1I det år kong Uzzija døde, så jeg Herrens herlighed i et syn. Han sad på en meget høj trone, og slæbet på hans kappe fyldte hele Templet.2Han var omgivet af serafer, som hver havde seks vinger. Med de to vinger dækkede de ansigtet, med to andre dækkede de benene, og de to sidste brugte de, når de fløj.3De råbte til hinanden: „Hellig, hellig, hellig er Herren, den almægtige Gud! Hele jorden er fuld af hans herlighed!”4Templets dørstolper rystede ved deres høje råb, og rummet fyldtes med røg.5Da udbrød jeg: „Ak, det er ude med mig, for jeg er et syndigt menneske, som taler syndige ord og tilhører et syndigt og urent folk. Og dog har jeg nu set Herren, den Almægtige!”6Straks fløj en af seraferne hen til mig med et stykke glødende kul, som han havde taget fra alteret med en tang.7Han berørte mine læber med det og sagde: „Nu, hvor dette stykke kul har berørt dine læber, er din skyld taget bort og din synd tilgivet.”8Derpå sagde Herren: „Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?” Jeg svarede straks: „Herre, det vil jeg! Send mig!”9Så fortsatte han: „Gå hen og sig til mit folk: ‚I hører, men forstår dog intet. I ser, men fatter dog intet.’10Folkets øjne dækkes til, så de intet ser. Deres ører stoppes til, så de intet hører. Deres hjerter lukkes af, så de ikke føler anger eller skyld— ellers ville de komme til mig, så jeg kunne helbrede dem.”*11„Hvor længe skal det være sådan, Herre?” spurgte jeg. Han svarede: „Indtil byerne er ødelagt og uden indbyggere. Indtil husene står tomme, og landet ligger øde hen.”12Herren vil sende folket langt bort, og landet bliver folketomt.13Skulle der blive en tiendedel tilbage i landet, vil de også blive udryddet. Israel vil blive som en træstub, der står tilbage, når et stort træ er blevet fældet. Men fra den stub skal der vokse et helligt rodskud.
English Standard Version
Isaiah’s Vision of the Lord
1In the year that King Uzziah died I saw the Lord sitting upon a throne, high and lifted up; and the train* of his robe filled the temple.2Above him stood the seraphim. Each had six wings: with two he covered his face, and with two he covered his feet, and with two he flew.3And one called to another and said: “Holy, holy, holy is the Lord of hosts; the whole earth is full of his glory!”*4And the foundations of the thresholds shook at the voice of him who called, and the house was filled with smoke.5And I said: “Woe is me! For I am lost; for I am a man of unclean lips, and I dwell in the midst of a people of unclean lips; for my eyes have seen the King, the Lord of hosts!”6Then one of the seraphim flew to me, having in his hand a burning coal that he had taken with tongs from the altar.7And he touched my mouth and said: “Behold, this has touched your lips; your guilt is taken away, and your sin atoned for.”
Isaiah’s Commission from the Lord
8And I heard the voice of the Lord saying, “Whom shall I send, and who will go for us?” Then I said, “Here I am! Send me.”9And he said, “Go, and say to this people: “‘Keep on hearing,* but do not understand; keep on seeing,* but do not perceive.’10Make the heart of this people dull,* and their ears heavy, and blind their eyes; lest they see with their eyes, and hear with their ears, and understand with their hearts, and turn and be healed.”11Then I said, “How long, O Lord?” And he said: “Until cities lie waste without inhabitant, and houses without people, and the land is a desolate waste,12and the Lord removes people far away, and the forsaken places are many in the midst of the land.13And though a tenth remain in it, it will be burned* again, like a terebinth or an oak, whose stump remains when it is felled.” The holy seed* is its stump.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.