1Og Saul syntes det var godt, at han blev dræbt. Samme dag blev der iværksat en voldsom forfølgelse mod de troende i Jerusalem. De fleste disciple af Jesus forlod byen og spredtes over hele Judæa og Samaria. Apostlene blev dog i Jerusalem.2Nogle gudfrygtige jøder begravede Stefanus og sørgede dybt over ham.3Men Saul søgte at komme de Jesus-troende til livs. Han gik fra hus til hus og arresterede både mænd og kvinder og fik dem sat i fængsel.
Filip bringer Guds rige til Samaria
4De disciple, som nu var blevet spredt, forkyndte budskabet om Jesus overalt, hvor de kom frem.5Filip kom til byen Samaria og fortalte folk dér, at Jesus var Messias.6Store menneskeskarer lyttede opmærksomt til, hvad han havde at fortælle, for de så de mirakler, han gjorde.7Mange onde ånder blev drevet ud og forlod deres ofre med høje skrig. Mange handicappede blev helbredt,8og der blev stor glæde i byen.9Nu boede der i Samaria en mand ved navn Simon. Han beskæftigede sig med sort magi, imponerede folk og gav sig ud for at være noget stort.10Alle, både unge og ældre, var stærkt optaget af ham på grund af hans magiske evner, og man sagde om ham: „Han må være den, som kaldes ‚Guds store kraft’.”12De mennesker, som ved at høre Filips budskab om Guds rige var kommet til tro på, at Jesus er den lovede Frelser, lod sig døbe, både mænd og kvinder.13Også Simon kom til tro og blev døbt. Han fulgte i hælene på Filip overalt, hvor han gik, og han var meget imponeret over de tegn og mirakler, som Filip udførte.
Helligånden falder på de troende i Samaria
14Da apostlene i Jerusalem hørte, at folk i Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes derhen.15Så snart de var ankommet, begyndte de at bede for de troende om, at de måtte få Helligåndens kraft,16for indtil nu var Ånden ikke faldet på nogen af dem. De var kun blevet døbt til at tilhøre Jesus som deres Herre.17Peter og Johannes lagde nu hænderne på dem, og de fik Helligåndens kraft.18Da Simon så, at Åndens kraft blev givet til de troende, når apostlene lagde hænderne på dem, tilbød han dem penge og sagde:19„Giv også mig en sådan magt, så dem jeg lægger mine hænder på, får Helligåndens kraft.”20Peter svarede: „Gid dine penge må gå til grunde—og du selv med—siden du kunne få den tanke, at Guds gave kan købes for penge!21Du har ingen andel i det her, for du står ikke i et ret forhold til Gud.22Du skal vende om fra dine onde tanker og bede Herren om at tilgive din selviskhed.23Jeg kan se, at du er fuld af magtbegær og bundet af synd.”24„Åh nej!” udbrød Simon. „Bed for mig til Herren, så det, I har sagt, ikke skal ske med mig.”25Efter at Peter og Johannes havde forkyndt budskabet om Jesus i Samaria, vendte de tilbage til Jerusalem. Undervejs gjorde de ophold i adskillige samaritanske landsbyer, for at budskabet om Jesus også kunne blive forkyndt dér.
Filip og den etiopiske hofembedsmand
26Imidlertid kom der en engel til Filip og sagde: „Tag ned til den vej, der går sydpå fra Jerusalem gennem de øde områder til Gaza.”27Det gjorde han så. Hen ad den samme vej kom en etiopisk hofembedsmand kørende. Det var dronning Kandakes skatmester. Han havde været i Jerusalem for at tilbede i templet,28og han sad nu på hjemvejen i sin vogn og læste højt for sig selv af profeten Esajas’ bog.29Helligånden sagde til Filip: „Gå hen til den vogn.”30Filip løb så frem til vognen, og han kunne nu høre etiopieren læse op af Esajas’ bog. „Forstår du betydningen af det, du læser?” spurgte han.31„Nej,” svarede etiopieren, „hvordan skulle jeg kunne forstå det, når der ikke er nogen til at forklare mig det?” Han bad derefter Filip om at komme op i vognen og sætte sig ved siden af ham.32Det afsnit af Skriften, som han var i færd med at læse, var: „Tavs gik han i døden, som et får, der føres til slagtning, som et lam, der lader sig klippe uden at klynke.33I ydmygelsen blev hans rettigheder taget fra ham. Efterkommere har han ingen af, for hans liv på jorden endte brat.”*34Hofembedsmanden spurgte nu Filip: „Sig mig, taler profeten om sig selv her eller om en anden?”35Så begyndte Filip at fortælle om Jesus, idet han tog udgangspunkt i det oplæste skriftafsnit.36Da de havde kørt en tid, kom de til et sted, hvor der var vand, og hofembedsmanden udbrød: „Se, her er der vand! Er der noget i vejen for, at jeg kan blive døbt?”*38Så standsede han vognen, og både Filip og hofembedsmanden gik ud i vandet, hvor Filip døbte ham.39Så snart de var kommet op af vandet, tog Herrens Ånd Filip bort.* Hofembedsmanden så ham ikke mere, men rejste glad hjem.40Filip dukkede senere op i Ashdod, og han forkyndte budskabet om Jesus både der og i de byer, han kom igennem på vej til Cæsarea.*
English Standard Version
Saul Ravages the Church
1And Saul approved of his execution. And there arose on that day a great persecution against the church in Jerusalem, and they were all scattered throughout the regions of Judea and Samaria, except the apostles.2Devout men buried Stephen and made great lamentation over him.3But Saul was ravaging the church, and entering house after house, he dragged off men and women and committed them to prison.
Philip Proclaims Christ in Samaria
4Now those who were scattered went about preaching the word.5Philip went down to the city* of Samaria and proclaimed to them the Christ.6And the crowds with one accord paid attention to what was being said by Philip, when they heard him and saw the signs that he did.7For unclean spirits, crying out with a loud voice, came out of many who had them, and many who were paralyzed or lame were healed.8So there was much joy in that city.
Simon the Magician Believes
9But there was a man named Simon, who had previously practiced magic in the city and amazed the people of Samaria, saying that he himself was somebody great.10They all paid attention to him, from the least to the greatest, saying, “This man is the power of God that is called Great.”11And they paid attention to him because for a long time he had amazed them with his magic.12But when they believed Philip as he preached good news about the kingdom of God and the name of Jesus Christ, they were baptized, both men and women.13Even Simon himself believed, and after being baptized he continued with Philip. And seeing signs and great miracles* performed, he was amazed.14Now when the apostles at Jerusalem heard that Samaria had received the word of God, they sent to them Peter and John,15who came down and prayed for them that they might receive the Holy Spirit,16for he had not yet fallen on any of them, but they had only been baptized in the name of the Lord Jesus.17Then they laid their hands on them and they received the Holy Spirit.18Now when Simon saw that the Spirit was given through the laying on of the apostles’ hands, he offered them money,19saying, “Give me this power also, so that anyone on whom I lay my hands may receive the Holy Spirit.”20But Peter said to him, “May your silver perish with you, because you thought you could obtain the gift of God with money!21You have neither part nor lot in this matter, for your heart is not right before God.22Repent, therefore, of this wickedness of yours, and pray to the Lord that, if possible, the intent of your heart may be forgiven you.23For I see that you are in the gall* of bitterness and in the bond of iniquity.”24And Simon answered, “Pray for me to the Lord, that nothing of what you have said may come upon me.”25Now when they had testified and spoken the word of the Lord, they returned to Jerusalem, preaching the gospel to many villages of the Samaritans.
Philip and the Ethiopian Eunuch
26Now an angel of the Lord said to Philip, “Rise and go toward the south* to the road that goes down from Jerusalem to Gaza.” This is a desert place.27And he rose and went. And there was an Ethiopian, a eunuch, a court official of Candace, queen of the Ethiopians, who was in charge of all her treasure. He had come to Jerusalem to worship28and was returning, seated in his chariot, and he was reading the prophet Isaiah.29And the Spirit said to Philip, “Go over and join this chariot.”30So Philip ran to him and heard him reading Isaiah the prophet and asked, “Do you understand what you are reading?”31And he said, “How can I, unless someone guides me?” And he invited Philip to come up and sit with him.32Now the passage of the Scripture that he was reading was this: “Like a sheep he was led to the slaughter and like a lamb before its shearer is silent, so he opens not his mouth.33In his humiliation justice was denied him. Who can describe his generation? For his life is taken away from the earth.”34And the eunuch said to Philip, “About whom, I ask you, does the prophet say this, about himself or about someone else?”35Then Philip opened his mouth, and beginning with this Scripture he told him the good news about Jesus.36And as they were going along the road they came to some water, and the eunuch said, “See, here is water! What prevents me from being baptized?”*38And he commanded the chariot to stop, and they both went down into the water, Philip and the eunuch, and he baptized him.39And when they came up out of the water, the Spirit of the Lord carried Philip away, and the eunuch saw him no more, and went on his way rejoicing.40But Philip found himself at Azotus, and as he passed through he preached the gospel to all the towns until he came to Caesarea.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.