Psalm 112 | Neue evangelistische Übersetzung Bibelen på hverdagsdansk

Psalm 112 | Neue evangelistische Übersetzung

Das Glück der Gottesfurcht

1 Halleluja, preist Jahwe! / Glücklich der Mensch, der Jahwe fürchtet, / der große Freude an seinen Geboten hat!* 2 Seine Nachkommen werden mächtig im Land. / Als aufrichtige Menschen werden sie gesegnet sein. 3 Vermögen und Reichtum sind in seinem Haus, / und seine gerechten Taten werden unvergessen sein. 4 Den Aufrichtigen strahlt Licht in der Finsternis auf, / gnädig, barmherzig und gerecht. 5 Wohl dem, der gütig ist und leiht, / der sich ans Recht hält in seinem Geschäft! 6 Niemals gerät er ins Wanken / und nie wird der Gerechte vergessen sein. 7 Schlimme Nachricht macht ihm keine Angst, / mit ruhigem Herzen vertraut er Jahwe. 8 Verankert ist sein Herz, er fürchtet sich nicht, / denn bald schaut er auf seine Feinde herab. 9 Großzügig beschenkt er den Armen, / seine Gerechtigkeit bleibt.* Er bekommt Ehre und Macht. 10 Der Gottlose sieht es mit Zorn, / er knirscht mit den Zähnen und vergeht vor Wut. / Seine bösen Pläne zerrinnen in nichts.
Bibelen på hverdagsdansk

At adlyde Herren giver velsignelse

1 Halleluja! At adlyde Herren giver velsignelse.* Budene er til for at blive overholdt. 2 Du og dine efterkommere får fremgang og magt, enhver, der handler ret, bliver velsignet. 3 Familien vil opleve velstand, gode mennesker vil altid blive husket. 4 Herren gør de gudfrygtige til et lys midt i mørket, især når de er venlige og barmhjertige. 5 Ja, velsignet er de gavmilde og hjælpsomme, kendetegnet på deres handlinger er ærlighed. 6 Lever de sådan, får de styrke og fasthed, mennesker med et godt ry bliver husket længe. 7 Når modgangen kommer, som kunne skabe frygt, opgiver de ikke, for de stoler på Herren. 8 På trods af fjendens angreb rider de stormen af og ender med sejr. 9 Sådanne mennesker giver gavmildt til dem, der er i nød, taknemmelighed og ære bliver dem til del, uselvisk godhed vil aldrig blive glemt. 10 Ved at se en sådan velsignelse bliver de gudløse vrede. Ynkeligt sidder de tilbage med tomme hænder, ærgrelsen står malet i deres ansigter.