Psalm 69 | Neue evangelistische Übersetzung Bibelen på hverdagsdansk

✕

Anmelden
... und alle Funktionen nutzen!
Psalm 69 | Neue evangelistische Übersetzung

Rette mich, ich versinke!

1 Dem Chorleiter. Nach der Melodie „Lilien“. Von David. 2 Rette mich, Gott, / das Wasser steht schon am Hals! 3 Ich versinke im strudelnden Moor; / meine Füße verlieren den Grund. / Ich bin in tiefes Wasser geraten, / die Strömung reißt mich weg. 4 Vom Rufen bin ich erschöpft, meine Kehle ist wund. / Meine Augen erlöschen vom Warten auf meinen Gott. 5 Ich habe mehr Feinde als Haare auf dem Kopf, und sie hassen mich ohne Grund.* / Die mich vernichten wollen, sind mächtig. / Mit Lügen fordern sie zurück, was ich niemals an mich nahm. 6 Du kennst meine Dummheit, Gott, / und meine Vergehen sind dir bekannt. 7 Jahwe, du Herr aller Heere, / lass nicht zu, dass die, die auf dich hoffen, enttäuscht werden durch mich! / Du Gott Israels, / lass nicht zu, dass die, die dich suchen, beschämt sind wegen mir! 8 Weil ich dir gehöre, werde ich beschimpft. / Schamröte bedeckt mein Gesicht. 9 Ein Fremder bin ich für meine Brüder geworden, / ein Ausländer für meine Geschwister. 10 Denn der Eifer um dein Haus reibt mich ganz auf, / und wenn sie dich beschimpfen, trifft es mich tief.* 11 Als ich weinte und beim Fasten war, / verhöhnten sie mich. 12 Als ich Trauer trug, / gossen sie ihren Spott über mich aus. 13 Selbst im Rathaus ziehen sie über mich her, / und im Wirtshaus bin ich der Spottgesang. 14 Doch an dich, Jahwe, richte ich mein Gebet, / denn bei dir ist immer Gnadenzeit. / Hilf mir, Gott, denn deine Güte ist groß; / erhöre mich, denn auf dich ist Verlass. 15 Zieh mich aus dem Schlamm, / lass mich nicht versinken; / rette mich vor meinen Hassern / und reiß mich aus den Wassertiefen heraus! 16 Sonst spült die Strömung mich fort, / der Strudel zieht mich in die Tiefe / und die Grube schließt sich über mir. 17 Erhöre mich, Jahwe, denn deine Gnade tut gut! / Wende dich mir zu in deinem großen Erbarmen! 18 Verbirg dein Gesicht nicht vor mir, dein Diener bin ich doch! / Ich bin voller Angst, erhöre mich bald! 19 Komm bitte zu mir, erlöse mein Leben; / rette mich und mache meine Feinde still. 20 Du, du kennst meine Schmach, / den Schimpf und die Schande, / und meine Feinde hast du im Blick. 21 Der Hohn brach mein Herz / und machte es unheilbar krank. / Auf Mitleid hoffte ich, es war umsonst; / auf Tröster, doch keiner war in Sicht. 22 Ins Essen haben sie mir Galle gegeben / und Essig für meinen Durst. 23 Ihr Tisch werde zur Falle für sie / und zum Strick für die, / die sich so sicher sind. 24 Lass ihre Augen erlöschen / und ihre Hüften kraftlos sein.* 25 Schütte deinen Zorn über sie aus, / die Glut deines Grimms erreiche sie bald! 26 Ihr Lagerplatz möge verwüstet / und ihre Zelte sollen menschenleer sein.* 27 Denn sie haben den gejagt, den du geschlagen hast. / Schadenfroh erzählen sie vom Schmerz derer, die du verwundet hast. 28 Schütte Schuld auf ihre Schuld / und erkläre sie nie für gerecht! 29 Lösche ihre Namen aus dem Buch des Lebens aus! / Sie sollen nicht mit den Gerechten aufgezeichnet sein! 30 Ich aber bin elend und von Schmerzen geplagt. / Deine Hilfe, Gott, wird mich erhöhen. 31 Dann kann ich dich loben im Lied / und dich hoch ehren mit Dank. 32 Das wird dich mehr erfreuen als ein Stier, / ein Opferstier mit Horn und Huf. 33 Die Gebeugten sehen es und werden froh. / Ihr alle, die ihr Gottes Nähe sucht, fasst neuen Mut! 34 Denn Jahwe hört der Hilflosen Schrei, / seine Gefangenen verachtet er nicht. 35 Loben sollen ihn Himmel und Erde, / die Meere und alles, was sich dort regt. 36 Denn Jahwe wird Zion befreien / und baut Judas Städte wieder auf. / Dann wird sein Volk dort wohnen, / es besitzt wieder das Land. 37 Die Söhne seiner Diener werden es erben, / und die, die seinen Namen lieben, wohnen darin.
Bibelen på hverdagsdansk

Nødråb til Gud

1 Til korlederen: En sang af David. Synges til melodien „Liljerne”. 2 Red mig, Gud, for jeg er ved at drukne, vandet når mig allerede til halsen. 3 Jeg er som sunket i et bundløst hul, jeg leder forgæves efter fodfæste. Jeg er kommet ud på det dybe vand, snart skyller bølgerne hen over mig. 4 Jeg er udmattet af at råbe om hjælp, min hals er hæs og tør, mine øjne er trætte af at stirre og vente på hjælp fra min Gud. 5 De, som hader mig uden grund, er flere end hårene på mit hoved. De ønsker at gøre det af med mig, selv om jeg er ganske uskyldig. De beskylder mig for at stjæle og forlanger det stjålne tilbage. 6 Gud, du kender mig og mine tåbeligheder, mine fejl kan ikke skjules for dig. 7 Almægtige Gud, lad ikke dem, som stoler på dig, tabe modet på grund af mine trængsler. Åh, Israels Gud, lad ikke dem, som søger din hjælp, opgive håbet på grund af mine problemer. 8 Jeg udsættes for hån, fordi jeg tjener dig. Det er derfor, jeg bliver gjort til grin. 9 Mine søskende vil ikke kendes ved mig, de ser mig som en fuldstændig fremmed. 10 Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus. Den hån, som ramte dig, ramte også mig. 11 Når jeg faster for Herren, håner de mig. 12 Når jeg sørger i sæk og aske, synger de smædeviser om mig. 13 Byens ledere taler nedsættende om mig, fulde folk synger spottesange. 14 Jeg beder til dig om hjælp, Herre, se i nåde til mig, Gud. Du er en kærlig og trofast Gud. Hør min bøn og hjælp mig. 15 Træk mig op af det dybe dynd, lad mig ikke synke helt til bunds. Red mig fra dem, der hader mig, lad mig ikke drukne i dybet. 16 Lad ikke bølgerne begrave mig. Lad ikke dybet opsluge mig. Lad ikke døden få det sidste ord. 17 Svar mig, Herre, for din trofastheds skyld, hjælp mig i din store nåde. 18 Vend dig ikke bort fra din tjener, skynd dig at redde mig ud af min nød. 19 Kom til mig og frels mig, fri mig fra mine fjenders magt. 20 Du ved, hvad de siger om mig, hvordan de håner og spotter mig. Du kender mine fjender, og du ved, hvad de siger. 21 Deres hån har taget så hårdt på mig, at jeg fuldstændig har mistet modet. Ingen havde medlidenhed med mig, ingen var villig til at trøste mig. 22 De ville have mig til at spise deres giftige mad, og de ville slukke min tørst med sur vin. 23 Må deres fester føre dem i fælden, så de bliver fanget og får løn som forskyldt. 24 Gør det sort for deres øjne, så de ikke kan se. Lad dem altid gå rundt med bøjet ryg.* 25 Udøs din vrede over dem, lad din harme fortære dem. 26 Lad deres hjem ligge øde hen, lad ingen mere bo i deres telte. 27 Du opdrager mig, men de håner mig. Mens jeg lider under min straf, spreder de falske rygter om mig. 28 Straf dem for alle deres synder, lad dem ikke undslippe. 29 Slet deres navne af livets bog,* så de ikke tælles med blandt dit folk. 30 Åh, Gud, hvor længe vil du lade mig lide? Red mig snart fra min elendighed. 31 Så vil jeg prise og tilbede dig, ophøje dig med takkesange. 32 For i dine øjne er dét mere værd end at ofre både okser og tyre. 33 Når de ydmyge og gudfrygtige ser min redning, vil de glæde sig og fatte nyt mod. 34 For Herren hører den ydmyges råb, han foragter ikke dem, han opdrager. 35 Selv himlen og jorden skal prise ham, havet og fiskene stemme i med lovsang. 36 Ja, Gud vil redde Jerusalem og genopbygge Judas byer. Hans folk kommer igen til at bo der og tager landet i eje som før. 37 Hans tjeneres børn får det i arv, de, som elsker Herren, skal bo der.