Psalm 107 | Neue evangelistische Übersetzung Bibelen på hverdagsdansk

Psalm 107 | Neue evangelistische Übersetzung

Fünftes Buch: Das Danklied der Geretteten

1 „Preist Jahwe, denn er ist gut! / Ja, seine Güte hört niemals auf!“ 2 So sollen sagen die Erlösten Jahwes. / Er hat sie aus der Gewalt ihrer Bedränger befreit, 3 aus fremden Ländern wieder heimgebracht, / vom Osten und vom Westen her, / vom Norden und vom Meer. 4 Sie irrten umher in wegloser Wüste, / eine Stadt als Wohnort fanden sie nicht. 5 Von Hunger und Durst gequält, / schwand ihr Lebenswille dahin. 6 Sie schrien zu Jahwe in ihrer Not, / der rettete sie aus aller Bedrängnis. 7 Er brachte sie auf den richtigen Weg / und führte sie zu einer bewohnbaren Stadt. 8 Sie sollen Jahwe loben für seine Gnade, / für seine Wunder, die er an Menschen tut. 9 Denn er hat den Verdurstenden zu trinken gegeben, / den Hungernden gute Nahrung verschafft. 10 Die in Dunkelheit und Finsternis lebten, / gefesselt in Elend und Eisen, 11 sie hatten den Worten Gottes getrotzt / und den Rat des Höchsten verachtet. 12 Nun beugte er durch harte Schläge ihren Trotz, / sie lagen am Boden und niemand half. 13 Sie schrien zu Jahwe in ihrer Not, / der rettete sie aus ihrer Bedrängnis, 14 führte sie aus dem tiefen Dunkel heraus / und zerriss ihre Fesseln. 15 Sie sollen Jahwe loben für seine Gnade, / für seine Wunder, die er an Menschen tut. 16 Denn er zerbrach die ehernen Tore, / zerschlug die eisernen Riegel. 17 Die dumm und trotzig aufbegehrten, / brachten durch ihr Sündenleben nur Leid und Elend über sich. 18 Sie ekelten sich vor jeder Speise, / sie standen direkt vor dem Tod. 19 Sie schrien zu Jahwe in ihrer Not, / der rettete sie aus ihrer Bedrängnis. 20 Er schickte sein Wort und heilte sie / und bewahrte sie so vor dem Grab. 21 Sie sollen Jahwe loben für seine Gnade, / für seine Wunder, die er an Menschen tut. 22 Sie sollen Dankopfer bringen, / jubelnd erzählen von dem, was er tat. 23 Die das Meer mit Schiffen befahren, / um in Übersee Handel zu treiben, 24 sie sahen die Werke Jahwes, / seine Wunder auf hoher See; 25 wenn er sprach und einen Sturm bestellte, / der die Wellen in die Höhe warf, 26 sodass sie gen Himmel stiegen und wieder in die Tiefen sanken / und ihre Seele vor Angst verging. 27 Wie Betrunkene wankten und schwankten sie, / und waren mit ihrer Weisheit am Ende. 28 Sie schrien zu Jahwe in ihrer Not, / der rettete sie aus ihrer Bedrängnis 29 und brachte den Sturm zur Stille, / und die Wellen beruhigten sich. 30 Sie freuten sich, dass es still geworden war / und er sie in den ersehnten Hafen führte. 31 Sie sollen Jahwe loben für seine Gnade, / für seine Wunder, die er an Menschen tut. 32 In der Versammlung des Volkes sollen sie ihn rühmen, / ihn loben im Ältestenrat! 33 Er machte Ströme zur Wüste / und Wasserquellen zu dürrem Land. 34 Und wegen der Bosheit seiner Bewohner / machte er fruchtbares Land zur salzigen Steppe. 35 Andererseits machte er Wüste zum Wasserteich, / Wasserquellen sprudelten im trockenen Land. 36 Dort siedelte er die Hungernden an. / Sie gründeten einen Wohnort, 37 bestellten die Felder und legten Weinberge an. / Sie brachten reiche Ernten ein. 38 Er segnete sie und sie vermehrten sich sehr, / auch ihre Viehherden waren groß. 39 Dann wurden sie geringer an Zahl, / bedrückt durch Unglück und Kummer. 40 Er goss Verachtung über Vornehme aus, / ließ sie irren in wegloser Wüste. 41 Er holte die Armen aus dem Elend heraus, / ihre Familien vermehrten sich sehr. 42 Die Aufrechten sehen es und freuen sich, / und aller Bosheit wird das Maul gestopft. 43 Wer weise ist, wird sich das merken / und versteht das gnädige Handeln Jahwes.
Bibelen på hverdagsdansk

Herrens trofasthed mod sit folk

1 Tak Herren, for han er god. Hans trofasthed varer til evig tid. 2 Det er, hvad Herrens folk bør sige, dem, han befriede fra fjendens magt 3 og bragte tilbage fra fjerne lande, fra øst og vest og syd og nord. 4 De måtte vandre længe gennem øde egne, de ledte efter et sted at bo. 5 De var udmattede af sult og tørst og nær ved at give op. 6 Men i deres nød råbte de til Herren, og han reddede dem ud af problemerne. 7 Han førte dem ad den rigtige vej til en by, hvor de kunne bosætte sig. 8 De bør takke Herren for hans trofasthed, for de undere, han gør for menneskene. 9 Han slukkede de udmattedes tørst, og han mættede de sultne med gode gaver. 10 De sad i et trøstesløst mørke og led under deres fangenskab, 11 fordi de havde gjort oprør mod Gud, ringeagtet den Højestes bud. 12 Han nedbrød deres stolthed gennem lidelser, når de segnede, hjalp ingen dem op. 13 Men i deres nød råbte de til Herren, og han reddede dem ud af problemerne. 14 Han førte dem ud af mørket og rev deres lænker i stykker. 15 De bør takke Herren for hans trofasthed, for de undere, han gør for menneskene. 16 Han sprængte porte af bronze og huggede gennem slåer af jern. 17 De blev mishandlet og betragtet som tåber på grund af deres synd og oprør mod Gud. 18 De mistede appetitten og fik kvalme af maden, de var døden nær af sult. 19 Men i deres nød råbte de til Herren, og han reddede dem ud af problemerne. 20 Han sagde blot et ord, og de blev reddet, han rev dem ud af dødens gab. 21 De bør takke Herren for hans trofasthed, for de undere han gør for menneskene. 22 Lad dem bringe ham ofre i taknemmelighed, synge med glæde om hans vældige gerninger. 23 Nogle stod til søs med deres skibe, drev handel på det store hav. 24 Også de fik Herrens gerninger at se, de undere han udførte på havet. 25 Han befalede stormvejret at bryde løs, bølgerne rejste sig som bjerge. 26 De steg mod himlen, sank atter ned i dybet. Sømændene var ved at give op over for orkanen. 27 De ravede rundt som fulde folk, de kunne intet stille op. 28 Men i deres nød råbte de til Herren, og han reddede dem ud af problemerne. 29 Stormen blev stille som en hvisken, havets bølger faldt hurtigt til ro. 30 Da fyldtes de af fred, åndede lettet op, og han førte dem til deres rejses mål. 31 De bør takke Herren for hans trofasthed, for de undere, han gør for menneskene, 32 ophøje ham offentligt i folkets forsamling og for landets ledende råd. 33 Han forvandlede floder til ødemark, gjorde kildevand til ørkensand. 34 Frugtbart land blev til saltsletter på grund af beboernes ondskab. 35 Men derefter gjorde han ørkenen til oase og ødemarken til frugtbart land, 36 så hans sultende folk kunne slå sig ned og bygge byer, hvor de kunne bo, 37 tilså deres marker, plante vingårde og bringe en bugnende høst i hus. 38 Han velsignede dem, de blev mange, og der var ingen mangel på kvæg. 39 Det oprørske folk blev ydmyget gennem sorg og ulykker, mange døde, så de blev færre og færre. 40 Gud måtte straffe de stolte, religiøse ledere, lade dem flakke om i øde egne. 41 Men de, der søgte hjælp hos Herren, blev reddet ud af deres ulykke. Han tog sig af dem, så de trivedes og havde fremgang. 42 De retskafne glæder sig over at se det, men de onde holder skamfuldt deres mund. 43 De vise vil lægge mærke til det og anerkende Herrens trofasthed.