Hosea 7 | Bibelen på hverdagsdansk English Standard Version

Hosea 7 | Bibelen på hverdagsdansk

Et fordærvet samfund

1 Når jeg prøver at kurere Israel, kommer Efraims ondskab klart til syne, og Samarias synder kommer frem i lyset, for de er fulde af løgn og bedrag. Der begås indbrud i husene, og man bliver overfaldet på gaden. 2 De tænker ikke på, at jeg ser dem. Deres syndige handlinger tårner sig op omkring dem og stirrer mig i øjnene. 3 Kongen støtter dem i deres ondskab, og lederne opmuntrer dem til at lyve. 4 De brænder alle for deres utroskab. De er som en ophedet bageovn, hvor bageren ikke behøver at rode op i ilden eller komme mere brænde på, fra han lægger dej til brødet og indtil dejen er hævet. 5 På kongens festdag drikker lederne sig fulde. De bliver øre af vinen som af feber, og kongen tager del i deres tåbeligheder. 6 De er opslugt af intriger som en ovn, der ulmer natten lang og blusser op næste morgen. 7 I deres brændende lidenskab myrder de den ene konge efter den anden, men ingen af kongerne råber til mig om hjælp. 8 Efraim er blandet op med gudløse folkeslag. Mit folk er som en brændt pandekage, der ikke blev vendt på panden. 9 De fremmede folkeslag tapper mit folks styrke, uden at mit folk lægger mærke til det. Israels folk er udbrændt som en gammel, gråhåret mand, men de ved det ikke. 10 Deres selvsikre hovmod vidner imod dem. Men alligevel vender de sig ikke til mig, deres Gud, for at få hjælp. 11 Israel er som en due uden forstand, der først kalder på Egypten for at få hjælp og siden sender bud til Assyrien. 12 Men jeg kaster mit net over den i flugten og fanger den, for jeg vil straffe mit folk for deres onde handlinger. 13 Stakkels mit folk, som har vendt mig ryggen. De styrer mod afgrunden, for de har gjort oprør imod mig. Jeg vil gerne redde dem, men de er fulde af falskhed og løgn. 14 De søger mig ikke af et oprigtigt hjerte, men ligger og jamrer på deres senge. De skærer sig selv til blods for at få afguderne til at give dem korn og vin. 15 Jeg underviste dem og gjorde dem stærke, men de vendte sig imod mig. 16 De søger hjælp alle vegne, bare ikke hos mig.* De er som en slap bue, der ikke kan bruges til noget. Landets ledere vil falde for sværdet på grund af deres oprør mod mig, og egypterne vil godte sig over deres skæbne.”

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

English Standard Version
1 when I would heal Israel, the iniquity of Ephraim is revealed, and the evil deeds of Samaria, for they deal falsely; the thief breaks in, and the bandits raid outside. 2 But they do not consider that I remember all their evil. Now their deeds surround them; they are before my face. 3 By their evil they make the king glad, and the princes by their treachery. 4 They are all adulterers; they are like a heated oven whose baker ceases to stir the fire, from the kneading of the dough until it is leavened. 5 On the day of our king, the princes became sick with the heat of wine; he stretched out his hand with mockers. 6 For with hearts like an oven they approach their intrigue; all night their anger smolders; in the morning it blazes like a flaming fire. 7 All of them are hot as an oven, and they devour their rulers. All their kings have fallen, and none of them calls upon me. 8 Ephraim mixes himself with the peoples; Ephraim is a cake not turned. 9 Strangers devour his strength, and he knows it not; gray hairs are sprinkled upon him, and he knows it not. 10 The pride of Israel testifies to his face;* yet they do not return to the Lord their God, nor seek him, for all this. 11 Ephraim is like a dove, silly and without sense, calling to Egypt, going to Assyria. 12 As they go, I will spread over them my net; I will bring them down like birds of the heavens; I will discipline them according to the report made to their congregation. 13 Woe to them, for they have strayed from me! Destruction to them, for they have rebelled against me! I would redeem them, but they speak lies against me. 14 They do not cry to me from the heart, but they wail upon their beds; for grain and wine they gash themselves; they rebel against me. 15 Although I trained and strengthened their arms, yet they devise evil against me. 16 They return, but not upward;* they are like a treacherous bow; their princes shall fall by the sword because of the insolence of their tongue. This shall be their derision in the land of Egypt.