Jeremia 16,15 | Bibelen på hverdagsdansk
English Standard Version
Jeremia 16,15 | Bibelen på hverdagsdansk
Folkets straf og løftet om genoprettelse
1Ved en anden lejlighed sagde Herren til mig:2„Du skal ikke gifte dig og få børn her.3For de børn, som fødes i denne by, vil sammen med deres fædre og mødre få en ynkelig død. Ingen vil holde dødsklage over dem eller begrave dem. Deres lig vil ligge og rådne som affald på jorden. Nogle falder i krig, mens andre dør af sult, og deres kroppe vil blive fortæret af gribbe og vilde dyr.5Gå ikke til en afdøds hus for at deltage i dødsklage, vis ingen deltagelse. For jeg tager min velsignelse, nåde og barmhjertighed fra dem.6Alle skal dø, uden at nogen begraver dem, både høj og lav. Ingen holder dødsklage, snitter sig i huden eller klipper håret af for at vise deres sorg.7Ingen tilbyder de efterladte et trøstende måltid mad eller giver et bæger vin til den, der har mistet sine forældre.8Hold dig også borte fra dem, der holder fest.9For Herren den Almægtige, Israels Gud, siger: Jeg gør ende på glæden iblandt jer, og der bliver ikke holdt flere bryllupsfester. Og det vil ske i jeres egen generation.10Når du giver folket det budskab, og de spørger: ‚Hvorfor vil Herren ramme os med så megen ulykke? Hvad har vi gjort, siden vi fortjener så hård en straf?’11skal du give dem følgende svar: ‚Fordi jeres forfædre forlod mig og dyrkede andre guder, fordi de var ulydige imod mine love,12og fordi I selv opfører jer endnu værre end jeres forfædre. I følger blot jeres egne lyster og nægter at adlyde mig.13Derfor jager jeg jer bort fra jeres eget land til et fremmed land, som hverken I selv eller jeres forfædre før har kendt. Dér kan I dyrke så mange afguder, I vil. I skal ikke regne med min hjælp.’ ”14Herren fortsatte: „Men der kommer en tid, hvor man ikke længere vil sige: ‚Jeg sværger ved den Gud, som førte sit folk ud af Egypten,’ men man vil sige: ‚Jeg sværger ved den Gud, som førte sit folk hjem fra landet mod nord og de andre lande, som han i sin tid fordrev dem til.’ Engang vil jeg nemlig føre mit folk hjem igen til det land, jeg gav deres forfædre.16Men nu sender jeg bud efter fiskere, som skal fiske dem ud fra deres gemmesteder. Og jeg sender bud efter jægere, som skal opsøge dem i bjergene og klippehulerne, hvor de har gemt sig.17Jeg holder nøje øje med dem, og de kan hverken skjule sig selv eller deres synd for mig.18Jeg vil straffe dem hårdt for alle deres synder, for de har forurenet mit land med deres væmmelige, livløse afguder. Med deres forfærdelige afgudsofringer har de besudlet det land, jeg gav dem i eje.”19„Ak Herre,” udbrød jeg, „det er dig, der styrker og beskytter mig, du er min tilflugt i nødens stund. Mennesker fra alverdens folkeslag vil komme til dig og erkende: ‚Vores forfædre handlede tåbeligt ved at dyrke livløse afguder, der intet kunne udrette.20Menneskeskabte guder kan aldrig sammenlignes med den sande Gud.’ ”21Da sagde Herren: „Nu giver jeg dem en lærestreg og viser dem min magt, så de kan forstå, at jeg er Herren, den evige Gud.
English Standard Version
Famine, Sword, and Death
1The word of the Lord came to me:2“You shall not take a wife, nor shall you have sons or daughters in this place.3For thus says the Lord concerning the sons and daughters who are born in this place, and concerning the mothers who bore them and the fathers who fathered them in this land:4They shall die of deadly diseases. They shall not be lamented, nor shall they be buried. They shall be as dung on the surface of the ground. They shall perish by the sword and by famine, and their dead bodies shall be food for the birds of the air and for the beasts of the earth.5“For thus says the Lord: Do not enter the house of mourning, or go to lament or grieve for them, for I have taken away my peace from this people, my steadfast love and mercy, declares the Lord.6Both great and small shall die in this land. They shall not be buried, and no one shall lament for them or cut himself or make himself bald for them.7No one shall break bread for the mourner, to comfort him for the dead, nor shall anyone give him the cup of consolation to drink for his father or his mother.8You shall not go into the house of feasting to sit with them, to eat and drink.9For thus says the Lord of hosts, the God of Israel: Behold, I will silence in this place, before your eyes and in your days, the voice of mirth and the voice of gladness, the voice of the bridegroom and the voice of the bride.10“And when you tell this people all these words, and they say to you, ‘Why has the Lord pronounced all this great evil against us? What is our iniquity? What is the sin that we have committed against the Lord our God?’11then you shall say to them: ‘Because your fathers have forsaken me, declares the Lord, and have gone after other gods and have served and worshiped them, and have forsaken me and have not kept my law,12and because you have done worse than your fathers, for behold, every one of you follows his stubborn, evil will, refusing to listen to me.13Therefore I will hurl you out of this land into a land that neither you nor your fathers have known, and there you shall serve other gods day and night, for I will show you no favor.’
The Lord Will Restore Israel
14“Therefore, behold, the days are coming, declares the Lord, when it shall no longer be said, ‘As the Lord lives who brought up the people of Israel out of the land of Egypt,’15but ‘As the Lord lives who brought up the people of Israel out of the north country and out of all the countries where he had driven them.’ For I will bring them back to their own land that I gave to their fathers.16“Behold, I am sending for many fishers, declares the Lord, and they shall catch them. And afterward I will send for many hunters, and they shall hunt them from every mountain and every hill, and out of the clefts of the rocks.17For my eyes are on all their ways. They are not hidden from me, nor is their iniquity concealed from my eyes.18But first I will doubly repay their iniquity and their sin, because they have polluted my land with the carcasses of their detestable idols, and have filled my inheritance with their abominations.”19O Lord, my strength and my stronghold, my refuge in the day of trouble, to you shall the nations come from the ends of the earth and say: “Our fathers have inherited nothing but lies, worthless things in which there is no profit.20Can man make for himself gods? Such are not gods!”21“Therefore, behold, I will make them know, this once I will make them know my power and my might, and they shall know that my name is the Lord.”
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.