has not been emptied from vessel to vessel, nor has he gone into exile; so his taste remains in him, and his scent is not changed. 12 “Therefore, behold, the days are coming, declares the Lord, when I shall send to him pourers who will pour him, and empty his vessels and break his* jars in pieces. 13 Then Moab shall be ashamed of Chemosh, as the house of Israel was ashamed of Bethel, their confidence. 14 “How do you say, ‘We are heroes and mighty men of war’? 15 The destroyer of Moab and his cities has come up, and the choicest of his young men have gone down to slaughter, declares the King, whose name is the Lord of hosts. 16 The calamity of Moab is near at hand, and his affliction hastens swiftly. 17 Grieve for him, all you who are around him, and all who know his name; say, ‘How the mighty scepter is broken, the glorious staff.’ 18 “Come down from your glory, and sit on the parched ground, O inhabitant of Dibon! For the destroyer of Moab has come up against you; he has destroyed your strongholds. 19 Stand by the way and watch, O inhabitant of Aroer! Ask him who flees and her who escapes; say, ‘What has happened?’ 20 Moab is put to shame, for it is broken; wail and cry! Tell it beside the Arnon, that Moab is laid waste. 21 “Judgment has come upon the tableland, upon Holon, and Jahzah, and Mephaath, 22 and Dibon, and Nebo, and Beth-diblathaim, 23 and Kiriathaim, and Beth-gamul, and Beth-meon, 24 and Kerioth, and Bozrah, and all the cities of the land of Moab, far and near. 25 The horn of Moab is cut off, and his arm is broken, declares the Lord. 26 “Make him drunk, because he magnified himself against the Lord, so that Moab shall wallow in his vomit, and he too shall be held in derision. 27 Was not Israel a derision to you? Was he found among thieves, that whenever you spoke of him you wagged your head? 28 “Leave the cities, and dwell in the rock, O inhabitants of Moab! Be like the dove that nests in the sides of the mouth of a gorge. 29 We have heard of the pride of Moab— he is very proud— of his loftiness, his pride, and his arrogance, and the haughtiness of his heart. 30 I know his insolence, declares the Lord; his boasts are false, his deeds are false. 31 Therefore I wail for Moab; I cry out for all Moab; for the men of Kir-hareseth I mourn. 32 More than for Jazer I weep for you, O vine of Sibmah! Your branches passed over the sea, reached to the Sea of Jazer; on your summer fruits and your grapes the destroyer has fallen. 33 Gladness and joy have been taken away from the fruitful land of Moab; I have made the wine cease from the winepresses; no one treads them with shouts of joy; the shouting is not the shout of joy. 34 “From the outcry at Heshbon even to Elealeh, as far as Jahaz they utter their voice, from Zoar to Horonaim and Eglath-shelishiyah. For the waters of Nimrim also have become desolate. 35 And I will bring to an end in Moab, declares the Lord, him who offers sacrifice in the high place and makes offerings to his god. 36 Therefore my heart moans for Moab like a flute, and my heart moans like a flute for the men of Kir-hareseth. Therefore the riches they gained have perished. 37 “For every head is shaved and every beard cut off. On all the hands are gashes, and around the waist is sackcloth. 38 On all the housetops of Moab and in the squares there is nothing but lamentation, for I have broken Moab like a vessel for which no one cares, declares the Lord. 39 How it is broken! How they wail! How Moab has turned his back in shame! So Moab has become a derision and a horror to all that are around him.” 40 For thus says the Lord: “Behold, one shall fly swiftly like an eagle and spread his wings against Moab; 41 the cities shall be taken and the strongholds seized. The heart of the warriors of Moab shall be in that day like the heart of a woman in her birth pains; 42 Moab shall be destroyed and be no longer a people, because he magnified himself against the Lord. 43 Terror, pit, and snare are before you, O inhabitant of Moab! declares the Lord. 44 He who flees from the terror shall fall into the pit, and he who climbs out of the pit shall be caught in the snare. For I will bring these things upon Moab, the year of their punishment, declares the Lord. 45 “In the shadow of Heshbon fugitives stop without strength, for fire came out from Heshbon, flame from the house of Sihon; it has destroyed the forehead of Moab, the crown of the sons of tumult. 46 Woe to you, O Moab! The people of Chemosh are undone, for your sons have been taken captive, and your daughters into captivity. 47 Yet I will restore the fortunes of Moab in the latter days, declares the Lord.” Thus far is the judgment on Moab.