Wie David an die Macht in Israel kommt und wie er seine Krisen durchsteht. David erfährt von Sauls und Jonatans Tod
1Als David nach dem Tod Sauls von seinem Sieg über die Amalekiter* zurückgekehrt war, hielt er sich zwei Tage lang in Ziklag* auf.2Am dritten Tag kam einer von Sauls Leuten aus dem Heerlager. Seine Kleidung war zerrissen und er hatte Erde auf dem Kopf.* Als er zu David kam, warf er sich ehrfürchtig vor ihm nieder.3„Wo kommst du her?“, fragte ihn David. „Ich habe mich aus dem Heerlager Israels in Sicherheit gebracht“, erwiderte er.4„Wie steht es?“, fragte David. „Berichte es mir!“ Er sagte: „Das ganze Heer wurde in die Flucht geschlagen, und viele sind gefallen. Auch Saul und sein Sohn Jonatan sind tot.“5Da fragte David den jungen Mann: „Saul und Jonatan sind tot? Woher weißt du das?“6Der junge Mann berichtete: „Ich geriet zufällig auf die Berge von Gilboa. Da sah ich Saul stehen, wie er sich auf seinen Speer stützte. Die Streitwagen hatten ihn schon fast erreicht.7Da drehte er sich um, sah mich und rief mich zu sich. 'Ja, Herr', sagte ich.8Wer bist du?', fragte er. 'Ein Amalekiter', antwortete ich.9Da sagte er zu mir: 'Komm her und gib mir den Todesstoß! Mit mir geht es zu Ende.'10Da trat ich zu ihm und gab ihm den Todesstoß, denn ich sah, dass er seinen Fall nicht überleben würde. Dann nahm ich ihm den Stirnreif und die Armspange ab. Hier sind sie, Herr.“11Da riss David sein Obergewand ein.* Dasselbe taten auch die Männer, die bei ihm waren.12Sie trauerten, weinten und fasteten bis zum Abend um Saul und seinen Sohn Jonatan, um das Volk Jahwes und die Männer Israels, die in der Schlacht gefallen waren.13Dann fragte David den jungen Mann, der ihm das berichtet hatte: „Woher stammst du?“ – „Ich bin der Sohn eines amalekitischen Einwanderers“, erwiderte dieser.14Da fuhr David ihn an: „Wie konntest du es wagen, den Gesalbten Jahwes anzutasten und ihn umzubringen?“15Er rief einem seiner jungen Männer zu: „Komm her und mach ihn nieder!“ Der ging hin und erschlug ihn.16David sagte noch zu dem Amalekiter: „Dein Blut falle auf dich zurück! Du hast dir selbst das Urteil gesprochen, als du sagtest: 'Ich habe dem Gesalbten Jahwes den Todesstoß gegeben.'“17Dann stimmte David über Saul und dessen Sohn Jonatan die Totenklage an18und ordnete an, man solle es die Söhne Judas als Bogenlied lehren. Es ist im Buch der Heldenlieder* aufgenommen worden:19Deine Zierde, Israel, liegt erschlagen auf deinen Höhen! / Wie sind die Helden gefallen!20Berichtet es nicht in Gat, / verkündet es nicht in Aschkelons Gassen, / sonst freuen sich die Töchter der Philister, / sonst jubeln die Töchter dieser Unbeschnittenen.*21Ihr Berge von Gilboa, / Felder des Todes, / kein Tau und kein Regen falle auf euch! / Denn dort wurde der Schild der Helden besudelt, / Sauls Schild, nicht mit Öl gesalbt, nein,22mit dem Blut von Erschlagenen, / dem Körperfett von Helden. / Jonatans Bogen wich niemals zurück, / Sauls Schwert kehrte nie erfolglos heim!23Saul und Jonatan, / geliebt und liebenswert, solange sie lebten, / sind nun auch im Tod noch vereint. / Sie waren schneller als Adler / und stärker als Löwen.24Ihr Töchter Israels, / um Saul müsst ihr weinen, / er hat euch in kostbaren Purpur gekleidet, / er heftete Goldschmuck an euer Gewand.25Wie sind die Helden gefallen mitten im Kampf! / Jonatan erschlagen auf deinen Höhen!26Mir ist weh um dich, mein Bruder Jonatan! / Du warst mir über alles lieb. / Deine Freundschaft war mir mehr, / als Frauenliebe je bedeuten kann.27Wie sind die Helden gefallen, / verloren die Waffen der Schlacht!
Bibelen på hverdagsdansk
Davids reaktion på budskabet om Sauls og Jonatans død
1Efter at Saul var død, og David var kommet tilbage til Ziklag fra sin sejr over amalekitterne,2ankom der et par dage senere et sendebud med nyt fra krigen. Han havde revet flænger i sit tøj og kommet jord på hovedet som tegn på sin store sorg. Han gik hen til David og kastede sig til jorden foran ham i dyb respekt.3„Hvor kommer du fra?” spurgte David. „Fra Israels hær,” svarede manden.4„Hvordan gik det?” spurgte David. „Fortæl mig om slaget!” Manden svarede: „Hele hæren flygtede over hals og hoved, og mange mænd lå sårede eller døde på slagmarken. Også Saul og hans søn Jonatan omkom.”5„Er du sikker på det?”6„Ja, jeg så med mine egne øjne, hvordan Saul på Gilboahøjen holdt sig oppe ved hjælp af sit spyd, mens fjendens stridsvogne indkredsede ham.7Da han fik øje på mig, kaldte han på mig.8‚Hvem er du?’ spurgte han. ‚Jeg er amalekit!’ svarede jeg.9‚Kom her hen og giv mig dødsstødet!’ bad han. ‚Jeg er allerede dødeligt såret.’10Så gik jeg hen og dræbte ham, for jeg kunne se, at han var så hårdt såret, at han ikke kunne overleve. Derefter tog jeg hans krone og en af hans armringe, som jeg hermed overrækker til Dem, nådige herre.”11Da David og hans mænd hørte, at Saul var død, rev de også flænger i deres tøj som tegn på sorg.12Og resten af dagen sørgede, fastede og græd de over Saul og hans søn Jonatan, ja, over alt Herrens folk og over de faldne israelitter.13David spurgte manden, som havde bragt dem budskabet: „Hvor er du fra?” Han svarede: „Jeg er en amalekit, der bor som fremmed iblandt israelitterne.”14„Hvordan kunne du få dig selv til at dræbe Guds salvede konge?” udbrød David. „Du har selv indrømmet, at du dræbte ham. Derfor skal du dø.” Derpå vendte David sig til en af sine mænd og sagde: „Dræb ham!”17David digtede nu en sørgesang om Saul og Jonatan, og han befalede at sangen, som blev kaldt „Buesangen”, skulle synges over hele Israel. Den citeres her fra „De Retskafnes Bog”:*19Israels helte ligger slagne på bjergene, vore bedste krigere faldt i kampen.20Råb det ikke ud på gaden i Gat, tal ikke om det på Ashkalons torve. Filistrenes døtre vil danse af glæde, det uomskårne folk vil fryde sig.21Måtte Gilboahøjen blive ramt af tørke, måtte intet mere gro derpå. Heltenes skjolde havnede i sølet, Sauls skjold ligger ledigt hen.22Mange forblødte for Jonatans bue, Sauls sværd slog utallige ned.23Saul og Jonatan, elskede var I, selv i døden skiltes I ikke. I var hurtige som ørne på jagt, stærke som stolte løver.24Israels kvinder, sørg over Saul, som klædte jer i purpur og smykker af guld.25Vore helte faldt i kampens hede. Jonatans lig ligger henslængt på højen.26Jonatan, mit hjerte er knust, jeg elskede dig, som var du min bror! Dit venskab var noget helt specielt, mere end kærlighed fra en kvinde.27Alle vore helte er faldet, deres våben ligger ubrugte hen.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.