1Als Jeremia im Wachthof eingeschlossen war, kam das Wort Jahwes noch ein zweites Mal zu ihm.2So spricht Jahwe, der alles geschaffen, Jahwe, der alles geformt und eingerichtet hat, Jahwe ist sein Name:3„Rufe mich an, dann antworte ich dir und teile dir große, unfassbare Dinge mit, von denen du nichts weißt.“4Denn so spricht Jahwe, der Gott Israels, über die Häuser dieser Stadt und die Paläste der Könige von Juda, die abgebrochen werden, um sie gegen die Sturmwälle und für andere Kriegszwecke zu verwenden:5„Man kommt nur, um gegen die Chaldäer zu kämpfen und die Häuser mit den Leichen der Menschen zu füllen, die ich in meiner Zornglut erschlug, weil ich mich wegen der Bosheit dieser Stadt von ihr abgewandt habe:6Seht, ich lasse eine Haut über ihre Wunde wachsen und bringe ihr Heilung. Ich stelle sie wieder her und bringe ihr echten, dauerhaften Frieden.7Ich wende das Schicksal Judas und Israels und baue sie auf wie am Anfang.8Ich reinige sie von all ihren Sünden, die sie gegen mich begingen, und vergebe ihnen die bösen Taten ihrer Auflehnung gegen mich.9Dann werde ich mich über Jerusalem freuen, denn diese Stadt wird mir bei allen Völkern der Welt Ruhm und Ehre einbringen. Sie werden von Ehrfurcht überwältigt sein, wenn sie hören, wie viel Gutes und welchen Frieden ich dieser Stadt schenke.“10So spricht Jahwe: „An diesen Ort, von dem ihr sagt: Er ist verwüstet, ohne Menschen und Vieh, ‹sage ich›: In die Städte Judas und die Straßen Jerusalems, die menschenleer sind, in denen man kein Tier mehr findet,11dorthin kehren Jubel und Freude zurück. Man wird den Ruf von Bräutigam und Braut wieder hören und das Lob von denen, die ins Haus Jahwes einziehen und sagen: 'Preist Jahwe, den Allmächtigen, denn Jahwe ist gütig und seine Gnade besteht ewig!' Denn ich werde das Schicksal des Landes wenden, und es wird sein wie am Anfang“, spricht Jahwe.12So spricht Jahwe, der Allmächtige: „An diesem Ort, der verwüstet ist, wo es keinen Menschen und kein Tier mehr gibt, und in allen umliegenden Städten wird es wieder Weideland geben, auf dem die Hirten mit ihren Herden lagern.13Auch die Städte im Bergland und in der Schefela, im Land Benjamin, in der Umgebung von Jerusalem und in ganz Juda sehen wieder Herden vorüberziehen, die von den Hirten gezählt werden“, spricht Jahwe.14„Es kommt eine Zeit“, spricht Jahwe, „da lasse ich das gute Wort in Erfüllung gehen, das ich über Israel und Juda geredet habe.15In diesen Tagen, zu dieser Zeit werde ich aus der Nachkommenschaft Davids einen gerechten Mann hervorkommen lassen. Er wird im Land für Recht und Gerechtigkeit sorgen.16Dann ist Juda und Jerusalem frei und sicher. Jerusalem wird dann den Namen tragen: 'Jahwe, unsere Gerechtigkeit'.“17Denn so spricht Jahwe: „Nie soll es dem Haus Davids an einem Mann fehlen, der auf dem Thron Israels sitzt.18Auch den Priestern aus dem Stamm Levi soll es nie an einem Mann fehlen, der mir Brandopfer bringt, der das Speisopfer in Rauch aufgehen lässt und das Freudenopfer schlachtet.“19Das Wort Jahwes kam zu Jeremia.20So spricht Jahwe: „Wenn ihr meinen Bund mit Tag und Nacht brechen könnt, sodass Tag und Nacht nicht mehr zu ihrer Zeit eintreten werden,21dann könnte auch mein Bund mit meinem Diener David gebrochen werden, dass er keinen Nachkommen mehr hätte, der als König regiert. Ebenso ist es mit meinen Dienern, den levitischen Priestern.22So, wie man die Sterne am Himmel nicht zählen und den Sand am Meer nicht messen kann, so werde ich die Nachkommen meines Dieners David und die Leviten zahlreich machen, die mir dienen.“23Das Wort Jahwes kam zu Jeremia:24„Hast du gehört, was die Leute sagen? 'Jahwe hat die beiden Stammesverbände verstoßen, die er doch selbst erwählt hatte.' So verachten sie mein Volk, als hätte es aufgehört, ein Volk zu sein.“25So spricht Jahwe: „Wenn ich meinen Bund mit Tag und Nacht und die Gesetze von Himmel und Erde nicht mehr bestehen ließe,26dann würde ich auch die Nachkommen Jakobs und die meines Dieners David verwerfen, sodass niemand mehr aus Davids Familie über die Nachkommen von Abraham, Isaak und Jakob herrscht. Denn ich werde Erbarmen mit ihnen haben und ihr Schicksal wenden.“
Bibelen på hverdagsdansk
1Mens jeg stadig var i husarrest under opsyn af den kongelige garde, gav Herren mig følgende budskab:2„Jeg er Herren, som står bag alle disse ting. Det er mig, der har planlagt det.3Kald på mig, mit folk, så vil jeg svare jer og fortælle jer store og utrolige ting, som I ikke før har kendt til.4I har revet nogle af byens huse og en del af kongepaladset ned for at få sten til at forstærke bymuren imod fjendens angreb,5men når I kommer i kamp med babylonierne, vil alle husene blive fyldt med døde kroppe, for i min vrede har jeg besluttet at slå hårdt ned på mit folk. Jeg har vendt ryggen til jer på grund af jeres ondskab.6Men engang i fremtiden vil jeg helbrede Jerusalems sår, og mit folk skal igen opleve fremgang og tryghed.7Jeg vender Judas og Israels skæbne og genopbygger deres byer som før.8Jeg renser dem fra deres synd og tilgiver deres ondskab og oprør imod mig.9Da vil denne by bringe mig ære og glæde for øjnene af alle verdens folkeslag. Og når de hører om alt det gode, jeg gør for mit folk, al den fremgang jeg lader dem opleve, vil de skælve af ærefrygt for mig.”10Herren erklærer: „I har ret i, at jeres land skal blive en ødemark, hvor der hverken lever mennesker eller dyr. Jerusalems gader skal blive folketomme, men engang skal landet live op igen.11Der skal blive glæde og latter. Brudeparrenes glade stemmer skal atter høres, og der skal igen stige lovsang op fra dem, der bringer lovprisningsofre i Herrens hus. ‚Lovet være Herren, den Almægtige,’ vil de synge, ‚for han er god, og hans trofasthed varer til evig tid.’ Ja, siger Herren, jeg vil give landet fremgang og gode kår som før.12Selv om landet bliver raseret, så der hverken er mennesker eller dyr tilbage, vil der igen komme hyrder, som fører deres hjord på græs.13De vil med glæde tælle deres får og geder, når de kommer hjem til folden. Det vil komme til at ske i det centrale højland, på bakkeskråningerne mod vest, i det sydlige Negev, i Benjamins land, i området omkring Jerusalem og i alle Judas byer.14Ja, siger Herren, der kommer en dag hvor jeg vil opfylde mit løfte til Israel og Judas folk.15Engang i fremtiden vil jeg lade en spire bryde frem fra Davids slægt, en konge, der vil styre landet med visdom og afsige retfærdige domme.16Hans navn skal være ‚Herren er vores redning’. Da vil Judas folk blive reddet og Jerusalem være i sikkerhed.17Fra da af vil der aldrig mangle en arving til Davids trone i Israel,18og der vil aldrig mangle præster til at bringe brændofre, afgrødeofre og andre ofre til Herren.”19Derefter fik jeg følgende budskab fra Herren:20„Lige så lidt, som I kan bryde naturens love, så dag og nat ikke kommer til de fastsatte tider, lige så lidt kan jeg bryde min pagt med min tjener David, så der ikke findes en arving til hans trone. Det samme gælder min pagt med de præster, der tjener mig.22Davids og præsternes efterkommere vil blive talrige som stjernerne og strandens sandkorn, der ikke kan tælles.”23Derefter sagde Herren til mig:24„Har du hørt, hvad andre folk siger om mit folk? De siger: ‚Herren har forkastet både Israel og Juda, som han i sin tid udvalgte.’ Man foragter mit folk og siger, at deres dage som et folk er talte.25Men hertil svarer jeg: Jeg vil ikke forkaste mit folk eller min tjener David, lige så lidt som jeg bryder de love, jeg har givet for dag og nat eller for himmel og jord. Jeg bryder aldrig mit løfte om, at en søn af David en dag skal regere over Abrahams, Isaks og Jakobs efterkommere, for jeg vil vende mit folks skæbne og forbarme mig over dem.”
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.