1.Samuel 7 | Neue Genfer Übersetzung
1Die Männer von Kirjat-Jearim kamen ´nach Bet-Schemesch` und holten die Lade des HERRN. Sie brachten sie in das Haus Abinadabs, das auf einer Anhöhe stand. Seinen Sohn Eleasar weihten sie zum Aufseher über die Bundeslade.
Samuel führt Israel zur Umkehr
2Seit dem Tag, an dem die Lade in Kirjat-Jearim ihren Platz gefunden hatte, war eine lange Zeit vergangen. Mittlerweile waren es zwanzig Jahre. Das ganze Volk Israel trauerte darüber, dass der HERR sich wegen ihrer Schuld von ihnen abgewandt hatte.*3Da forderte Samuel alle Israeliten auf: »Wenn ihr von ganzem Herzen wieder zum HERRN zurückkehren wollt, dann entfernt die Figuren der fremden Götter und Göttinnen aus eurer Mitte*! Wendet euch ohne Wenn und Aber dem HERRN zu und dient ihm allein. Dann wird er euch aus der Gewalt der Philister befreien.«4Da warfen die Israeliten die Götterfiguren von Baal und Astarte weg und verehrten den HERRN allein.5Samuel rief alle Männer Israels nach Mizpa. »Dort will ich für euch zum HERRN beten«, sagte er.6Die Männer Israels kamen in Mizpa zusammen. Sie schöpften Wasser und gossen es vor dem HERRN ´als Trankopfer` aus, fasteten den ganzen Tag und bekannten: »Wir haben ´mit unserem Götzendienst` gegen den HERRN gesündigt.« Dort in Mizpa schlichtete Samuel auch die Streitfälle der Israeliten.*
Die Philister werden besiegt
7Die Philister hörten, dass die Israeliten sich in Mizpa versammelt hatten. ´Sofort` rückten ihre fünf Fürsten mit ihrem Heer gegen Israel aus. Als die Israeliten das erfuhren, bekamen sie es mit der Angst zu tun.8Sie drängten Samuel: »Hör nicht auf, für uns zum HERRN, unserem Gott, ´um Hilfe` zu rufen, damit er uns aus der Gewalt der Philister befreit!«9Da nahm Samuel ein Lamm, das noch gesäugt wurde, und brachte es vollständig als Brandopfer für den HERRN dar. Dabei rief er zu ihm ´um Hilfe` für Israel, und der HERR erhörte ihn.10Während Samuel noch das Opfer verbrannte, rückten die Philister zum Kampf gegen Israel heran. Der HERR aber ließ es über den Philistern so heftig donnern, dass sie in Panik gerieten und von den Israeliten geschlagen wurden.11Die Männer Israels verfolgten sie von Mizpa bis hinter Bet-Kar und töteten viele von ihnen.12Zwischen Mizpa und Jeschana stellte Samuel ein Steinmal auf. Er gab ihm den Namen Eben-Eser (»Stein der Hilfe«) und sagte: »Bis hierher hat der HERR uns geholfen.«13Nachdem die Philister so gedemütigt worden waren, kamen sie ´lange Zeit` nicht mehr in das Gebiet Israels. Solange Samuel lebte, ließ der HERR sie nicht mehr die Oberhand gewinnen*.14Alle Städte zwischen Ekron und Gat, die die Philister den Israeliten weggenommen hatten, fielen an Israel zurück. Auch die dazugehörigen Gebiete befreiten die Israeliten aus der Gewalt der Philister. Mit den Amoritern ´im Land` lebte Israel ebenfalls in Frieden.
Samuel spricht Recht in Israel
15Samuel führte Israel als Richter, solange er lebte.16Einmal im Jahr zog er umher und besuchte ´die Heiligtümer in` Bet-El, Gilgal und Mizpa, um dort Streitfälle zu schlichten.17Dann kehrte er wieder in seine Heimatstadt Rama zurück und sprach dort Recht. In Rama baute er einen Altar für den HERRN.
Bibelen på hverdagsdansk
1Så kom der nogle folk fra Kirjat-Jearim og førte arken til Abinadabs hus, der lå på en bakke, og de satte hans søn Eleazar til at passe på den.2Arken stod opbevaret dér i 20 år, og i al den tid sørgede hele Israels folk, for det så ud, som om Herren havde forladt dem.
Samuel som Israels leder
3Da sagde Samuel til Israels folk: „Hvis I virkelig alvorligt ønsker at komme tilbage til Herren, så hold op med at dyrke fremmede guder. Ødelæg alt, hvad der repræsenterer gudinden Astarte og beslut jer for at adlyde Herren alene, så vil han frelse jer fra filistrene.”4Så ødelagde israelitterne deres afgudsbilleder af Ba’al og Astarte og tilbad Herren alene.5Derefter sagde Samuel: „Kom til Mitzpa, så vil jeg gå i forbøn for jer hos Herren.”6Folket samledes så i Mitzpa. Den dag fastede de som udtryk for, at de angrede deres synder; og som en symbolsk offerhandling øste de vand fra brønden og hældte det ud på jorden for Herren. Det var dér ved Mitzpa, at Samuel først blev anerkendt som leder i Israel.7Filisterkongerne fik imidlertid nys om, at alle israelitterne havde samlet sig i Mitzpa. Derfor mobiliserede de deres hære og rykkede ud imod Israel. Da israelitterne hørte det, blev de skrækslagne.8„Bed Gud Herren om at frelse os!” råbte de til Samuel.9Samuel tog da et lam og ofrede hele dyret som et brændoffer til Herren, alt imens han gik i forbøn for Israel. Og Herren greb ind.10Mens Samuel var i færd med at ofre lammet, stormede filistrene dem, men Herren sendte et voldsomt tordenvejr imod dem, og filistrene blev så bange og forvirrede, at israelitterne nemt kunne slå dem.11Israelitternes hær forfulgte dem fra Mitzpa helt til Bet-Kar og huggede mange af dem ned undervejs.12Da tog Samuel en stor sten og anbragte den mellem Mitzpa og Jeshana, og han kaldte stenen Eben-Ezer,* for han sagde: „Hidtil har Herren hjulpet os!”13Filistrenes nederlag holdt dem i lang tid fra at angribe israelitterne, og Herren var med Israel, så længe Samuel levede.14De israelitiske byer mellem Ekron og Gat samt de øvrige områder, som filistrene havde erobret, fik Israel nu tilbage. I den periode var der også fred mellem israelitterne og amoritterne.15Samuel var Israels leder så længe han levede.16En gang om året foretog han en rundrejse mellem Betel, Gilgal og Mitzpa for at tage sig af folkets retssager.17Men han vendte altid tilbage til sit hjem i Rama, hvor han også afgjorde retssager. Og i Rama byggede han et alter for Herren.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.