Sprüche 7 | Bibelen på hverdagsdansk
1Glem ikke mine gode råd, min søn, hav dem altid i tanke.2Lyt til mine råd, så du får et godt liv, pas på dem som på en dyrebar skat.3Skriv dig dem bag øret, så du aldrig glemmer dem.4Elsk visdom som en søster, lad indsigten være din bedste ven.5Lad dem værne dig mod en andens hustru, beskytte dig mod løsagtige kvinders smiger.6En dag, jeg sad ved mit vindue og kiggede ud gennem gitteret,7så jeg blandt de uforstandige unge mænd en, der virkede utrolig naiv.8Jeg så ham gå hen ad gaden, på vej mod en bestemt kvindes hus.9Tusmørket var faldet på, og snart ville natten komme.10Da kom kvinden ham i møde, smilende og udfordrende klædt.11Det er en højrøstet og trodsig kvinde, som ikke bare kan sidde derhjemme.12Hun står altid på lur efter de unge mænd i en døråbning eller på et gadehjørne.13Hun greb fat i den unge mand og kyssede ham, mens hun skamløst forklarede:14„Jeg har lige bragt et takoffer til Gud, så jeg har masser af kød i huset!15Jeg var netop på vej for at opsøge dig, så det var godt, at jeg mødte dig.16Min seng er redt med puder og tæpper og det fineste spraglede linned fra Egypten.17Jeg har stænket dem med parfume af myrra, aloe og kanel.18Kom, lad os beruse os i elskov, lad os more os til morgenen gryr.19Min mand er ikke hjemme, han er taget på en lang rejse.20Han tog en hel sæk penge med, så det varer længe, før han kommer hjem.”21Hun besnærede ham med sin talestrøm, forførte ham med sine sukkersøde ord.22Hurtigt fulgte han efter hende, som en tyr på vej til slagtning, som en hjort, der går i fælden23og kun venter på at få en pil gennem hjertet, som en fugl, der er fanget i nettet og ikke ved hvilken skæbne, der venter den.24Hør godt efter, min søn, læg nøje mærke til, hvad jeg siger.25Lad dig ikke besnære af sådanne kvinder, hold dig på lang afstand af dem.26Utallige mænd har de fået i saksen, mange har mistet livet på grund af dem.27Døren til deres hus er indgangen til døden, den fører direkte ned i dødsriget.
Český ekumenický překlad
— Ještě o cizí ženě
1 Můj synu, dbej na mé výroky, chovej mé příkazy ve svém nitru. 2 Dbej na mé příkazy a budeš živ, střez moje učení jak zřítelnici oka. 3 Přivaž si je k prstům, napiš je na tabulku svého srdce. 4 Moudrosti řekni: „Jsi moje sestra,“ rozumnost nazvi svou příbuznou, 5 aby tě střežila před cizí ženou, před cizinkou, která lichotí svými řečmi. 6 Jednou jsem vyhlížel mříží z okna svého domu 7 a díval jsem se na prostoduché; pozoroval jsem mezi těmi synky mladíka, který neměl rozum. 8 Přecházel ulici kolem jejího nároží, vykročil směrem k jejímu domu 9 na sklonku dne, za soumraku, pod záštitou temnoty noční. 10 A hle, žena mu jde vstříc v nevěstčím úboru se záludným srdcem. 11 Je halasná, dotěrná, její nohy nemají doma stání. 12 Hned je na ulici, hned na náměstí, na každém nároží úklady strojí. 13 Uchopí jej, políbí ho, s nestoudnou tváří mu řekne: 14 „Vystrojila jsem pokojné obětní hody, vyplnila jsem dnes svoje sliby. 15 Proto jsem ti vyšla vstříc a za úsvitu jsem tě hledala, až jsem tě našla. 16 Prostřela jsem na své lehátko přehozy, pestrá egyptská prostěradla. 17 Navoněla jsem své lůžko myrhou, aloe a skořicí. 18 Pojď, opájejme se laskáním až do jitra, potěšme se milováním. 19 Muž není doma, odešel na dalekou cestu. 20 Váček s penězi vzal s sebou, vrátí se domů až v den úplňku.“ 21 Naklonila si ho mnohým přemlouváním, svými úlisnými rty ho svedla. 22 Hned šel za ní jako vůl na porážku, jako pošetilec v poutech k potrestání, 23 než mu šíp rozetne játra; spěchá do osidla jako ptáče, neví, že mu jde o život. 24 Nyní tedy, synové, slyšte mě, věnujte pozornost výrokům mých úst. 25 Ať tvé srdce nesejde na její cesty, na její pěšiny se nedej zavést. 26 Mnohé už sklála, přivedla k pádu, všichni, i ti nejzdatnější, byli od ní zavražděni. 27 Její dům – toť cesty do podsvětí, vedoucí do komor smrti.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.