Psalm 77 | Neue evangelistische Übersetzung Bibelen på hverdagsdansk

Psalm 77 | Neue evangelistische Übersetzung

Trost in großer Not

1 Dem Chorleiter. Nach der Weise Jedutuns. Ein Psalmlied von Asaf. 2 Ich schreie zu Gott, so laut ich kann. / Ich schreie zu Gott, dass er mich hört. 3 In meiner Not suche ich den Herrn. / Die ganze Nacht strecke ich die Hand nach ihm aus. / Ich finde einfach keinen Trost. 4 Denk ich an Gott, dann stöhne ich nur, / sinne ich nach, verlier ich den Mut. ♪ 5 Meine Augenlider hältst du mir offen, / ich bin so verstört, dass ich nicht reden kann. 6 Ich denke über Früher nach, / die längst vergangenen Jahre, 7 an mein Saitenspiel in der Nacht. / Ich erwäge es im Herzen, / durchforsche es mit meinem Geist. 8 Wird der Herr denn für immer verwerfen? / Wird er nicht wieder gnädig sein? 9 Ist seine Güte für immer vorbei? / Gilt sein Versprechen in Zukunft nicht mehr? 10 Hat Gott vergessen, gnädig zu sein? / Hat er im Zorn sein Erbarmen versperrt? ♪ 11 Da sagte ich: „Das ist mein Schmerz, / dass der Höchste sich jetzt anders verhält.“ 12 Ich will mich erinnern an die Taten Jahwes, / an dein wunderbares Wirken von einst. 13 Ich will dein Handeln bedenken, / verstehen, was du bewirkst. 14 Alles, was du tust, ist heilig, Gott! / Wer ist ein so großer Gott wie du? 15 Du bist der Gott, der Wunder vollbringt! / Den Völkern hast du deine Macht gezeigt. 16 Dein Volk hast du mit starker Hand befreit, / die Nachkommen Jakobs und Josefs. ♪ 17 Die Wassermassen sahen dich, Gott, / das Meer sah dich und erbebte. / Auch in seinen Tiefen tobte es. 18 Die Wolken gossen Regenfluten aus / und ließen den Donner erdröhnen. / Und deine Pfeile fuhren hin und her. 19 Dein Donner rollte im Wirbelsturm, / Blitze erhellten die Welt, / es zitterte und bebte die Erde. 20 Dein Weg führte durchs Meer, / dein Pfad durch mächtige Wasser. / Doch deine Spuren konnte niemand sehn. 21 Wie eine Herde hast du dein Volk geführt, / geleitet durch Mose und Aaron.
Bibelen på hverdagsdansk

Når Gud tilsyneladende ikke svarer

1 Til korlederen Jedutun: En sang af Asaf. 2 Jeg råber til Gud uden ophør. Jeg håber, han hører min bøn. 3 Jeg er i nød og søger hen til min herre. Hele natten løfter jeg hænderne i bøn til ham. Jeg har ikke ro i min sjæl, før han svarer. 4 Jeg tænker på Gud og stønner i min nød, jeg sukker af længsel efter hans hjælp. 5 Jeg kan ikke sove, før han griber ind. Jeg er fortvivlet, kan dårligt nok bede. 6 Jeg mindes de gamle dage, den tid, som nu er forbi. 7 Dengang sang vi af glæde til langt ud på natten. Nu sidder jeg og spørger mig selv: 8 Har Herren forkastet mig for evigt? Vil han aldrig igen være nådig? 9 Er hans trofasthed opbrugt? Gælder hans løfter ikke længere? 10 Har Gud glemt at være god? Har han lukket sit hjerte i vrede? 11 Jeg kan ikke udholde den tanke, at den Almægtige skulle have mistet sin magt. 12 Jeg husker miraklerne i gamle dage, de fantastiske ting, Gud gjorde engang. 13 De er altid i mine tanker, jeg kan ikke lade være at grunde over dem. 14 Du er helt speciel, Gud, ingen guder kan måles med dig. 15 Du er undernes og miraklernes Gud, du viste din magt, så alverden hørte om det. 16 Du befriede dit folk med din vældige styrke, det var Jakobs og Josefs slægt. 17 Havet så dig og trak sig tilbage af frygt, Det Røde Hav skælvede ved synet af dig. Havdybet rystede af skræk, 18 skyerne sendte strømme af regn. Tordenen rullede hen over himlen, dine lynpile fløj til alle sider. 19 Tordenen rumlede som vognhjul, lynene oplyste himlen. Hele jorden rystede og bævede. 20 Du banede en vej gennem havet, du vandrede igennem de vældige vande, men du efterlod dig ingen fodspor. 21 Som en fårehyrde førte du dit folk, Moses og Aron var dine hjælpere.