Hjælp

Bibelen på hverdagsdansk

Bøn om hjælp mod fjenden

1-2 Til korlederen: En visdomssang af David, dengang folkene fra Zif kom og fortalte Saul, at David skjulte sig hos dem. Synges til akkompagnement af strengeinstrumenter.
3 Kom mig til hjælp, almægtige Gud, jeg ved, du har magt til at redde mig.
4 Hør min bøn, oh, Gud, og lyt til mine ord.
5 Fremmede folkeslag rejser sig imod mig, voldsmænd vil mig til livs, de regner slet ikke med dig.
6 Men du er min redning, Gud, du er den, der holder mig i live.
7 Lad fjenderne blive straffet for deres ondskab. Gør det af med dem, Herre, for du er trofast imod mig.
8 Så vil jeg ofre til dig med glæde, jeg vil lovprise dig, Gud, for du er god.
9 Du udfrier mig fra alle mine problemer, og jeg ser mine fjender blive besejret.
© 2017 ERF Medien