Jesaja 33 | Bibelen på hverdagsdansk English Standard Version

Jesaja 33 | Bibelen på hverdagsdansk

Guds dom over de fjendltige nationer og løfter til Guds folk

1 Ve dig, Undertrykker!* Du har undertrykt andre, men du er aldrig selv blevet undertrykt. Du svigter dine forbundsfæller, selv om de ikke svigter dig. Nu er det din tur til at blive undertrykt og svigtet. 2 Herre, vær os nådig, for vi sætter vores lid til dig. Styrk os hver morgen og red os, når vi er undergangen nær. 3 Vores fjender flygter, når de hører dig komme. Når du går til angreb, spredes vores fjender for alle vinde. 4 De bliver berøvet alt, som når en græshoppesværm æder alt, hvad den passerer. 5 Herren er mægtig, han bor i Himlen. Han vil gøre Jerusalem til retfærdighedens og sandhedens højborg. 6 Han vil give tryghed og fuld beskyttelse, visdom og kundskab. Gudsfrygt er kilden til velsignelse. 7 De tapre krigere* klynker i Jerusalems gader, fredsudsendingene vender grædende tilbage. 8 Vejene er øde, for ingen tør vove sig ud. Fredstraktater annulleres, og løfter brydes, selv om de var afgivet i vidners nærvær. 9 Hele Israels land er i vanskeligheder, Libanon er skamferet, Saronsletten lagt øde, Bashan og Karmel plyndret. 10 Men Herren siger: „Jeg vil rejse mig og vise min mægtige styrke. 11 I fjendtlige nationer får intet som helst ud af jeres anstrengelser. Jeres egen ånde bliver til ild, der brænder jer op. 12 Jeres hære skal smuldre som sten, der brændes til kalk, og forgå som tjørn, der fortæres af ilden. 13 Alle lande, både nær og fjern, skal høre om, hvad jeg har gjort og anerkende min magt.” 14 Synderne i Jerusalem skal ryste af skræk, de gudløse råbe i rædsel: „Hvem kan holde stand over for Herrens fortærende og evige ild?” 15 Det kan kun de, som handler ret og taler sandt, som nægter at udnytte og bedrage andre, som ikke tager imod bestikkelse, som nægter at lytte til planer om mord, og som overvinder fristelsen til at handle ondt. 16 De får lov at bo på højene, i fæstninger på klipperne, og de skal få alt det mad og vand, de har brug for. 17 Jeres øjne skal få kongen at se i al hans skønhed, og I skal se et stort og vidtstrakt land. 18 Da bliver fortidens fjendtlige regenter, som krævede store skatter af jer, kun et uhyggeligt minde. 19 Snart er de borte, de grusomme barbarer med det fremmedartede sprog, som I ikke forstår. 20 Da vil I se Jerusalem som et sted, hvor man samles til højtidsfester. Byen skal være tryg og urokkelig. 21 Herren giver os et sted med brede floder og vandstrømme, hvor ingen af fjendens mægtige skibe kan sejle. 22 For Herren er vores Dommer, Hersker og Konge. Han tager sig af os og redder os. 23 Fjendens reb hænger slappe, masten er ved at vælte, og sejlene er ikke spændt ud. Byttet skal deles ud mellem Guds folk, selv de lamme får del i det. 24 Ingen i Israel vil længere sige: „Jeg er syg.” For Herren har tilgivet deres synder.

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

English Standard Version

O Lord, Be Gracious to Us

1 Ah, you destroyer, who yourself have not been destroyed, you traitor, whom none has betrayed! When you have ceased to destroy, you will be destroyed; and when you have finished betraying, they will betray you. 2 O Lord, be gracious to us; we wait for you. Be our arm every morning, our salvation in the time of trouble. 3 At the tumultuous noise peoples flee; when you lift yourself up, nations are scattered, 4 and your spoil is gathered as the caterpillar gathers; as locusts leap, it is leapt upon. 5 The Lord is exalted, for he dwells on high; he will fill Zion with justice and righteousness, 6 and he will be the stability of your times, abundance of salvation, wisdom, and knowledge; the fear of the Lord is Zion’s* treasure. 7 Behold, their heroes cry in the streets; the envoys of peace weep bitterly. 8 The highways lie waste; the traveler ceases. Covenants are broken; cities* are despised; there is no regard for man. 9 The land mourns and languishes; Lebanon is confounded and withers away; Sharon is like a desert, and Bashan and Carmel shake off their leaves. 10 “Now I will arise,” says the Lord, “now I will lift myself up; now I will be exalted. 11 You conceive chaff; you give birth to stubble; your breath is a fire that will consume you. 12 And the peoples will be as if burned to lime, like thorns cut down, that are burned in the fire.” 13 Hear, you who are far off, what I have done; and you who are near, acknowledge my might. 14 The sinners in Zion are afraid; trembling has seized the godless: “Who among us can dwell with the consuming fire? Who among us can dwell with everlasting burnings?” 15 He who walks righteously and speaks uprightly, who despises the gain of oppressions, who shakes his hands, lest they hold a bribe, who stops his ears from hearing of bloodshed and shuts his eyes from looking on evil, 16 he will dwell on the heights; his place of defense will be the fortresses of rocks; his bread will be given him; his water will be sure. 17 Your eyes will behold the king in his beauty; they will see a land that stretches afar. 18 Your heart will muse on the terror: “Where is he who counted, where is he who weighed the tribute? Where is he who counted the towers?” 19 You will see no more the insolent people, the people of an obscure speech that you cannot comprehend, stammering in a tongue that you cannot understand. 20 Behold Zion, the city of our appointed feasts! Your eyes will see Jerusalem, an untroubled habitation, an immovable tent, whose stakes will never be plucked up, nor will any of its cords be broken. 21 But there the Lord in majesty will be for us a place of broad rivers and streams, where no galley with oars can go, nor majestic ship can pass. 22 For the Lord is our judge; the Lord is our lawgiver; the Lord is our king; he will save us. 23 Your cords hang loose; they cannot hold the mast firm in its place or keep the sail spread out. Then prey and spoil in abundance will be divided; even the lame will take the prey. 24 And no inhabitant will say, “I am sick”; the people who dwell there will be forgiven their iniquity.