1Til den tid vil man i Judas land synge en lovsang til Herren: Vores by er godt befæstet, Herren selv er dens mure og volde.2Luk portene op for et retskaffent folk, som holder fast ved troen på Gud.3De, som stoler på Herren, skal bo der i fred.4Stol altid på Herren, for han er den evige klippe.5Han nedstyrter alle de stolte, knuser de knejsende byer, jævner dem med jorden og smider dem i støvet,6så de trampes ned af de undertryktes fødder.7De retskafne vandrer uden at snuble, for Herren baner vej for dem.8Herre, vi ønsker at gøre din vilje, vi ønsker af hjertet at ære dit navn.9Om natten længes min sjæl efter dig, min ånd søger dig hele tiden. Når din dom rammer jorden, vil folk forstå, hvad retfærdighed er.10Viser du nåde mod de gudløse, lærer de ikke at gøre det gode. De kan bo i et land med retfærdighed uden at fatte Herrens storhed.11Herre, de lytter ikke til dine trusler, ser ikke din hånd, som er parat til slag. Vis dem din nidkærhed for dit folk, så de med skam erkender din magt, mens dine fjender fortæres af ilden.12Herre, lad din fred hvile over os. Alt, hvad vi har udført, har du jo gjort.13Herre, vor Gud, andre har hersket over os, men kun dig vil vi anerkende og ære.14De andre herskere er døde og borte, de kommer ikke til live igen. Din straf ramte dem, og de blev udryddet. De huskes ikke mere.15Herre, du har gjort os til et talrigt folk og udvidet vore grænser. Derved har du vist din storhed.16Herre, i vores fortvivlelse søgte vi dig, hviskede vore bønner, mens du straffede os.17Herre, vi var som en fødende kvinde, der vrider sig i smerte.18Ja, vi vred os i fødselsveer, men intet kom der ud af det. Vi kunne ikke selv redde vores land. Intet fødtes af vore anstrengelser.19Men ét ved vi: De, som hører dig til, skal leve, deres legemer skal opstå på ny. De, der ligger begravet i jorden, skal engang vågne og juble. Som duggen indvarsler dagens lys, vil Herren lade sine døde se livets lys.
Israels befrielse
20Mit folk, gå hjem og lås jeres døre. Skjul jer for en kort tid, indtil Gud i sin vrede har taget sig af jeres fjender.21Se, Herren kommer fra Himlen for at straffe jordens folk for deres synd. De mord, som blev begået i det skjulte, skal afsløres, for jorden kan ikke længere dække over de dræbte.
Český ekumenický překlad
— Vděčnost vykoupených - Vděčnost vykoupených se projeví jásavým chvalozpěvem na Hospodina.
1 V onen den se bude zpívat v judské zemi tato píseň: „Mocné je naše město! Jako hradby a val mu Bůh dal spásu.“ 2 Otevřete brány, ať vejde spravedlivý národ, který zachovává věrnost. 3 Stvoření opírající se o tebe chráníš pokojem, pokojem, neboť v tebe doufá. 4 Doufejte v Hospodina věčně, neboť Hospodin, jen Hospodin je skála věků. 5 On sehnul obyvatele výšiny, město nedostupné, on je snižuje, až k zemi je snižuje, až do prachu je sráží. 6 Pošlape je noha, nohy utištěného a kroky slabých.
— Modlitba v tísni - Hospodinovi věrní čerpají sílu z modlitebního obecenství se svým Bohem.
7 Stezka spravedlivého je přímá; spravedlivému sám urovnáváš dráhu, Bože přímý. 8 Také na stezce tvých soudů, Hospodine, skládáme naději v tebe, naše duše touží po tvém jménu, chce si připomínat tebe. 9 Má duše v noci po tobě touží, můj duch ve mně za úsvitu tebe hledá. Když vykonáváš své soudy na zemi, obyvatelé světa se učí spravedlnosti. 10 Dává-li se milost svévolníku, spravedlnosti se nenaučí; v zemi správných řádů bude jednat podle, na Hospodinovu důstojnost nebude hledět. 11 Hospodine, ruka tvá je pozvednuta, a oni to přehlížejí. Ale zahanbeni spatří, jak ty horlíš pro svůj lid; tvé protivníky pozře oheň. 12 Hospodine, jenom ty nám můžeš zjednat pokoj, tak jako jsi nám odplatil za všechny naše skutky. 13 Hospodine, Bože náš, byli jsme pod mocí jiných, nikoli tvou, budeme však připomínat jedině tvé jméno! 14 Mrtví neobživnou, stíny nepovstanou, neboť jsi je ztrestal, zahladils je, každou památku na ně jsi zničil. 15 Rozmnožil jsi národ, Hospodine, rozmnožil jsi národ, oslavil ses, daleko jsi rozšířil všechny hranice země. 16 Hospodine, po tobě se v soužení svém ohlíželi, vylévali tiché prosby, kdyžs je káral. 17 Jako před porodem těhotná se svíjí a v bolestech křičí, takoví jsme byli před tvou tváří, Hospodine. 18 Svíjeli jsme se jako těhotní, a porodili jsme jen vítr. Zemi jsme vítězství nezískali, nepadli obyvatelé světa. 19 Tvoji mrtví obživnou, má mrtvá těla vstanou! Probuďte se, plesejte, kdo přebýváte v prachu! Vždyť tvá rosa je rosou světel, porazíš i zemi stínů. 20 Nuže, lide můj, již vejdi do svých komnat a zavři za sebou dveře. Skryj se na chviličku, dokud hrozný hněv se nepřežene. 21 Hle, Hospodin vychází ze svého místa, aby ztrestal nepravost obyvatel země. I odhalí země krev prolitou na ní a nebude již přikrývat povražděné.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.