1Herre, du er en retfærdig dommer. Vis din herlighed ved at dømme de skyldige.2Afsig din dom over menneskene, lad de stolte få den straf, de fortjener.3Åh, Herre, hvor længe skal de onde hovere, hvor længe får de lov til at gå fri?4De udspyr trusler til alle sider, de bryster sig af deres evindelige ondskab.5Herre, de undertrykker dit udvalgte folk, de plager dem, der tilhører dig.6De myrder både enker og de fremmede i landet, de dræber de forældreløse børn.7De siger, at du slet ikke ser det, at Israels Gud ikke opdager, hvad de gør.8Tænk jer dog om, I tåber! Fatter I da slet ingenting?9Er han, som skabte øjet, ikke i stand til at se? Er han, som skabte øret, ikke i stand til at høre?10Er han, som styrer verden, ikke i stand til at straffe? Han, som giver mennesker kundskab, har kendskab til alt.11Han kender menneskenes tanker, han ved, at de er uden værdi.12Det er en velsignelse at blive irettesat af Herren, for man lærer at adlyde hans lov.13Man slipper for en masse problemer, og han overvinder alle ens fjender.14Herren vil ikke forkaste sit folk, han lader ikke sine egne i stikken.15Retfærdigheden skal sejre til sidst, de retskafne længes efter at se det ske.16Hvem beskyttede mig mod de onde? Hvem skærmede mig mod forbryderne?17Havde Herren ikke hjulpet mig, havde det været ude med mig.18Da jeg råbte til dig i min nød, hjalp du mig, Herre, for du er trofast.19Når bekymringerne vælter ind over mig, så styrker du mig og giver mig nyt mod.20De onde regenter gør oprør imod dig, når de vedtager uretfærdige love.21De anklager retskafne mennesker og dømmer uskyldige til døden.22Men Herren er min tilflugt, min Gud vil beskytte mig.23Han straffer de onde på grund af deres synd, han udrydder dem på grund af deres ondskab. Herren, vor Gud, vil gøre det af med dem.
Český ekumenický překlad
BOŽE MSTITELI, HOSPODINE
1 Bože mstiteli, Hospodine, Bože mstiteli, zaskvěj se! 2 Povznes se výše, ty soudce země, dej odplatu pyšným. 3 Dlouho ještě svévolníci, Hospodine, dlouho ještě svévolníci budou jásat? 4 Chrlí drzé řeči, chvástají se všichni pachatelé ničemností 5 a deptají tvůj lid, Hospodine, činí příkoří dědictví tvému, 6 vraždí vdovu a bezdomovce, sirotky zabíjejí. 7 Říkají: „Hospodin nevidí, Bůh Jákobův to nepostřehne.“ 8 Přijdete na to, vy tupci z lidu, hlupáci, pochopíte to někdy? 9 Neslyší snad ten, jenž učinil ucho? Nedívá se snad ten, jenž vytvořil oko? 10 Neumí snad trestat ten, jenž kárá pronárody, ten, jenž učí člověka, co by měl vědět? 11 Hospodin zná smýšlení lidí; jsou pouhý vánek. 12 Blaze muži, jehož, Hospodine, káráš, jehož svým zákonem vyučuješ: 13 Dopřeješ mu klidu ve zlých dnech, zatímco se bude kopat jáma svévolníku. 14 Vždyť Hospodin lid svůj neodvrhne, své dědictví neopustí. 15 Na soudu opět zavládne spravedlnost, půjdou za ní všichni, kteří mají přímé srdce. 16 Kdo se mne zastane proti zlovolníkům? Kdo se za mne postaví proti pachatelům ničemností? 17 Kdyby mi Hospodin nepomáhal, zakrátko bych bydlel v říši ticha. 18 Řeknu-li: „Už ujíždí mi noha,“ podepře mě tvé milosrdenství, Hospodine. 19 Když v mém nitru roste neklid, naplní mě útěcha tvá potěšením. 20 Může být tvým spojencem trůn zhouby, který proti právu jen trápení plodí? 21 Napadají duši spravedlivou, nevinnou krev viní ze svévole. 22 Ale Hospodin je můj hrad nedobytný, můj Bůh je má útočištná skála. 23 Obrátí proti nim jejich ničemnosti, umlčí je jejich vlastní zlobou, umlčí je Hospodin, Bůh náš!
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.