1Abrams kone, Saraj, kunne stadig ingen børn få, men hun havde en egyptisk slavepige, der hed Hagar.2En dag sagde hun til Abram: „Herren har hindret mig i at få børn. Prøv du at gå ind til Hagar. Måske hun så får en søn, som jeg kan regne for min egen.” Abram gik ind på forslaget, og Saraj gav ham egypterpigen Hagar som hans anden kone. Dette skete ti år efter, at Abram var kommet til Kana’ans land.4Men da Hagar blev gravid, viste hun foragt for Saraj.5Saraj beklagede sig til Abram: „Hvorfor tillader du Hagar at være nedladende overfor mig? Jeg gav dig min slavepige, for at jeg kunne få en søn, men nu hvor hun er gravid, har hun ingen respekt for mig. Må Herren selv dømme om du eller jeg har ret!”6„Siden hun er din slavepige, kan du gøre med hende, hvad du vil,” svarede Abram. Fra da af var Saraj så hård imod Hagar, at hun til sidst løb sin vej.7Herrens engel fandt hende ved en kilde langs den øde vej til Shur.8Englen sagde til hende: „Hagar, Sarajs slavepige, hvor kommer du fra, og hvor er du på vej hen?” „Jeg er løbet væk fra min frue,” svarede hun.9„Vend tilbage til din frue og adlyd hende,” fortsatte englen.10„Jeg vil give dig flere efterkommere, end man kan tælle.11Du skal føde en søn, som du skal give navnet Ishmael.* Herren har nemlig hørt din bøn om hjælp.12Men din søn bliver en mand med et hidsigt temperament og stædig som et æsel. Han vil være i oprør mod alle, og alle vil være imod ham. Selv sine nærmeste slægtninge vil han strides med.”13Efter den oplevelse omtalte Hagar altid Herren, der havde talt til hende, som „den Gud, der ser mig”, for—som hun sagde: „Jeg har set den Gud, som ser mig.”14Senere blev stedet kaldt Be’er-Lahaj-Roi.* Den findes stadig mellem Kadesh og Bered.15Så fødte Hagar en søn, og Abram kaldte ham Ishmael.16På det tidspunkt var Abram 86 år gammel.
English Standard Version
Sarai and Hagar
1Now Sarai, Abram’s wife, had borne him no children. She had a female Egyptian servant whose name was Hagar.2And Sarai said to Abram, “Behold now, the Lord has prevented me from bearing children. Go in to my servant; it may be that I shall obtain children* by her.” And Abram listened to the voice of Sarai.3So, after Abram had lived ten years in the land of Canaan, Sarai, Abram’s wife, took Hagar the Egyptian, her servant, and gave her to Abram her husband as a wife.4And he went in to Hagar, and she conceived. And when she saw that she had conceived, she looked with contempt on her mistress.*5And Sarai said to Abram, “May the wrong done to me be on you! I gave my servant to your embrace, and when she saw that she had conceived, she looked on me with contempt. May the Lord judge between you and me!”6But Abram said to Sarai, “Behold, your servant is in your power; do to her as you please.” Then Sarai dealt harshly with her, and she fled from her.7The angel of the Lord found her by a spring of water in the wilderness, the spring on the way to Shur.8And he said, “Hagar, servant of Sarai, where have you come from and where are you going?” She said, “I am fleeing from my mistress Sarai.”9The angel of the Lord said to her, “Return to your mistress and submit to her.”10The angel of the Lord also said to her, “I will surely multiply your offspring so that they cannot be numbered for multitude.”11And the angel of the Lord said to her, “Behold, you are pregnant and shall bear a son. You shall call his name Ishmael,* because the Lord has listened to your affliction.12He shall be a wild donkey of a man, his hand against everyone and everyone’s hand against him, and he shall dwell over against all his kinsmen.”13So she called the name of the Lord who spoke to her, “You are a God of seeing,”* for she said, “Truly here I have seen him who looks after me.”*14Therefore the well was called Beer-lahai-roi;* it lies between Kadesh and Bered.15And Hagar bore Abram a son, and Abram called the name of his son, whom Hagar bore, Ishmael.16Abram was eighty-six years old when Hagar bore Ishmael to Abram.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.