1Den Sippen des Stammes Juda wurde durch Losentscheid folgendes Gebiet zugewiesen: Im Süden grenzte es an die Wüste Zin, die zu Edom* gehört.2Ihre südliche Grenze begann an der Südspitze des Salzmeeres3und lief in südlicher Richtung am Fuß der Skorpionensteige vorüber nach Zin. Sie führte dann weiter südlich an Kadesch-Barnea vorbei über Hezron hinauf nach Addar, wo sie einen Bogen nach Karka machte.4Sie ging weiter durch Azmon und lief am Bach Ägyptens* aus, dem sie bis zum Meer folgte. Das wird für euch die Südgrenze sein.5Die Ostgrenze bildete das Salzmeer bis zur Einmündung des Jordan. Von dieser Stelle führte die Nordgrenze6nach Bet-Hogla hinauf, lief nördlich an Bet-Araba vorbei bis zum Stein Bohans, des Rubeniten.7Vom Tal Achor führte sie nach Debir hinauf, wandte sich nordwärts zu den Steinmalen* gegenüber dem Pass von Adummim, der südlich des Baches verläuft. Dann erreichte die Grenze En-Schemesch, die Sonnenquelle, und dann En-Rogel, die Bleicherquelle.8Sie führte durchs Ben-Hinnom-Tal, südlich um den Abhang herum, auf dem die Jebusiterstadt, das heutige Jerusalem, liegt, bis zum Gipfel des Berges, der sich westlich des Hinnom-Tals am Nordrand der Refaïm-Ebene erhebt.9Von dort zog sie sich herum auf die Quelle Neftoach zu und lief dann in Richtung der Städte des Berglandes von Efron und weiter nach Baala, dem heutigen Kirjat-Jearim.10Von Baala aus ging sie in westliche Richtung zum Gebirge Seïr, lief den Nordhang des Berges Jearim – das ist Kesalon – hinab nach Bet-Schemesch und hinüber nach Timna.11Dann verlief sie an der Nordflanke von Ekron in einem Bogen nach Schikkaron hinüber zum Berg Baala und lief bei Jabneël an der Küste des Meeres aus.12Das große Meer bildete die Westgrenze. Dies war das Gebiet, das der Stamm Juda mit seinen Sippen erhielt.13Nach Befehl Jahwes überließ Josua Kaleb Ben-Jefunne einen Teil des Stammesgebietes von Juda, nämlich Hebron. Damals hieß es noch Kirjat-Arba nach dem Stammvater der Anakiter.14Kaleb vertrieb die drei Sippen der Anakiter von dort: Scheschai, Ahiman und Talmai.15Dann zog er vor die Stadt Debir, die früher noch Kirjat-Sefer hieß.16„Wer Kirjat-Sefer erobert“, versprach er ‹seinen Männern›, „bekommt meine Tochter Achsa zur Frau!“*17Es war Otniël Ben-Kenas, der Sohn von Kalebs Bruder, der die Stadt einnahm und Achsa zur Frau nehmen durfte.18Doch während sie bei Otniël einzog, rang sie ihm die Erlaubnis ab, ein bestimmtes Landstück von ihrem Vater fordern zu dürfen. Und als sie vor ihm vom Esel herabglitt, fragte Kaleb: „Was hast du?“19Sie erwiderte: „Wenn du mich schon in den heißen Negev verheiratet hast, dann gib mir auch ein paar Wasserbecken als Segensgeschenk dazu!“ Da schenkte ihr Kaleb die oberen und die unteren Teichanlagen ‹bei Hebron›.
Die zwölf Bezirke Judas
20Zu dem Land, das dem Stamm Juda und seinen Sippen als Erbbesitz zugeteilt wurde,*21gehörten auch die folgenden Städte:
Im Negev an der Grenze von Edom waren es Kabzeël, Eder, Jagur,22Kina, Dimona, Adada,*23Kedesch, Hazor, Jitnan,24Sif, Telem, Bealot,25Hazor-Haddata, Kirjat-Hezron – das ist Hazor –,26Amam, Schema, Molada,27Hazar-Gadda, Heschmon, Bet-Pelet,28Hazar-Schual, Beerscheba und Bisjotja.*29Baala, Ijim, Ezem,30Eltolad, Kesil, Horma,31Ziklag, Mandmanna, Sansanna,32Lebaot, Schilhim, Ajin und Rimmon. Das sind 29 Städte* mit Dörfern.33In der Schefela Eschtaol, Zora, Aschna,34Sanoach, En-Gannim, Tappuach, Enam,35Jarmut, Adullam, Socho, Aseka,36Schaarajim, Aditajim, Gedera und Gederotajim – 14 Städte mit ihren Dörfern.37Außerdem: Zenan, Hadascha, Migdal-Gad,38Dilan, Mizpe, Jokteël,39Lachisch, Bozkat, Eglon,40Kabbon, Lachmas, Kitlisch,41Gederot, Bet-Dagon, Naama und Makkeda – 16 Städte mit ihren Dörfern.42Weiter: Libna, Eter, Aschan,43Jiftach, Aschna, Nezib,44Keïla, Achsib und Marescha – neun Städte mit ihren Dörfern.45Dann: Ekron mit seinen Tochterstädten und Dörfern46und die Ortschaften westlich davon, die auf der Seite von Aschdod liegen,47dann Aschdod mit seinen Tochterstädten und Dörfern, Gaza mit seinen Tochterstädten und Dörfern bis zum großen Meer und nach Süden bis zum Bach Ägyptens.48Im Gebirge: Schamir, Jattir, Socho,49Danna, Kirjat-Sefer – das heutige Debir –,50Anab, Eschtemoa, Anim,51Goschen, Holon, Gilo – elf Städte mit ihren Dörfern.52Außerdem: Arab, Duma, Eschan,53Janum, Bet-Tappuach, Afeka,54Humta, Kirjat-Arba – das heutige Hebron – und Zior: neun Städte mit ihren Dörfern.55Dann: Maon, Karmel, Sif, Jutta,56Jesreel, Jokdeam, Sanoach,57Kain, Gibea, und Timna – zehn Städte mit ihren Dörfern.58Weiter: Halhul, Bet-Zur, Gedor,59Maarat, Bet-Anot und Eltekon – sechs Städte mit ihren Dörfern.
Außerdem: Tekoa, Efrata – das ist Bethlehem –, Peor, Etam, Kulon, Tatam, Schoresch, Kerem, Gallim, Bet-Ter und Manocho – elf Städte mit ihren Dörfern.*60Weiter: Kirjat-Baal – das ist Kirjat-Jearim – und Rabba – zwei Städte mit ihren Dörfern.61In der Wüste: Bet-Araba, Middin, Sechacha,62Nibschan und Ir-Melach, die Salzstadt, und En-Gedi – sechs Städte mit ihren Dörfern.63Nur die Jebusiter, die in Jerusalem wohnten, konnten die Männer des Stammes Juda nicht vertreiben. Bis heute wohnen sie mit den Judäern zusammen.
Bibelen på hverdagsdansk
Judas territorium
1Ved lodtrækning fik klanerne af Judas stamme tildelt jord i det område, der mod sydøst grænser op til Edom og strækker sig helt ned i Zins ørken.2Sydgrænsen gik fra Det Døde Havs sydvestlige kant, syd om Akrabbimpasset, videre gennem Zins ørken, syd om Kadesh-Barnea til Hetzron. Så gik den op til Addar, drejede imod Karka og videre til Atzmon, indtil den nåede Egyptens Bæk, som den fulgte helt ud til Middelhavet.5Østgrænsen gik langs Det Døde Hav op til Jordanflodens udløb. Nordgrænsen begyndte ved bugten, hvor Jordanfloden løber ud i Det Døde Hav,6gik nordpå til Bet-Hogla og videre vestpå nord om Bet-ha-Araba til Bohans sten, opkaldt efter Rubens søn.7Derfra løb den gennem Akors dal til Debir, hvor den drejede mod nordvest til Gelilot,* som ligger over for Adummimpasset på dalens sydside. Derfra løb grænsen videre til kilderne ved En-Shemesh og videre til En-Rogel,8hvorfra den løb gennem Hinnoms dal og fulgte den sydlige side af Jebus-højdedraget, hvor Jerusalem ligger, derpå mod vest over bjergene på den anden side af Hinnoms dal og ved den nordlige ende af Refaimdalen.9Fra bjergkammen fortsatte den til Neftoakilden og videre til byerne på Efrons bjerg, før den drejede i en bue op til Ba’ala, som Kirjat-Jearim også kaldes.10Fra Ba’ala løb den videre til Seirs bjerge forbi byen Kesalon på Jearimbjergets nordlige skråning helt ned til Bet-Shemesh, hvorfra den fortsatte til Timna. Herfra gik grænsen videre til højdedraget nord for Ekron. Her drejede den i en bue mod nord til Shikkaron og videre til Ba’alabjerget, hvorfra den fortsatte til Jabne’el og ud til Middelhavet.12Vestgrænsen var Middelhavet.
Kalebs andel
13Herren havde givet Josva befaling om at overdrage et stykke af Judas territorium til Kaleb. Så han fik lovning på byen Hebron.14Senere drev han de tre anakitter, Sheshaj, Ahiman og Talmaj, bort derfra.*15Derefter angreb han byen Debir, der tidligere hed Kirjat-Sefer.16Kaleb havde forinden sagt: „Den, der indtager Kirjat-Sefer, får min datter Aksa til kone.”17Otniel, der var søn af Kalebs bror, Kenaz, erobrede byen og fik som belønning Aksa til kone.18Efter brylluppet bad Aksa sin mand om tilladelse til at tage hjem til sin far og bede om et stykke agerjord. Da hun kom derhen og stod af sit æsel, spurgte Kaleb hende: „Hvad kan jeg gøre for dig?”19„Velsign mig med en afskedsgave. Du har jo bortgiftet mig til det tørre sydland, så jeg har brug for nogle vandkilder.” Så gav Kaleb hende de øvre og de nedre kilder.20Judas stamme fik altså følgende område:21Alle byerne, der lå langs Edoms grænse i sydlandet: Kabtze’el, Eder, Jagur,22Kina, Dimona, Adada,23Kedesh, Hatzor, Jitnan,24Zif, Telem, Ba’alot,25Hatzor-Hadatta, Kerijjot-Hetzron, som også kaldes Hatzor,26Amam, Shema, Molada,27Hatzar-Gadda, Heshmon, Bet-Pelet,28Hatzar-Shual, Be’ersheba, Bishotja29Ba’ala, Ijjim, Esem,30Eltolad, Kesil, Horma,31Ziklag, Madmanna, Sansanna,32Lebaot, Shilhim, Ajin og Rimmon—i alt 29 større byer med tilhørende landsbyer.33Judas stamme fik også følgende byer på bakkeskråningerne mod vest: Eshtaol, Zora, Ashna,34Zanoa, En-Gannim, Tappuach, Enam,35Jarmut, Adullam, Soko, Azeka,36Sha’arajim, Aditajim, Gedera og Gederotajim—i alt 14 større byer med tilhørende landsbyer.37Desuden fik Judas stamme Senan, Hadasha, Migdal-Gad,38Dilan, Mitzpe, Jokte’el,39Lakish, Botzkat, Eglon,40Kabbon, Lahmas, Kitlish,41Gederot, Bet-Dagon, Na’ama og Makkeda—i alt 16 større byer med tilhørende landsbyer.42Desuden var der Libna, Eter, Ashan,43Jifta, Ashna, Nesib,44Keila, Akzib og Maresha—i alt ni større byer med tilhørende landsbyer.45Desuden fik de Ekron med småbyer og landsbyer,46og på vejen fra Ekron til Middelhavet fik de alle byerne på Ashdodsiden med tilhørende landsbyer,47samt selve Ashdod med småbyer og landsbyer, Gaza med de småbyer og landsbyer, der lå langs Middelhavet hele vejen ned til Egyptens Bæk.48Judas stamme fik tillige følgende byer i bjerglandet med tilhørende landsbyer: Shamir, Jattir, Soko,49Danna, Kirjat-Sanna, som også kaldes Debir,50Anab, Eshtemoa, Anim,51Goshen, Holon og Gilo—i alt 11 byer med tilhørende landsbyer.52De fik også Arab, Duma, Eshan,53Janim, Bet-Tappuach, Afek,54Humta, Kirjat-Arba, som også kaldes Hebron, og Sior—i alt ni byer med tilhørende landsbyer.55Desuden fik de Maon, Karmel, Zif, Jutta,56Jizre’el, Jakdam, Zanoa,57Kain, Gibea og Timna—i alt 10 byer med tilhørende landsbyer.58De fik Halhul, Bet-Zur, Gedor,59Ma’arat, Bet-Anot og El-Tekon—i alt seks byer med tilhørende landsbyer. Desuden Tekoa, Efrat, som også kaldes Betlehem, Peor, Etam, Kulon, Tattam, Sores, Kerem, Gallim, Beter og Menoho—i alt 11 byer med tilhørende landsbyer.*60Dernæst Kirjat-Ba’al, som også kaldes Kirjat-Jearim, og Rabba, to byer med tilhørende landsbyer.61Endelig fik de følgende seks byer med tilhørende landsbyer i ødemarken: Bet-ha-Araba, Middin, Sekaka,62Nibshan, saltbyen Ir-ha-Melach og En-Gedi.63Men Judas stamme kunne ikke fordrive jebusitterne fra Jerusalem, og derfor bor jebusitterne endnu i dag iblandt dem.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.