Hjælp

Bibelen på hverdagsdansk

En bøn om hjælp og et løfte

1 Til korlederen: Brug strengeinstrumenterne. En sang af David.
2 Hør mit råb, Gud, lyt til min bøn.
3 Det føles, som om alt håb er ude, og jeg råber til dig i min nød. Sæt mine fødder på en klippefast grund.
4 Du er min klippeborg og min fæstning, du beskytter mig mod fjendens angreb.
5 Lad mig altid bo i din helligdom, være tryg i ly af dine vinger.
6 Du har hørt mit højtidelige løfte, Gud, du velsigner dem, der ærer dit navn.
7 Giv mig et langt og godt liv,1 lad mig opleve flere generationer.
8 Lad min slægt herske evigt for dit ansigt, lad din trofaste kærlighed omslutte mig.
9 Så vil jeg altid prise dit navn, og opfylde alle mine løfter til dig.
1 Mere ordret: »Giv kongen et langt liv«. Det var almindeligt på hebraisk at omtale sig selv i tredje person med en titel. Vi går ud fra, at det er kong David, der taler.
© 2018 ERF Medien