Psalm 137 | Menge Bibel

1 An Babels Strömen, da saßen wir und weinten, wenn Zions wir gedachten; 2 an die Weiden, die dort stehen, hängten wir unsre Harfen; 3 denn Lieder verlangten von uns dort unsre Zwingherrn, und unsre Peiniger hießen uns fröhlich sein: »Singt uns eins von euren Zionsliedern!« 4 Wie sollten wir singen die Lieder des HERRN auf fremdem Boden? 5 Vergesse ich dich, Jerusalem, so verdorre mir die rechte Hand! 6 Die Zunge bleibe mir am Gaumen kleben, wenn ich deiner nicht eingedenk bleibe, wenn ich Jerusalem nicht stelle über alles, was mir Freude macht! 7 Gedenke, HERR, den Söhnen Edoms den Unglückstag Jerusalems, wie sie riefen: »Reißt nieder, reißt nieder bis auf den Grund in ihm!« 8 Bewohnerschaft Babels, Verwüsterin! Heil dem, der dir vergilt dasselbe, was du an uns verübt! 9 Heil dem, der deine Kindlein packt und am Felsen sie zerschmettert!

Bibelen på hverdagsdansk

Sørgesang i Babylonien

1 Ved Babyloniens floder sad vi og græd, når vi tænkte tilbage på Zion. 2 Harperne havde vi ikke lyst til at bruge, så vi hængte dem op i piletræerne. 3 Vore fangevogtere forlangte, at vi skulle synge, vore plageånder pålagde os at være glade: „Syng en sang om Zion for os!” 4 Hvordan skulle vi kunne synge for Herren, når vi sygner hen i et fremmed land? 5 Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, må min højre hånd da blive lammet! 6 Gid min tunge må klæbe til ganen,* hvis jeg ikke husker på dig og sætter dig højere end alt andet. 7 Herre, husk, hvad edomitterne sagde, da Jerusalem blev indtaget af babylonierne: „Riv byen ned, jævn den med jorden!” 8 Babylon, du går din undergang i møde. Velsignet være dem, der gengælder dig, hvad du har gjort mod os. 9 Lad dem tage dine spædbørn og knuse dem mod klippen.

Psalm 137 | Menge Bibel Bibelen på hverdagsdansk

Sørgesang i Babylonien