Hjælp

Bibelen på hverdagsdansk

Bøn om hjælp i en gudløs tid

1 Til korlederen: Brug lyrerne.1 En sang af David.
2 Herre, kom os til hjælp. Der er ingen tilbage, man kan stole på. Man kan ikke opdrive et ærligt menneske.
3 Alle bedrager hinanden, de er fulde af løgn og falskhed.
4 Herre, gør en ende på al deres smiger, sæt en stopper for de pralende ord.
5 De siger hovmodigt: »Vore ord giver os magt, og vi siger, hvad der passer os!«
6 Men Herren svarer: »Fordi de svage og forfulgte råber til mig, vil jeg nu gribe ind og forsvare dem.«
7 Herrens løfter er sande, hans ord er som det fineste sølv, forædlet syv gange i ilden.
8-9 Herre, selvom ondskaben sidder i højsædet, og alle gør, hvad der passer dem, så ved vi, at du altid beskytter os og bevarer os fra den slags mennesker.
1 Teksten har et ord, hvis betydning er ukendt.
© 2017 ERF Medien