Jesaja 10 | Bibelen på hverdagsdansk English Standard Version

Jesaja 10 | Bibelen på hverdagsdansk
1 Ve jer, I, som udsteder ondskabsfulde dekreter og afsiger uretfærdige domme for at undertrykke de svage, udnytte de hjælpeløse, 2 frakende de fattige deres rettigheder og udplyndre både enker og faderløse børn. 3 Hvad vil I gøre, når straffen kommer over jer fra det fjerne? Hvem, tror I, vil hjælpe jer? Hvor vil I opbevare jeres rigdomme? 4 I bliver enten dræbt i krig eller ført bort som fanger. Alligevel er Herrens vrede ikke forbi. Hans hånd er stadig løftet til slag.

Herrens dom over Assyriens hovmod

5 Men jeg vil også dømme assyrerne, min vredes kæp. Det er min vrede, der giver dem sejr, 6 og jeg bruger dem til at straffe mit frafaldne folk, som har provokeret mig til vrede. Jeg lader den assyriske hær hærge og plyndre dem og trampe dem ned som gadens snavs. 7 Assyrerkongen ved ikke, at han er mit redskab. Han ønsker bare at tilintetgøre mange folkeslag. 8 „Er mine stormænd ikke mægtige som konger?” vil han sige. 9 „Vi indtog Kalno, som vi indtog Karkemish. Hamat måtte overgive sig nøjagtig som Arpad. Det gik Samaria som Damaskus. 10 Jeg har besejret riger, som havde langt flere guder til at beskytte sig end Jerusalem og Samaria. 11 Hvem kan så hindre mig i at gøre med Jerusalem og dets guder, som jeg gjorde med Samaria og dets guder?” 12 Men når Herren har udført sine planer imod Zions bjerg og Jerusalem, vender han sig imod Assyriens konge og straffer ham for hans hovmod, griskhed og praleri. 13 „Jeg er stærk, jeg er klog, jeg er mægtig!” praler han. „Se blot, hvor mange riger jeg har indtaget. Jeg har overskredet deres grænser, plyndret dem for skatte og stødt deres konger fra tronen. 14 Jeg har samlet deres rigdomme, som man samler æg fra en forladt fuglerede, uden at nogen gjorde modstand eller gav lyd fra sig!” 15 Men hør her, assyrerkonge! Praler en økse overfor den person, som svinger den? Bestemmer saven over den, som saver? Er en kæp herre over den, som slår med den? Kan en stok gå af sig selv? 16 På grund af dit praleri vil Herren, den Almægtige, lade sygdom tynde ud iblandt dine tropper. Under din ydre styrke ulmer ilden. 17 Lyset fra Israels Hellige vil blive som en fortærende ild. Pludselig vil han gøre det af med dig som tjørne og tidsler, der går op i røg. 18 Ja, Herren vil tynde ud både i din hær og i dit folk, som når træerne i en skov eller frugthave bliver fældet. 19 Der bliver så få tilbage, at selv et barn kan tælle dem.

Håb for Israels folks rest

20 Til den tid skal den rest, som er tilbage af Israels og Judas folk, ikke længere støtte sig til assyrerne, som forrådte dem. I stedet skal de søge hjælp hos Herren, Israels hellige Gud. 21 Denne rest skal vende sig til den almægtige Gud. 22 Selv om Israels folk engang var talrigt som sandet ved stranden, vil kun få af dem vende tilbage. Herren er hellig og retfærdig, og han har besluttet at straffe dem. 23 Den almægtige Herre og Gud vil gennemføre sin beslutning om at lægge hele landet øde. 24 Derfor siger Herren, den Almægtige: „Mit folk, som bor i Jerusalem, I skal ikke være bange for assyrerne, der undertrykker jer, som egypterne gjorde engang. 25 Det kommer ikke til at vare længe. Om kort tid er min vrede imod jer forbi, og så vil jeg vende min vrede mod assyrerne og udrydde dem.” 26 Herren, den Almægtige, vil svinge sin pisk over dem, ligesom dengang midjanitterne blev slået ved Orebs klippe. Hans stav er udrakt over dem, som dengang han druknede den egyptiske hær i havet. 27 Han vil løfte byrden fra jeres skuldre og åget fra jeres nakke. I vil nægte at bære åg, fordi Herren har gjort jer så stærke.* 28 Assyrerhæren rykkede frem til Ajjat og passerede gennem Migron. Ved Mikmas efterlod de en del af forsyningerne, hvorefter de marcherede over passet. Ved Geba slog de lejr for natten. Rama rystede af skræk, og indbyggerne i Sauls Gibea flygtede for livet. 30 Skrig af frygt, I folk fra Gallim, råb op, Laisha, stem i, Anatot! 31 Madmenas indbyggere flygtede, og Gebims indbyggere bragte sig i sikkerhed. 32 Fjendehæren nåede frem til Nob, hvor de slog lejr og nu truer med knyttede næver mod Jerusalem og Zions bjerg. 33 Men se! Herren, den Almægtige, fælder dem som grene, der hugges af træerne. Selv de stolteste stammer segner. 34 Der bliver lyst i skovens tykning. Som skovhuggeren fælder træerne på Libanons bjerge, sådan fælder den Almægtige sine fjender.

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

English Standard Version
1 Woe to those who decree iniquitous decrees, and the writers who keep writing oppression, 2 to turn aside the needy from justice and to rob the poor of my people of their right, that widows may be their spoil, and that they may make the fatherless their prey! 3 What will you do on the day of punishment, in the ruin that will come from afar? To whom will you flee for help, and where will you leave your wealth? 4 Nothing remains but to crouch among the prisoners or fall among the slain. For all this his anger has not turned away, and his hand is stretched out still.

Judgment on Arrogant Assyria

5 Woe to Assyria, the rod of my anger; the staff in their hands is my fury! 6 Against a godless nation I send him, and against the people of my wrath I command him, to take spoil and seize plunder, and to tread them down like the mire of the streets. 7 But he does not so intend, and his heart does not so think; but it is in his heart to destroy, and to cut off nations not a few; 8 for he says: “Are not my commanders all kings? 9 Is not Calno like Carchemish? Is not Hamath like Arpad? Is not Samaria like Damascus? 10 As my hand has reached to the kingdoms of the idols, whose carved images were greater than those of Jerusalem and Samaria, 11 shall I not do to Jerusalem and her idols as I have done to Samaria and her images?” 12 When the Lord has finished all his work on Mount Zion and on Jerusalem, he* will punish the speech* of the arrogant heart of the king of Assyria and the boastful look in his eyes. 13 For he says: “By the strength of my hand I have done it, and by my wisdom, for I have understanding; I remove the boundaries of peoples, and plunder their treasures; like a bull I bring down those who sit on thrones. 14 My hand has found like a nest the wealth of the peoples; and as one gathers eggs that have been forsaken, so I have gathered all the earth; and there was none that moved a wing or opened the mouth or chirped.” 15 Shall the axe boast over him who hews with it, or the saw magnify itself against him who wields it? As if a rod should wield him who lifts it, or as if a staff should lift him who is not wood! 16 Therefore the Lord God of hosts will send wasting sickness among his stout warriors, and under his glory a burning will be kindled, like the burning of fire. 17 The light of Israel will become a fire, and his Holy One a flame, and it will burn and devour his thorns and briers in one day. 18 The glory of his forest and of his fruitful land the Lord will destroy, both soul and body, and it will be as when a sick man wastes away. 19 The remnant of the trees of his forest will be so few that a child can write them down.

The Remnant of Israel Will Return

20 In that day the remnant of Israel and the survivors of the house of Jacob will no more lean on him who struck them, but will lean on the Lord, the Holy One of Israel, in truth. 21 A remnant will return, the remnant of Jacob, to the mighty God. 22 For though your people Israel be as the sand of the sea, only a remnant of them will return. Destruction is decreed, overflowing with righteousness. 23 For the Lord God of hosts will make a full end, as decreed, in the midst of all the earth. 24 Therefore thus says the Lord God of hosts: “O my people, who dwell in Zion, be not afraid of the Assyrians when they strike with the rod and lift up their staff against you as the Egyptians did. 25 For in a very little while my fury will come to an end, and my anger will be directed to their destruction. 26 And the Lord of hosts will wield against them a whip, as when he struck Midian at the rock of Oreb. And his staff will be over the sea, and he will lift it as he did in Egypt. 27 And in that day his burden will depart from your shoulder, and his yoke from your neck; and the yoke will be broken because of the fat.”* 28 He has come to Aiath; he has passed through Migron; at Michmash he stores his baggage; 29 they have crossed over the pass; at Geba they lodge for the night; Ramah trembles; Gibeah of Saul has fled. 30 Cry aloud, O daughter of Gallim! Give attention, O Laishah! O poor Anathoth! 31 Madmenah is in flight; the inhabitants of Gebim flee for safety. 32 This very day he will halt at Nob; he will shake his fist at the mount of the daughter of Zion, the hill of Jerusalem. 33 Behold, the Lord God of hosts will lop the boughs with terrifying power; the great in height will be hewn down, and the lofty will be brought low. 34 He will cut down the thickets of the forest with an axe, and Lebanon will fall by the Majestic One.