1Derpå sagde Jesus henvendt til folkemængden og til sine disciple:2„De skriftlærde og farisæerne har påtaget sig rollen som fortolkere af Toraen.3I kan roligt handle efter, hvad de siger, men følg ikke deres eksempel. De følger nemlig ikke deres egne råd.4De lægger tunge byrder på menneskers skuldre, men er ikke selv villige til at bære de samme byrder.5Alt, hvad de gør, gør de for at blive lagt mærke til. De gør deres bederemme ekstra brede og kvasterne på deres bedesjaler ekstra store.6De elsker at være æresgæster ved de fine middage, og de kappes om de fornemste pladser i synagogerne.7De nyder, at man hilser ærbødigt på dem på gaderne, og at folk kalder dem for ‚rabbi’—læremester.8Sådan må I ikke opføre jer. Tværtimod, I skal betragte jer selv som søskende på lige fod med hinanden. I må ikke lade jer kalde ‚rabbi’, for kun Gud er jeres læremester.9I skal heller ikke sige ‚Ærværdige Fader’ til nogen her på jorden, for kun én er en sådan Far for jer, nemlig jeres himmelske Far.10Lad heller ikke nogen kalde jer ‚Herre’, for kun Messias har autoritet som jeres Herre.11Den største iblandt jer er den, der tjener de andre.12Enhver, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og enhver, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.
Den syvfoldige anklage imod religiøst hykleri
13Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I har smækket døren i til Guds rige! I er ikke selv gået derind, og når andre er på vej derind, gør I, hvad I kan, for at holde dem ude.*15Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I farer land og rige rundt for at hverve tilhængere, og så gør I dem til Helvedes børn, dobbelt så slemme, som I selv er!16Ve jer blinde vejledere, for I lærer folk, at hvis man sværger ‚ved Guds tempel’, så gælder det ikke, men det gælder kun, hvis man sværger ‚ved guldet i templet’.17I blinde tåber! Hvad er størst: guldet eller templet, som gør guldet helligt?18I lærer dem også, at hvis man sværger ‚ved alteret’, gælder det ikke. Men det gælder kun, hvis man sværger ‚ved gaven’, der er lagt på alteret.19Det er en tåbelig tanke! Hvad er størst: gaven eller alteret, som gør gaven hellig?20Den, der sværger ‚ved alteret’, sværger både ved alteret og ved alt, hvad der er lagt derpå.21Og den, der sværger ‚ved templet’, sværger både ved templet og ved Gud, som bor deri.22Den, der sværger ‚ved Himlen’, sværger både ved Guds trone og ved ham, som sidder derpå.23Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I er omhyggelige med at betale tiende af alle jeres indtægter, men I forsømmer de vigtigere ting i Toraen—nemlig retfærdighed, barmhjertighed og troskab.* Det er nødvendigt at gøre det ene, men I må ikke forsømme det andet.24I vildleder både jer selv og andre, når I sier myggen fra, men sluger kamelen.25Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, som polerer bægre og skåle udvendigt—mens I selv indvendigt er fyldt med griskhed og begær.26Du blinde farisæer! Rens først bægeret indvendigt, så bliver det ydre rent bagefter.27Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I er som hvidkalkede gravkamre,* der udvendigt ser fine ud, men indvendigt er fyldt op med skeletter og lig, der er gået i forrådnelse.28I prøver at have en pæn facade, men under det fromme ydre er I fulde af hykleri og råddenskab.29Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I bygger monumenter til ære for de profeter, som jeres forfædre slog ihjel. I pynter gravstederne for de gudfrygtige mænd, som jeres forfædre dræbte. Og så siger I: ‚Hvis vi havde levet på vores forfædres tid, ville vi ikke have været med til at slå profeterne ihjel.’31Men ved at kalde dem jeres forfædre afslører I jer selv. I er nemlig af samme skuffe som dem, der slog profeterne ihjel.32Slangeyngel! Fortsæt I bare i jeres forfædres spor, men hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?34Derfor vil I også korsfæste eller på anden måde dræbe mange af de profeter, vismænd og skriftkyndige, jeg vil sende til jer. Nogle vil I piske i jeres synagoger og jagte dem fra by til by.35Men I og jeres forfædre vil blive krævet til regnskab for at have myrdet alle disse retskafne mænd, fra Abel, der blev slået ned uden grund, til Zakarias, Barakias’ søn, som blev dræbt mellem indgangen til templet og brændofferalteret.36Det siger jeg jer: Mennesker som jer vil blive dømt for deres onde gerninger.
Jerusalems indbyggere anklages for deres vantro
37Åh, Jerusalems indbyggere, I som dræber Guds profeter og stener hans sendebud, hvor ofte har jeg ikke villet tage jer under mine vinger, som en høne samler kyllingerne under sine vinger? Men I ville ikke!38Derfor bliver jeres hus øde og forladt,39for det siger jeg jer: Fra nu af får I mig ikke længere at se, før I anerkender mig som den, Gud har sendt.”*
Český ekumenický překlad
— Varování před zákoníky
1 Tehdy Ježíš mluvil k zástupům i k svým učedníkům:2 „Na stolici Mojžíšově zasedli zákoníci a farizeové.3 Proto čiňte a zachovávejte všechno, co vám řeknou; ale podle jejich skutků nejednejte: neboť oni mluví a nečiní.4 Svazují těžká břemena a nakládají je lidem na ramena, ale sami se jich nechtějí dotknout ani prstem.5 Všechny své skutky konají tak, aby je lidé viděli: rozšiřují si modlitební řemínky a prodlužují třásně,6 mají rádi přední místa na hostinách a přední sedadla v synagógách,7 líbí se jim, když je lidé na ulicích zdraví a říkají jim ‚Mistře‘.8 Vy však si nedávejte říkat ‚Mistře‘: jediný je váš Mistr, vy všichni jste bratří.9 A nikomu na zemi nedávejte jméno ‚Otec‘: jediný je váš Otec, ten nebeský.10 Ani si nedávejte říkat ‚Učiteli‘: váš učitel je jeden, Kristus.11 Kdo je z vás největší, bude váš služebník.12 Kdo se povyšuje, bude ponížen, a kdo se ponižuje, bude povýšen.
— Běda zákoníkům a farizeům
13 Běda vám, zákoníci a farizeové, pokrytci! Zavíráte lidem království nebeské, sami nevcházíte a zabraňujete těm, kdo chtějí vejít.14 Běda vám, zákoníci a farizeové, pokrytci! Vyjídáte domy vdov pod záminkou dlouhých modliteb; proto vás postihne tím přísnější soud.15 Běda vám, zákoníci a farizeové, pokrytci! Obcházíte moře i zemi, abyste získali jednoho novověrce; a když ho získáte, učiníte z něho syna pekla, dvakrát horšího, než jste sami. 16 Běda vám, slepí vůdcové! Říkáte: ‚Kdo by přísahal při chrámu, nic to neznamená; ale kdo by přísahal při chrámovém zlatu, je vázán.‘17 Blázni a slepci, co je větší: zlato, nebo chrám, který to zlato posvěcuje?18 Nebo: ‚Kdo by přísahal při oltáři, nic to neznamená; ale kdo by přísahal při oběti na něm, je vázán.‘19 Slepci, co je větší: oběť, nebo oltář, který tu oběť posvěcuje?20 Kdo tedy přísahá při oltáři, přísahá při něm a při všem, co na něm leží.21 A kdo přísahá při chrámu, přísahá při něm a při tom, kdo v něm přebývá.22 Kdo přísahá při nebi, přísahá při trůnu Božím a při tom, který na něm sedí. 23 Běda vám, zákoníci a farizeové, pokrytci! Odevzdáváte desátky z máty, kopru a kmínu, a nedbáte na to, co je v Zákoně důležitější: právo, milosrdenství a věrnost. Toto bylo třeba činit a to ostatní nezanedbávat.24 Slepí vůdcové, cedíte komára, ale velblouda spolknete! 25 Běda vám, zákoníci a farizeové, pokrytci! Očišťujete číše a talíře zvenčí, ale uvnitř jsou plné hrabivosti a chtivosti.26 Slepý farizeji, vyčisť především vnitřek číše, a bude čistý i vnějšek.27 Běda vám, zákoníci a farizeové, pokrytci! Podobáte se obíleným hrobům, které zvenčí vypadají pěkně, ale uvnitř jsou plné lidských kostí a všelijaké nečistoty.28 Tak i vy se navenek zdáte lidem spravedliví, ale uvnitř jste samé pokrytectví a nepravost. 29 Běda vám, zákoníci a farizeové, pokrytci! Stavíte náhrobky prorokům, zdobíte pomníky spravedlivých30 a říkáte: ‚Kdybychom my byli na místě svých otců, neměli bychom podíl na smrti proroků.‘31 Tak svědčíte sami proti sobě, že jste synové těch, kdo zabíjeli proroky.32 Dovršte tedy činy svých otců!33 Hadi, plemeno zmijí, jak uniknete pekelnému trestu?34 Hle, proto vám posílám proroky a učitele moudrosti i zákoníky; a vy je budete zabíjet a křižovat, budete je bičovat ve svých synagógách a pronásledovat z místa na místo,35 aby na vás padla všechna spravedlivá krev prolitá na zemi, od krve spravedlivého Ábela až po krev Zachariáše, syna Barachiášova, kterého jste zabili mezi chrámem a oltářem.36 Amen, pravím vám, to vše padne na toto pokolení.
— Nářek nad Jeruzalémem
37 Jeruzaléme, Jeruzaléme, který zabíjíš proroky a kamenuješ ty, kdo byli k tobě posláni; kolikrát jsem chtěl shromáždit tvé děti, tak jako kvočna shromažďuje kuřátka pod svá křídla, a nechtěli jste!38 Hle, váš dům se vám ponechává pustý.39 Neboť vám pravím, že mě neuzříte od nynějška až do chvíle, kdy řeknete: ‚Požehnaný, který přichází ve jménu Hospodinově.‘“
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.