1Af David. Lovet være du, Herre, du er min urokkelige Klippe. Du træner mine hænder til kamp, du styrker mine fingre til krig.2Du er min trofaste beskytter, mit skjold, min tilflugt og befrier. Jeg søger ly og hjælp hos dig, for du giver mig sejr over de fremmede folkeslag.3Hvad er et menneske, at du tænker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det.4Et menneskes liv er flygtigt som et åndepust, som en skygge passerer livet forbi.5Skub himlens forhæng til side og stig ned, sæt din fod på bjergene, så de hylles i røg.6Send dine lyn, Herre, spred fjenderne, jag dem på flugt med dine pile.7Ræk hånden ned til mig fra himlen, træk mig op af det frådende dyb. Red mig fra dette hav af fjender, befri mig fra de fremmedes magt.8De er fulde af løgn, og de sværger gerne falsk.9Jeg vil synge en ny sang til dig, Gud, spille for dig på en ti-strenget harpe.10For du gav dine konger sejr, du hjalp din tjener David.11Red mig fra det dødbringende sværd, fra fremmede folkeslags herredømme. De er jo fulde af løgn og sværger gerne falsk.12Gid vore sønner må vokse sig stærke og stå ranke som store træer. Gid vore døtre må vokse sig smukke som de kunstfærdige søjler i paladset.13Gid vore lader må blive fulde af al slags afgrøde og vore får formere sig i tusindvis, så de står tæt på alle vore marker.14Gid vore køer må få masser af kalve. Jeg beder om, at byens porte ikke bliver brudt ned, at ingen af os bliver taget til fange, og at vi bliver skånet for jamren på torvene.15Velsignet er det folk, som oplever dette. Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud.
Český ekumenický překlad
POŽEHNÁN BUĎ HOSPODIN, MÁ SKÁLA
1 Davidův. Požehnán buď Hospodin, má skála, který učí bojovat mé ruce a mé prsty válčit! 2 Moje milosrdenství a moje pevná tvrz, můj nedobytný hrad, můj vysvoboditel, můj štít, k němuž se utíkám, on mi můj lid podmaňuje. 3 Hospodine, co je člověk, že ho bereš na vědomí, co syn člověka, že na něj myslíš? 4 Člověk se podobá vánku, jeho dny jsou jak stín pomíjivé. 5 Hospodine, nakloň nebesa a sestup! Dotkni se hor a bude se z nich kouřit. 6 Udeř bleskem, rozptyl nepřátele, vypusť své šípy a uveď je v zmatek, 7 vztáhni ruku z výše, vyprosti mě a vysvoboď z nesmírného vodstva, z rukou cizozemců! 8 Jejich ústa mluví šalebně, jejich pravice je pravice zrádná! 9 Bože, chci ti zpívat novou píseň, s harfou o deseti strunách budu ti pět žalmy. 10 Ty, jenž dáváš spásu králům, jenž Davida, svého služebníka, vyprošťuješ od zhoubného meče, 11 vyprosti mě a vysvoboď z rukou cizozemců! Jejich ústa mluví šalebně, jejich pravice je pravice zrádná. 12 Kéž jsou naši synové jak štěpy, krásně urostlí v svém mládí. Naše dcery ať jsou jako sloupy vytesané podle chrámového vzoru. 13 Naše sýpky ať jsou plné, ať skýtají hojnost všeho. Našich ovcí ať je na tisíce, desetitisíce všude vůkol, 14 náš skot ať je březí. Ať nás nepostihne vpád a odvlékání, ať nezazní žalostný křik na ulicích. 15 Blaze lidu, jemuž se tak daří. Blaze lidu, jehož Bohem je Hospodin!
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.