1Nu stod det klart for Bileam, at Herren ønskede at velsigne Israel. Derfor gik han ikke afsides som før for at få Herren i tale. I stedet kastede han et blik ud over ørkenen,2hvor folket havde slået lejr stamme for stamme. Da kom Guds Ånd over ham,3og han kom med følgende budskab: „Således siger Bileam, Beors søn, manden, der ser med lukkede øjne,4manden, som hører Guds stemme, kender den Højestes hemmeligheder, manden, som skuer syner fra den Almægtige, hensunket med sit indre øje vidt åbent:5Hvor er dine telte smukke, Israel, dine boliger er skønne at se på.6Som frodige planter i en frugtbar dal, som velvandede haver ved flodens bred, som agaver, plantet af Herren selv, som cedertræer, plantet ved vandløb.7Vand har de i overflod, rigeligt til at vande deres korn. Deres konge er mægtigere end Agag, hans kongerige uden sidestykke.8Gud førte dem ud af Egypten, han gav dem styrke som vildoksen. De opæder de folk, som står dem i vejen, skyder dem med pile, knuser deres knogler.9Som en sejrende løve lægger de sig til ro. Hvem vover at vække deres vrede? Velsignet er den, der velsigner dig. Forbandet er den, der forbander dig.”10Kong Balak blev nu så rasende på Bileam, at han knyttede næverne og skreg: „Jeg sendte bud efter dig, for at du skulle forbande mine fjender, og i stedet har du nu velsignet dem tre gange!11Nu kan det være nok! Forsvind med dig. Rejs hjem til dit eget land. Jeg havde tænkt at lønne dig rigeligt, men det har Herren nu forhindret.”12Bileam svarede: „Jeg fortalte for længst dine sendebud,13at om du så gav mig et helt palads fuldt af guld og sølv, kunne jeg ikke modsætte mig Herrens vilje eller lave om på den. Jeg sagde udtrykkeligt, at jeg ikke kunne sige andet end det, Herren gav mig at sige.14Ja, nu vil jeg vende hjem til mit folk, men først vil jeg lade dig vide, hvad dette folk skal gøre ved dit folk i tiden, der kommer.”15Og Bileam fremkom med følgende profeti: „Således siger Bileam, Beors søn, manden, der ser med lukkede øjne,16manden, som hører Guds stemme, og kender den Højestes hemmeligheder, manden, som skuer syner fra den Almægtige, hensunket med sit indre øje vidt åbent:17Jeg ser ham komme—dog ikke endnu. Jeg skuer ham i det fjerne. En stjerne stiger op fra Jakob, en konge fremstår fra Israel. Han knuser begge Moabs flanker, tilintetgør alle Sets sønner.18Edom bliver underlagt Israel, Seirs land bliver dets ejendom. Israel skal vokse sig stærk, Guds folk skal kue sine fjender.19En hersker skal fremstå fra Jakob, han udrydder de overlevende i byen.”20Da vendte Bileam sig mod amalekitternes land og fortsatte: „Først var amalekitterne en stormagt, men de går undergangen i møde til sidst.”21Derefter vendte han sig i retning af kenitternes land og sagde: „Du stoler på din stærke borg, din rede er bygget på bjergets top.22Men jeres land bliver ødelagt, når assyrerne fører jer bort i eksil.”23Bileams sidste budskab lød: „Hvem kan bestå, når Gud sender sin hær?24Skibe skal komme fra grækernes* kyst, de kuer både assyrerne og hebræerne.* Men derefter går de selv til grunde.”25Så skiltes Bileam og kong Balak og drog hver til sit.
English Standard Version
Balaam’s Third Oracle
1When Balaam saw that it pleased the Lord to bless Israel, he did not go, as at other times, to look for omens, but set his face toward the wilderness.2And Balaam lifted up his eyes and saw Israel camping tribe by tribe. And the Spirit of God came upon him,3and he took up his discourse and said, “The oracle of Balaam the son of Beor, the oracle of the man whose eye is opened,*4the oracle of him who hears the words of God, who sees the vision of the Almighty, falling down with his eyes uncovered:5How lovely are your tents, O Jacob, your encampments, O Israel!6Like palm groves* that stretch afar, like gardens beside a river, like aloes that the Lord has planted, like cedar trees beside the waters.7Water shall flow from his buckets, and his seed shall be in many waters; his king shall be higher than Agag, and his kingdom shall be exalted.8God brings him out of Egypt and is for him like the horns of the wild ox; he shall eat up the nations, his adversaries, and shall break their bones in pieces and pierce them through with his arrows.9He crouched, he lay down like a lion and like a lioness; who will rouse him up? Blessed are those who bless you, and cursed are those who curse you.”10And Balak’s anger was kindled against Balaam, and he struck his hands together. And Balak said to Balaam, “I called you to curse my enemies, and behold, you have blessed them these three times.11Therefore now flee to your own place. I said, ‘I will certainly honor you,’ but the Lord has held you back from honor.”12And Balaam said to Balak, “Did I not tell your messengers whom you sent to me,13‘If Balak should give me his house full of silver and gold, I would not be able to go beyond the word of the Lord, to do either good or bad of my own will. What the Lord speaks, that will I speak’?14And now, behold, I am going to my people. Come, I will let you know what this people will do to your people in the latter days.”
Balaam’s Final Oracle
15And he took up his discourse and said, “The oracle of Balaam the son of Beor, the oracle of the man whose eye is opened,16the oracle of him who hears the words of God, and knows the knowledge of the Most High, who sees the vision of the Almighty, falling down with his eyes uncovered:17I see him, but not now; I behold him, but not near: a star shall come out of Jacob, and a scepter shall rise out of Israel; it shall crush the forehead* of Moab and break down all the sons of Sheth.18Edom shall be dispossessed; Seir also, his enemies, shall be dispossessed. Israel is doing valiantly.19And one from Jacob shall exercise dominion and destroy the survivors of cities!”20Then he looked on Amalek and took up his discourse and said, “Amalek was the first among the nations, but its end is utter destruction.”21And he looked on the Kenite, and took up his discourse and said, “Enduring is your dwelling place, and your nest is set in the rock.22Nevertheless, Kain shall be burned when Asshur takes you away captive.”23And he took up his discourse and said, “Alas, who shall live when God does this?24But ships shall come from Kittim and shall afflict Asshur and Eber; and he too shall come to utter destruction.”25Then Balaam rose and went back to his place. And Balak also went his way.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.