1Jakob fik 12 sønner: Ruben, Simeon, Levi, Juda, Issakar, Zebulon,2Dan, Josef, Benjamin, Naftali, Gad og Asher.3-4Juda havde fem sønner i alt. Med en kana’anæisk kvinde, en datter af Shua, fik han Er, Onan og Shela. Er var så ond, at Herren dræbte ham. Derudover fik Juda to sønner med Tamar, som var enke efter Er. De var tvillinger og hed Peretz og Zerach.5Peretz fik sønnerne Hetzron og Hamul.6Zerach fik fem sønner: Zimri,[1] Etan, Heman, Kalkol og Darda. (Josva 7,1)7Det var Zimris sønnesøn Akar,[2] søn af Karmi, der bragte ulykke over Israel ved at tilrane sig noget af det krigsbytte, som Gud havde sagt skulle totalt ødelægges.8Etan fik en søn ved navn Azarja.9Hetzron fik tre sønner: Jerahme’el, Ram og Kaleb.10Ram blev far til Amminadab, som blev far til Nahshon, der var en berømt leder i Judas stamme.11Nahshon blev far til Salma,[3] som blev far til Boaz. (Matt 1,4; Luk 3,32)12Boaz blev far til Obed, som blev far til Isaj.13Isaj fik sønnerne Eliab, Abinadab, Shimea,14Netanel, Raddaj,15Ozem og David.16Desuden fik han to døtre, Zeruja og Abigajil. Zeruja fik tre sønner: Abishaj, Joab og Asael.17Abigajil giftede sig med ishmaelitten Jeter og fik en søn ved navn Amasa.18Kaleb, Hetzrons søn, fik med sin kone Azuba[4] en datter, Jeriot, og sønnerne Jesher, Shobab og Ardon.19Senere, efter Azubas død, giftede Kaleb sig med Efrat, der fødte ham en søn, Hur,20som blev far til Uri. Uri blev far til Betzalel.21Da Hetzron var 60 år gammel, giftede han sig med en datter af Makir, søster til Gilead. Hun fødte ham sønnen Segub.22Segub blev far til Jair, som rådede over 23 landsbyer i Gileads land.23Men geshuritterne og aramæerne erobrede byerne og fratog ham også Kenat og de omliggende småbyer, i alt 60 byer.24Da Hetzron var død, giftede Kaleb sig med Efrat, sin fars enke.[5] Hun fødte ham en dreng ved navn Ashhur, der senere grundlagde Tekoa.25Jerahme’el, Hetzrons ældste søn, fik fem sønner: Ram, Buna, Oren, Ozem og Ahija.26Jerahme’els anden kone, Atara, fødte sønnen Onam.27Rams sønner var Ma’az, Jamin og Eker.28Onams sønner hed Shammaj og Jada. Shammajs sønner hed Nadab og Abishur.29Abishurs kone hed Abihajil, og hun fødte sønnerne Ahban og Molid.30Nadabs sønner hed Seled og Appajim. Seled døde uden at få børn.31Appajim fik sønnen Jishi, der blev far til Sheshan, som fik datteren[6] Ahlaj.32Shammajs bror, Jada, fik to sønner: Jeter og Jonatan. Jeter døde uden at få børn.33Jonatan fik sønnerne Pelet og Zaza.34-35Sheshan fik ingen sønner, kun døtre. En af døtrene bortgiftede han til Jarha, sin egyptiske tjener; og de fik sønnen Attaj.36-41Slægtslinien fra Attaj til Elishama er som følger: Attaj, Natan, Zabad, Eflal, Obed, Jehu, Azarja, Heletz, Elasa, Sismaj, Shallum, Jekamja og Elishama.42Kalebs førstefødte søn hed Mesha, og han blev far til Zif. En anden søn hed Maresha, som blev far til Hebron.[7]43Hebron fik sønnerne Kora, Tappuach, Rekem og Shema.44Shema blev far til Raham, som blev far til Jorkeam. Rekem fik sønnen Shammaj.45Shammajs søn, Maon, blev far til Bet-Zur.46Kalebs medhustru, Efa, fødte Karan, Moza og Gazez. Karan fik også en søn, der hed Gazez.47Jadaj fik seks sønner: Regem, Jotam, Geshan, Pelet, Efa og Sha’af.48-49En anden af Kalebs medhustruer hed Ma’aka. Hun fødte Sheber, Tirhana, Sha’af, der blev far til Madmanna, og Sheva, der blev far til Makbena og Gibea. Kaleb fik også en datter ved navn Aksa.50Hur, som var søn af Kaleb og Efrat, blev også far[8] til Shobal, der grundlagde Kirjat-Jearim;51Salma, der grundlagde Betlehem; og Haref, der grundlagde Bet-Gader.52Shobal blev far til Haroe og slægtsoverhoved for halvdelen af befolkningen i Manahat.53Fra Kirjat-Jearim kom følgende slægter: jitritterne, putitterne, shumatitterne og mishraitterne. Fra dem nedstammer zoratitterne og eshtaolitterne.54Salma, Betlehems grundlægger, blev forfar til befolkningen i Netofa, Atarot-Bet-Joab og til halvdelen af manahatitterne og zoritterne.55Herunder hører skriverne i byen Jabetz: tiratitterne, shimatitterne og sukatitterne. Alle disse er kinitter—efterkommere af Hammat, der var forfar til rekabitterne.