2.Mose 22 | Neue Genfer Übersetzung Bibelen på hverdagsdansk

2.Mose 22 | Neue Genfer Übersetzung
1 Wird ein Dieb ´nachts` beim Einbruch ertappt und ´in Notwehr` getötet*, dann lastet auf dem Täter keine Blutschuld. 2 Ist allerdings bereits die Sonne aufgegangen, liegt eine Blutschuld vor. Ein Dieb muss ´seine Strafe` vollständig bezahlen. Ist er dazu nicht in der Lage, dann soll man ihn als Sklaven verkaufen und mit dem Erlös das gestohlene Gut ersetzen. 3 Findet man das gestohlene Tier bei ihm und es lebt noch, dann soll er es zweifach erstatten. ´Das gilt` für Rinder, Esel, Schafe und Ziegen gleichermaßen.

Haftung für fremdes Eigentum

4 Wenn jemand ´sein Vieh` auf seinem Feld oder Weinberg grasen lässt und nicht verhindert, dass seine Tiere ein benachbartes Grundstück abweiden, dann muss er den Schaden mit den besten Früchten seines Feldes oder Weinbergs ersetzen. 5 Wenn ein Feuer außer Kontrolle gerät, eine Dornenhecke erfasst und auf Getreidegarben, stehendes Getreide oder gar ein ganzes Feld übergreift, dann muss derjenige, der den Brand verursacht hat, vollständig für den Schaden aufkommen. 6 Wenn jemand einem anderen Geld oder Wertgegenstände zur Aufbewahrung anvertraut und sie aus dessen Haus gestohlen werden, ´dann gilt Folgendes`: Wird der Dieb gefasst, muss er das Gestohlene doppelt erstatten. 7 Wird der Dieb nicht gefunden, dann soll man den Hausherrn ´ins Heiligtum` vor Gott* bringen, ´damit man erfährt`, ob nicht er selbst es war, der sich am Besitz seines Mitmenschen vergriffen hat. 8 Bei jedem Verdacht auf Veruntreuung eines Rindes, Esels, Schafs, Kleidungsstücks oder irgendeines anderen Gegenstands, den jemand vermisst*, soll der Rechtsstreit vor Gott gebracht werden. Wen Gott für schuldig erklärt, der soll dem anderen das Doppelte des Entwendeten erstatten. 9 Wenn jemand einem anderen einen Esel, ein Rind, ein Schaf, eine Ziege oder irgendein anderes Tier in Obhut gibt und es ´in dieser Zeit` stirbt, sich verletzt oder weggetrieben wird, ohne dass es jemand gesehen hat, 10 dann soll der Hüter dem Eigentümer im Namen des HERRN schwören, dass er sich nicht an dessen Eigentum vergriffen hat. Der Eigentümer muss das akzeptieren und darf keine Entschädigung verlangen. 11 Wurde das Tier nachweislich aus der Obhut des Hüters gestohlen, muss er es dem Eigentümer ersetzen. 12 Wurde es dagegen ´von einem Raubtier` gerissen, soll er zum Beweis den Kadaver vorlegen. Dann braucht er keinen Ersatz zu leisten. 13 Wenn jemand von einem anderen ´ein Tier` leiht und es wird verletzt oder stirbt, ohne dass der Eigentümer zugegen ist, dann muss derjenige, der das Tier geliehen hat, den Eigentümer vollständig entschädigen. 14 War der Eigentümer zugegen, muss das Tier nicht ersetzt werden. War das Tier gemietet, ist der Schaden durch den Mietpreis abgegolten.*

Verführung eines Mädchens

15 Wenn jemand eine Jungfrau, die noch nicht verlobt ist, verführt und mit ihr schläft, dann soll er den vollen Brautpreis zahlen und sie heiraten. 16 Verweigert ihr Vater die Zustimmung zur Ehe, dann soll der Mann ´trotzdem` den üblichen Brautpreis für eine Jungfrau zahlen.

Weitere todeswürdige Vergehen

17 Eine Zauberin sollt ihr nicht am Leben lassen. 18 Jeder, der mit einem Tier Geschlechtsverkehr hat, wird mit dem Tod bestraft. 19 Wer ´anderen` Göttern opfert und nicht dem HERRN allein, fällt unter den Bann und muss hingerichtet werden.

Schutzbestimmungen für die Schwachen

20 Fremde sollt ihr nicht unterdrücken oder ausbeuten. Schließlich habt ihr selbst als Fremde in Ägypten gelebt. 21 Witwen und Waisen dürft ihr niemals benachteiligen. 22 Tut ihr es trotzdem und sie schreien zu mir um Hilfe, dann werde ich ihren Hilferuf ganz gewiss erhören. 23 Mein Zorn wird losbrechen, und ich werde euch durch das Schwert ´eurer Feinde` töten. Dann werden auch eure Frauen zu Witwen und eure Kinder zu Waisen. 24 Verleihst du Geld an einen bedürftigen Menschen aus meinem Volk, dann verhalte dich ihm gegenüber nicht wie ein Wucherer. Verlange keine Zinsen von ihm. 25 Solltest du so weit gehen, das Obergewand deines Mitmenschen als Pfand zu fordern, dann gib es ihm vor Sonnenuntergang wieder zurück. 26 Sein Obergewand ist das Einzige, was er hat, um sich zuzudecken und sich zu wärmen.* Worin sonst sollte er schlafen? Wenn er zu mir ´um Hilfe` schreit, werde ich ihn erhören. Denn ich bin barmherzig.

Achtung vor Gott

27 Du sollst Gott nicht lästern und ein Oberhaupt deines Volkes nicht verfluchen*. 28 Meinen Anteil am Ertrag deiner Ernte und deiner Weinlese sollst du nicht zurückhalten.* Weihe mir* deinen erstgeborenen Sohn 29 und ebenso ´die Erstgeborenen` deiner Rinder, Schafe und Ziegen. Die Jungtiere dürfen sieben Tage lang bei ihrer Mutter bleiben. Am achten Tag sollst du sie mir opfern*. 30 Ihr sollt heilige Menschen sein, die ´allein` mir gehören. Darum esst kein Aas, das auf freiem Feld gerissen wurde, sondern werft es den Hunden hin!

Bibeltext der Neuen Genfer Übersetzung (NGÜ). © Neues Testament und Psalmen: Genfer Bibelgesellschaft Romanel-sur-Lausanne, Schweiz. © Altes Testament: Genfer Bibelgesellschaft Romanel-sur-Lausanne, Schweiz, Brunnen Verlag GmbH Gießen, Deutsche Bibelgesellschaft, Stuttgart. Wiedergegeben mit freundlicher Genehmigung. Alle Rechte vorbehalten.

Bibelen på hverdagsdansk

Tyveri, ansvar og skadeserstatninger

1 Hvis en mand stjæler et får eller en ko og så slagter dyret og sælger kødet, skal han betale fem køer i erstatning for den stjålne ko, og fire får i erstatning for et stjålet får.* Men hvis det stjålne dyr findes levende i hans besiddelse, kan han nøjes med at erstatte det med to dyr for ét, hvad enten det drejer sig om en ko, et æsel, eller et får. Tyven skal betale fuld erstatning for det stjålne, og kan han ikke det, skal han sælges som slave for at kunne betale sin gæld. Hvis en tyv bliver taget på fersk gerning, mens han bryder ind i et hus om natten og bliver slået ihjel, skal den, der slog ham ihjel, ikke dømmes skyldig for drabet. Sker det derimod ved højlys dag, skal drabet regnes for mord og den skyldige dømmes. 4 Hvis en mand lader sine husdyr græsse uden at passe på dem, så de går ind i en anden mands vingård eller på hans kornmark, skal han med det bedste af sin egen avl betale en erstatning, der svarer til den skade, dyrene har forvoldt. 5 Hvis en mand brænder stubbe og halm af på sin høstede mark uden at passe på, så ilden breder sig via tjørnekrattet i hegnet og brænder naboens korn eller neg, eller hele hans mark svides af, så skal den, der antændte ilden, betale erstatning for den ødelagte afgrøde. 6 Hvis en mand overlader penge eller anden ejendom i en vens varetægt, og det stjæles fra vennens hus, skal tyven betale dobbelt erstatning, hvis man får fat i ham. 7 Kan man ikke finde ham, skal den mand, som fik værdierne overdraget, træde frem for Gud* og aflægge ed, så det kan afgøres, om det er ham, der har forgrebet sig på sin vens ejendom. 8 I tilfælde af at en mand mister sine husdyr, sit tøj eller anden ejendom og påstår at have fundet det tabte hos en anden, der imidlertid nægter at have stjålet det, skal begge parter træde frem for Gud* og aflægge ed, for at det kan afgøres, hvem der er skyldig, og den skyldige skal så betale dobbelt så meget tilbage, som han tog. 9 Hvis en mand beder en ven om at passe et af sine husdyr, og dyret dør, forsvinder eller kommer til skade, uden at der er vidner på det, 10 skal vennen ind for Herren sværge på, at han er uskyldig. Så skal dyrets ejer acceptere sin vens ord, og vennen er fritaget for at skulle betale erstatning. 11 Men hvis det viser sig, at han har stjålet det fra sin ven, skal han betale ejeren fuld erstatning. 12 Hvis dyret derimod er blevet dræbt af vilde dyr, skal han bringe resterne af dyret som bevis herpå, og da skal han ikke afkræves erstatning. 13 Hvis en mand låner et dyr af en ven, og dyret dør eller kommer alvorligt til skade, uden at ejeren er til stede, da skal den, der lånte dyret, betale fuld erstatning. 14 Men hvis ejeren er til stede, skal der ikke betales erstatning. I tilfælde af at dyret er lejet, skal der heller ikke betales erstatning, for låneren er beskyttet under lejeaftalen og har allerede betalt sin leje.

Socialt ansvar

15 Hvis en mand forfører en pige, der er jomfru, men ikke forlovet med nogen, og han går i seng med hende, skal han betale brudeprisen og gifte sig med hende. 16 Hvis pigens far nægter at give sit samtykke til ægteskabet, skal manden alligevel betale et beløb, der svarer til brudeprisen for en jomfru. 17 En kvinde, der øver trolddom, skal lide døden. 18 Enhver, der har sex med et dyr, skal dø. 19 Døm til døden enhver, der ofrer til andre guder end Herren. 20 I må ikke undertrykke eller forulempe en udlænding. Husk på, at I selv boede som udlændinge i Egypten. 21 Udnyt heller ikke enker eller forældreløse børn. 22 Gør I det, og de råber til mig om hjælp, vil jeg høre dem og straks gribe ind. 23 Min vrede vil blusse op, og I skal blive tilintetgjort af fjendehære, så jeres koner bliver enker, og jeres børn bliver faderløse. 24 Hvis I låner penge til en fattig nabo, må I ikke kræve renter, som andre pengeudlånere gør. 25 Tager I hans kappe i pant, skal I aflevere den til ham igen inden aften, 26 for den kappe er sandsynligvis det eneste, han har at tage over sig om natten. Det er den, han bruger som tæppe. Hvad skal han ellers varme sig med? Leverer I den ikke tilbage, og han råber til mig for at få hjælp, vil jeg høre ham og gribe ind, for jeg er en barmhjertig Gud. 27 Du må ikke forbande din Gud eller dit folks ledere. 28 Giv mig villigt offergaver af dit korn og din vin. Hold ikke løsesummen for din førstefødte søn tilbage. 29 Giv mig også de førstefødte af dine får og dit kvæg. Lad dem blive hos moderen i syv dage, men giv dem til mig på ugedagen efter fødslen. 30 I skal være et helligt folk. Derfor må I ikke spise kød fra husdyr, som er blevet dræbt af rovdyr. Giv det i stedet til hundene.