Jesaja 48 | Bibelen på hverdagsdansk English Standard Version

Jesaja 48 | Bibelen på hverdagsdansk

Israels stædighed og stolthed

1 Hør, Israels folk, Jakobs slægt, Judas efterkommere, I har højtideligt lovet at adlyde Israels Gud, men I gør det ikke. 2 Det er ikke nok, at I kalder Jerusalem for Guds hellige by og hævder, at I støtter jer til Israels Gud, Herren, den Almægtige. 3 Herren siger: „Det, som er sket med jer, forudsagde jeg for længe siden gennem profeterne. Pludselig skete det. Jeg gennemførte det, som jeg havde sagt ville ske. 4 Jeg ved udmærket, hvor stædige I er. Jeres nakker er ubøjelige som jern, jeres pander hårde som bronze. 5 Derfor sagde jeg på forhånd, hvad der ville ske, så I ikke senere skulle sige: ‚Det var mit gudebillede, som befalede, at det skulle ske.’

Guds storhed og løfte om frelse

6 I hørte mine forudsigelser og så dem gå i opfyldelse. I kan lige så godt se det i øjnene. Men nu vil jeg fortælle jer noget nyt, som hidtil har været skjult for jer, noget, som I ikke før har forstået. 7 Det er noget helt nyt, jeg gør nu, så I skal ikke komme og sige, at det vidste I godt i forvejen. 8 Jeg har ikke kunnet fortælle det før nu, og I har ikke kunnet fatte det, for jeg ved jo, hvor troløse I er, oprørske fra fødslen. 9 For min egen skyld dæmper jeg min vrede, for min æres skyld lægger jeg bånd på mig selv og udrydder jer ikke helt. 10 Jeg har renset jer i lidelsens ild, som man renser sølv. 11 Jeg redder jer for min egen skyld, og for at mit navn ikke skal vanæres. Jeg vil ikke dele min ære med nogen. 12 Hør efter, Israel, mit udvalgte folk. Jeg er den eneste sande Gud, den første og den sidste. 13 Det var mig, der lagde jordens fundament og udspændte himmelhvælvingen. På mit ord blev de til, og de adlyder mig. 14 Kom og hør, hvad jeg siger. Hvem af jeres afguder har nogen sinde fortalt jer, at Kyros er min forbundsfælle, mit redskab til at udslette Babylon og udrydde kaldæernes slægt? 15 Jeg tilkaldte ham, og jeg giver ham sejr, hvor han rykker frem. 16 Kom og hør godt efter! Fra begyndelsen har jeg talt åbenlyst til jer, altid parat til at gennemføre mine planer.”* Og nu har Gud Herren og hans Ånd sendt mig til jer med følgende budskab: 17 Herren, Israels hellige Gud og Befrier, siger: „Jeg er Herren, din Gud, som lærer dig, hvad der er til dit eget bedste, og leder dig frem ad den vej, du skal gå. 18 Hvis du bare havde adlydt mine befalinger, ville du have oplevet fred og fremgang i overflod. 19 Da ville dine efterkommere være blevet talløse som sandet på stranden, og I ville have undgået min hårde straf.” 20 Men nu skal I forlade Babylonien og skynde jer væk fra kaldæerne. Råb af glæde og bring bud til jordens ende: „Herren har befriet sit folk, sin tjener Israel!” 21 Da Herren førte sit folk gennem ørkenen, led de ikke af tørst, for han kløvede klippen og lod vand vælde frem. 22 Men de gudløse finder ingen fred, siger Herren.

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

English Standard Version

Israel Refined for God’s Glory

1 Hear this, O house of Jacob, who are called by the name of Israel, and who came from the waters of Judah, who swear by the name of the Lord and confess the God of Israel, but not in truth or right. 2 For they call themselves after the holy city, and stay themselves on the God of Israel; the Lord of hosts is his name. 3 “The former things I declared of old; they went out from my mouth, and I announced them; then suddenly I did them, and they came to pass. 4 Because I know that you are obstinate, and your neck is an iron sinew and your forehead brass, 5 I declared them to you from of old, before they came to pass I announced them to you, lest you should say, ‘My idol did them, my carved image and my metal image commanded them.’ 6 “You have heard; now see all this; and will you not declare it? From this time forth I announce to you new things, hidden things that you have not known. 7 They are created now, not long ago; before today you have never heard of them, lest you should say, ‘Behold, I knew them.’ 8 You have never heard, you have never known, from of old your ear has not been opened. For I knew that you would surely deal treacherously, and that from before birth you were called a rebel. 9 “For my name’s sake I defer my anger; for the sake of my praise I restrain it for you, that I may not cut you off. 10 Behold, I have refined you, but not as silver; I have tried* you in the furnace of affliction. 11 For my own sake, for my own sake, I do it, for how should my name* be profaned? My glory I will not give to another.

The Lord’s Call to Israel

12 “Listen to me, O Jacob, and Israel, whom I called! I am he; I am the first, and I am the last. 13 My hand laid the foundation of the earth, and my right hand spread out the heavens; when I call to them, they stand forth together. 14 “Assemble, all of you, and listen! Who among them has declared these things? The Lord loves him; he shall perform his purpose on Babylon, and his arm shall be against the Chaldeans. 15 I, even I, have spoken and called him; I have brought him, and he will prosper in his way. 16 Draw near to me, hear this: from the beginning I have not spoken in secret, from the time it came to be I have been there.” And now the Lord God has sent me, and his Spirit. 17 Thus says the Lord, your Redeemer, the Holy One of Israel: “I am the Lord your God, who teaches you to profit, who leads you in the way you should go. 18 Oh that you had paid attention to my commandments! Then your peace would have been like a river, and your righteousness like the waves of the sea; 19 your offspring would have been like the sand, and your descendants like its grains; their name would never be cut off or destroyed from before me.” 20 Go out from Babylon, flee from Chaldea, declare this with a shout of joy, proclaim it, send it out to the end of the earth; say, “The Lord has redeemed his servant Jacob!” 21 They did not thirst when he led them through the deserts; he made water flow for them from the rock; he split the rock and the water gushed out. 22 “There is no peace,” says the Lord, “for the wicked.”