1Til korlederen: En sang af David.2Herre, jeg søger ly hos dig, for du svigter mig aldrig. Kom og red mig, for du er altid trofast.3Bøj dig og lyt til min bøn, grib ind og red mig hurtigt. Vær du min fæstning og mit tilflugtssted, hvor mine fjender ikke kan nå mig.4Ja, du er min klippeborg og min fæstning. Hjælp mig igen, og jeg vil ære dig.5Gør mig fri af den fælde, mine fjender har sat, for du er mit håb og min tilflugt.6Mit liv er i dine hænder.* Frels mig, Herre, min trofaste Gud.7Jeg hader dem, der dyrker jammerlige afguder. Jeg stoler altid selv på dig og din magt.8Jeg jubler over din trofaste nåde, for du kender mine problemer, og du har set mine lidelser.9Du udleverede mig ikke til fjenden, men førte mig til et sikkert sted.10Herre, vær mig nådig, for jeg er i nød. Mine øjne er røde af gråd, mit indre fortæres af smerte.11Jeg er døden nær af sorg, mine dage går med at sukke. Mit livsmod er brudt, min krop sygner hen.12Mine fjender håner mig, mine naboer spotter mig. Mine venner frygter mig, de flygter, når de ser mig på gaden.13De har afskrevet mig, som var jeg allerede død, jeg er kasseret som en krukke, der blev knust.14Jeg hører, hvad der hviskes i krogene, jeg ved, jeg er omringet af fjender. De rotter sig sammen imod mig, de planlægger at slå mig ihjel.15Men Herre, jeg stoler på dig. Jeg siger: „Du er min Gud!16Mit liv er i dine hænder. Red mig fra alle mine fjender.17Se i nåde til din stakkels tjener, frels mig, min trofaste Gud.”18Herre, lad mig ikke i stikken, når jeg råber til dig om hjælp. Gør det af med de onde mennesker, lad dem synke stumme i graven.19Sæt en stopper for deres falske anklager, luk munden på de hovmodige løgnere, som anklager de gudfrygtige uden grund.20Hvor er din godhed dog stor, du velsigner alle, der ærer dig. Enhver kan se din nåde over dem, der søger din hjælp.21Du beskytter dem, der adlyder dig, de er skærmet mod vold og overgreb. Du holder din hånd over dem og renser dem fra de falske anklager.22Jeg priser dig, Herre, for din trofaste nåde. Du reddede mig, da jeg var omringet af fjender.23Jeg sagde i min angst, „Herren har forladt mig.” Men du hørte min bøn, da jeg råbte om hjælp.24Følg Herren, alt hans folk, for han beskytter de lydige, men straffer de oprørske.25Hold ud og tab ikke modet, I, der stoler på Herren.
Český ekumenický překlad
HOSPODINE, UTÍKÁM SE K TOBĚ
1 Pro předního zpěváka. Žalm Davidův. 2 Hospodine, utíkám se k tobě, kéž nejsem na věky zahanben; pomoz mi vyváznout pro svou spravedlnost! 3 Skloň ke mně své ucho, pospěš, vysvoboď mě, buď mi skálou záštitnou, buď opevněným domem pro mou spásu. 4 Tys můj skalní štít a pevná tvrz má, veď mě pro své jméno a doveď mě k cíli. 5 Vyvleč mě z té sítě, již mi nastražili, vždyť jsi záštita má. 6 Svého ducha kladu do tvých rukou, vykoupils mě, Hospodine, Bože věrný. 7 Nenávidím ty, kdo se drží šalebných přeludů, já spoléhám na Hospodina. 8 Z tvého milosrdenství se budu radovat a budu jásat, že jsi shlédl na mé pokoření. Vždyť ty víš, co sužuje mou duši. 9 Nevydal jsi mě do rukou nepřítele, dopřáls volnosti mým nohám. 10 Hospodine, smiluj se, vždyť se tak soužím, zrak mi slábne hořem, moje duše i mé tělo chřadnou. 11 V strastech pomíjí můj život, moje léta v nářku, pro mou nepravost mi ubývá sil a mé kosti slábnou. 12 Potupen jsem všemi protivníky, a sousedy nejvíc; známí ze mne mají strach, spatří-li mě venku, vyhnou se mi. 13 Sešel jsem jim z mysli jako mrtvý, jako rozbitá nádoba. 14 Z mnoha stran pomluvy slyším. Kolkolem děs! Smlouvají se na mě, kují pikle, chtějí mi vzít život. 15 Já však, Hospodine, důvěřuji tobě, pravím: „Ty jsi můj Bůh, 16 moje budoucnost je ve tvých rukou.“ Vysvoboď mě z rukou nepřátel a těch, kdo pronásledují mě. 17 Rozjasni tvář nad svým služebníkem, ve svém milosrdenství mě zachraň. 18 Hospodine, kéž nejsem zahanben, když tě volám; ať jsou zahanbeni svévolníci, ať v podsvětí zmlknou. 19 Ať oněmějí zrádné rty, jež mluví proti spravedlivému tak urážlivě, zpupně, s pohrdáním. 20 Jak nesmírná je tvoje dobrotivost, kterou jsi uchoval těm, kdo se tě bojí, a prokázal těm, kteří se k tobě utíkají, před zraky všech lidí. 21 Ukrýváš je u sebe v své skrýši před srocením, před jazyky svárlivými schováváš je v stánku. 22 Požehnán buď Hospodin, že mi prokázal divy svého milosrdenství v nepřístupném městě! 23 A já jsem si ukvapeně řekl: „Jsem zapuzen, nechceš mě už vidět.“ Avšak vyslyšel jsi moje prosby, když jsem k tobě o pomoc volal. 24 Milujte Hospodina, všichni jeho zbožní, Hospodin své věrné opatruje, odplácí však plnou měrou těm, kteří si vedou zpupně. 25 Buďte rozhodní a buďte udatného srdce, všichni, kdo čekáte na Hospodina!
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.