Hesekiel 37 | Bibelen på hverdagsdansk English Standard Version

Hesekiel 37 | Bibelen på hverdagsdansk

De tørre knogler i dalen

1 Herrens kraft kom over mig, og hans Ånd førte mig ud i en dal fyldt med menneskeknogler. 2 De var helt indtørrede, og Herren førte mig i en bue rundt om dem. 3 Så spurgte han mig: „Kan de knogler blive til levende mennesker igen?” „Herre, det ved kun du,” svarede jeg. 4 Da gav han mig ordre til at profetere direkte til knoglerne: „I tørre knogler, hør Herrens ord. 5 Herren siger: Jeg vil ånde på jer og gøre jer levende igen. 6 Jeg vil sætte kød og sener på jer og dække jer med hud, og jeg vil blæse min livsånde ind i jer. Da vil I indse, at jeg er Herren.” 7 Jeg profeterede, som Herren havde befalet mig. Mens jeg profeterede, hørte jeg en raslende lyd, og jeg så, at knoglerne nærmede sig hinanden og blev til skeletter. 8 Der voksede kød og sener frem på dem, og derefter blev de dækket af hud. Kroppene var dog stadig døde, der var ikke spor af liv i dem. 9 Da befalede Herren mig at profetere og kalde på livsånden: „Herren siger: Du livsånd, kom fra de fire verdenshjørner og blæs på de her døde kroppe, så de bliver levende.” 10 Så profeterede jeg, som han havde befalet mig. Straks kom der livsånde i kroppene, og de blev levende og rejste sig op. De udgjorde en meget stor hær. 11 Derefter sagde Herren til mig: „Du menneske, de tørre knogler er et billede på Israels folk. De siger: ‚Alt er håbløst. Vi ligger allerede i graven og er ikke andet end en bunke udtørrede knogler.’ 12 Profetér derfor til dem og sig: Mit folk, jeg vil lukke op for jeres grave og føre jer ud af dem og bringe jer hjem til Israels land. 13 Når jeg gør det, vil I indse, at jeg er Herren. 14 Jeg sender min Ånd ind i jer, så I får nyt liv og kan vende hjem til jeres eget land. Til den tid vil I erkende, at jeg er Herren, og at jeg har opfyldt mit løfte til jer.”

Genforeningen af Judas og Israels folk

15 Herren sagde til mig: 16 „Du menneske, tag et stykke træ og skriv på det: ‚Judas folk og de stammer, der hører med til Sydriget.’ Tag et andet stykke træ og skriv på det: ‚Efraim og de andre stammer, der hører med til Nordriget.’ 17 Hold så træstykkerne i den ene hånd, så det ser ud, som om de udgør ét stykke. 18 Når folk spørger dig, hvad det skal betyde, 19 skal du sige: ‚Herren siger: Jeg vil tage Nordrigets stammer og forene dem med Sydrigets stammer, så de bliver til ét folk i min hånd.’ 20 Hold dem sådan, at alle kan se dem, 21 og sig til folket: Jeg vil samle Israels folk fra de lande, hvor de er i landflygtighed, og føre dem hjem til deres eget land, 22 så de bliver til én nation i Israels højland med en og samme konge. De skal ikke længere være splittet i to nationer. 23 Og de skal ikke længere gøre sig urene med deres modbydelige afguder og alle deres synder. Jeg frelser dem fra deres frafald og renser dem for deres synd imod mig. Da skal de være mit folk, og jeg vil være deres Gud. 24 En, der er som min tjener David, skal være deres fælles konge og hyrde. Da skal de adlyde mine bud og gøre, hvad jeg befaler dem. 25 De skal bo i det land, jeg gav min tjener Jakob, og hvor deres forfædre boede. Både de selv og alle kommende generationer efter dem skal bo i landet. Og en som min tjener David skal altid være deres fyrste. 26 Jeg vil slutte en evig fredspagt med dem og gøre dem talrige. Min helligdom skal altid have plads midt iblandt dem. 27 Ja, jeg vil bo midt iblandt dem. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. 28 Og fordi jeg altid er til stede iblandt mit folk, skal nationerne komme til erkendelse af, at jeg er Herren, og at jeg er den, som gør Israel til et helligt folk.”

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

English Standard Version

The Valley of Dry Bones

1 The hand of the Lord was upon me, and he brought me out in the Spirit of the Lord and set me down in the middle of the valley;* it was full of bones. 2 And he led me around among them, and behold, there were very many on the surface of the valley, and behold, they were very dry. 3 And he said to me, “Son of man, can these bones live?” And I answered, “O Lord God, you know.” 4 Then he said to me, “Prophesy over these bones, and say to them, O dry bones, hear the word of the Lord. 5 Thus says the Lord God to these bones: Behold, I will cause breath* to enter you, and you shall live. 6 And I will lay sinews upon you, and will cause flesh to come upon you, and cover you with skin, and put breath in you, and you shall live, and you shall know that I am the Lord.” 7 So I prophesied as I was commanded. And as I prophesied, there was a sound, and behold, a rattling,* and the bones came together, bone to its bone. 8 And I looked, and behold, there were sinews on them, and flesh had come upon them, and skin had covered them. But there was no breath in them. 9 Then he said to me, “Prophesy to the breath; prophesy, son of man, and say to the breath, Thus says the Lord God: Come from the four winds, O breath, and breathe on these slain, that they may live.” 10 So I prophesied as he commanded me, and the breath came into them, and they lived and stood on their feet, an exceedingly great army. 11 Then he said to me, “Son of man, these bones are the whole house of Israel. Behold, they say, ‘Our bones are dried up, and our hope is lost; we are indeed cut off.’ 12 Therefore prophesy, and say to them, Thus says the Lord God: Behold, I will open your graves and raise you from your graves, O my people. And I will bring you into the land of Israel. 13 And you shall know that I am the Lord, when I open your graves, and raise you from your graves, O my people. 14 And I will put my Spirit within you, and you shall live, and I will place you in your own land. Then you shall know that I am the Lord; I have spoken, and I will do it, declares the Lord.”

I Will Be Their God; They Shall Be My People

15 The word of the Lord came to me: 16 “Son of man, take a stick* and write on it, ‘For Judah, and the people of Israel associated with him’; then take another stick and write on it, ‘For Joseph (the stick of Ephraim) and all the house of Israel associated with him.’ 17 And join them one to another into one stick, that they may become one in your hand. 18 And when your people say to you, ‘Will you not tell us what you mean by these?’ 19 say to them, Thus says the Lord God: Behold, I am about to take the stick of Joseph (that is in the hand of Ephraim) and the tribes of Israel associated with him. And I will join with it the stick of Judah,* and make them one stick, that they may be one in my hand. 20 When the sticks on which you write are in your hand before their eyes, 21 then say to them, Thus says the Lord God: Behold, I will take the people of Israel from the nations among which they have gone, and will gather them from all around, and bring them to their own land. 22 And I will make them one nation in the land, on the mountains of Israel. And one king shall be king over them all, and they shall be no longer two nations, and no longer divided into two kingdoms. 23 They shall not defile themselves anymore with their idols and their detestable things, or with any of their transgressions. But I will save them from all the backslidings* in which they have sinned, and will cleanse them; and they shall be my people, and I will be their God. 24 “My servant David shall be king over them, and they shall all have one shepherd. They shall walk in my rules and be careful to obey my statutes. 25 They shall dwell in the land that I gave to my servant Jacob, where your fathers lived. They and their children and their children’s children shall dwell there forever, and David my servant shall be their prince forever. 26 I will make a covenant of peace with them. It shall be an everlasting covenant with them. And I will set them in their land* and multiply them, and will set my sanctuary in their midst forevermore. 27 My dwelling place shall be with them, and I will be their God, and they shall be my people. 28 Then the nations will know that I am the Lord who sanctifies Israel, when my sanctuary is in their midst forevermore.”