1Da Israel var barn, elskede jeg ham. Jeg kaldte min søn ud af Egypten.*2Men jo mere der derefter blev kaldt på dem, jo længere gik de væk fra mig. De ofrede til Ba’al og brændte røgelse for afguderne.3Jeg lærte Israel at gå og tog ham op i mine arme. Men han forstod ikke, at det var mig, som hjalp ham.4Jeg styrede ham med min kærligheds tømme. Jeg tog bidslet ud af munden på ham.* Jeg bøjede mig ned for at give ham mad.5Mit folk bliver sendt tilbage til fangenskabet,* de bliver underlagt Assyriens konge, for de vil ikke vende om til mig.6Krigen vil hærge i deres byer og gøre ende på deres hovmod. Det er ude med dem på grund af deres ondskab.7Mit folk hænger fast i deres frafald. Selvom de råber til himlen om hjælp, nytter det intet.*8Efraim, er jeg nødt til at opgive dig? Israel, er jeg nødt til at give slip på dig? Er jeg nødt til at ødelægge dig som Adma og Sebojim?* Jeg kan ikke holde det ud! Jeg er fuld af medynk!9Jeg kan ikke give min vrede frit løb og helt udslette Israel! For jeg er Gud og ikke et menneske. Jeg er den Hellige, der bor midt iblandt jer, og jeg kan ikke handle i tankeløs vrede.10Når jeg engang brøler som en løve, vil mit folk følge mig. Når jeg kalder på mine børn, vil de komme løbende i ærefrygt fra vest,11som i fugleflugt vil de komme fra Egypten, som duer skal de vende hjem fra Assyrien. Ja, jeg vil føre dem tilbage til deres hjemland. Jeg, Herren, har talt.”
English Standard Version
The Lord’s Love for Israel
1When Israel was a child, I loved him, and out of Egypt I called my son.2The more they were called, the more they went away; they kept sacrificing to the Baals and burning offerings to idols.3Yet it was I who taught Ephraim to walk; I took them up by their arms, but they did not know that I healed them.4I led them with cords of kindness,* with the bands of love, and I became to them as one who eases the yoke on their jaws, and I bent down to them and fed them.5They shall not* return to the land of Egypt, but Assyria shall be their king, because they have refused to return to me.6The sword shall rage against their cities, consume the bars of their gates, and devour them because of their own counsels.7My people are bent on turning away from me, and though they call out to the Most High, he shall not raise them up at all.8How can I give you up, O Ephraim? How can I hand you over, O Israel? How can I make you like Admah? How can I treat you like Zeboiim? My heart recoils within me; my compassion grows warm and tender.9I will not execute my burning anger; I will not again destroy Ephraim; for I am God and not a man, the Holy One in your midst, and I will not come in wrath.*10They shall go after the Lord; he will roar like a lion; when he roars, his children shall come trembling from the west;11they shall come trembling like birds from Egypt, and like doves from the land of Assyria, and I will return them to their homes, declares the Lord.12* Ephraim has surrounded me with lies, and the house of Israel with deceit, but Judah still walks with God and is faithful to the Holy One.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.