1Denne bøn sang profeten Habakkuk for Herren:2Herre, jeg har hørt om dit ry. Jeg er fuld af ærefrygt for de undere, du udførte. Gør det igen, Herre. Vis os snart dine underfulde gerninger. Men vær barmhjertig midt i din vrede.3Den hellige Gud drog op fra Parans bjerg, han førte sit folk gennem Teman i Edom.* Hans herlighed dækkede himlen, og hans storhed fyldte jorden.4Han kom med sit skarpe lys, og de lyn, han kastede, viste hans kraft.5Han sendte plager mod sine fjender, og lod pesten hærge dem.6Når han standsede op, rystede jorden af skræk, et blik fra ham fik folkeslagene til at bæve. De ældgamle bjerge slog revner, de evige høje sank sammen. Hans kraft er for evigt den samme.7Midjans telte faldt sammen, Kushans teltduge blev revet i stykker.8Var det floden, du var ude efter, Herre, da du standsede dens løb? Var det havet, du var vred på, da du skilte vandene ad, og reddede os med dine heste og stridsvogne?9Du blottede din bue, skød dine lyn mod det fastsatte mål, lod tordenskyller lave kløfter i jorden.10Bjergene så dig og vred sig i panik, et skybrud passerede forbi. Havdybet* råbte i rædsel og rakte fortvivlet hænderne i vejret.11Solen og månen stod stille i deres baner, overvældet af dine lynglimt og lyset fra dine glinsende spyd.12I vrede trampede du på jorden, du trådte på alle dine fjender.13Du drog ud for at frelse dit folk, for at redde din udvalgte tjener. Du knuste ondskabens herre og tilintetgjorde hele hans hær.14Fjendernes hær stormede frem og frydede sig over det lette bytte. Men du sendte dine pile imod dem og gennemborede deres hoveder.15Du brugte vandmasserne som dine stridsvogne og tilintetgjorde fjenden i et frådende hav.16Da jeg hørte om det, bankede mit hjerte vildt, mine læber skælvede, mine ben gav efter under mig, mine skridt vaklede. Jeg ser frem til den dag, da du vil straffe dem, der angriber os.17Selv om figentræet ikke blomstrer, vinstokken står uden frugt, olivenhøsten slår fejl, markerne ligger øde hen, fårene er forsvundet fra folden, og stalden er tom,18så vil jeg alligevel glæde mig i Herren og fryde mig over min Gud og Frelser,19for den Almægtige gør mig stærk. Han gør mine skridt sikre som gazellens og giver mig fodfæste på bjergene. (Til korlederen: Denne sang skal akkompagneres af strengeinstrumenter).
English Standard Version
Habakkuk’s Prayer
1A prayer of Habakkuk the prophet, according to Shigionoth.2O Lord, I have heard the report of you, and your work, O Lord, do I fear. In the midst of the years revive it; in the midst of the years make it known; in wrath remember mercy.3God came from Teman, and the Holy One from Mount Paran. His splendor covered the heavens, and the earth was full of his praise.4His brightness was like the light; rays flashed from his hand; and there he veiled his power.5Before him went pestilence, and plague followed at his heels.*6He stood and measured the earth; he looked and shook the nations; then the eternal mountains were scattered; the everlasting hills sank low. His were the everlasting ways.7I saw the tents of Cushan in affliction; the curtains of the land of Midian did tremble.8Was your wrath against the rivers, O Lord? Was your anger against the rivers, or your indignation against the sea, when you rode on your horses, on your chariot of salvation?9You stripped the sheath from your bow, calling for many arrows.* You split the earth with rivers.10The mountains saw you and writhed; the raging waters swept on; the deep gave forth its voice; it lifted its hands on high.11The sun and moon stood still in their place at the light of your arrows as they sped, at the flash of your glittering spear.12You marched through the earth in fury; you threshed the nations in anger.13You went out for the salvation of your people, for the salvation of your anointed. You crushed the head of the house of the wicked, laying him bare from thigh to neck.*14You pierced with his own arrows the heads of his warriors, who came like a whirlwind to scatter me, rejoicing as if to devour the poor in secret.15You trampled the sea with your horses, the surging of mighty waters.16I hear, and my body trembles; my lips quiver at the sound; rottenness enters into my bones; my legs tremble beneath me. Yet I will quietly wait for the day of trouble to come upon people who invade us.
Habakkuk Rejoices in the Lord
17Though the fig tree should not blossom, nor fruit be on the vines, the produce of the olive fail and the fields yield no food, the flock be cut off from the fold and there be no herd in the stalls,18yet I will rejoice in the Lord; I will take joy in the God of my salvation.19God, the Lord, is my strength; he makes my feet like the deer’s; he makes me tread on my high places. To the choirmaster: with stringed* instruments.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.