Psalm 88 | Neue evangelistische Übersetzung Bibelen på hverdagsdansk

✕

Anmelden
... und alle Funktionen nutzen!
Psalm 88 | Neue evangelistische Übersetzung

Am Rand des Todes

1 Ein Psalmlied der Nachkommen Korachs. Dem Chorleiter. Zu singen auf schwermütige Weise. Ein Lehrgedicht von Heman, dem Esrachiter. 2 Jahwe, Gott meines Heils, / Tag und Nacht schrei ich zu dir! 3 Lass mein Gebet zu dir kommen! / Schenk meinem Rufen ein offenes Ohr! 4 Mit Leid bin ich gesättigt, / mein Leben ist nahe am Tod. 5 Ich werde schon zu den Toten gezählt. / Ich bin wie ein Mann ohne Kraft. 6 Ich bin wie einer, der schon im Massengrab liegt, / ein Erschlagener, an den du nicht mehr denkst. / Deine Hilfe erreicht ihn nicht mehr. 7 Du hast mich in die tiefste Grube gelegt, / in die finstersten Tiefen. 8 Schwer liegt dein Zorn auf mir, / mit Wellen und Wogen drückst du mich nieder. ♪ 9 Meine Freunde hast du von mir entfernt, / sie wenden sich mit Abscheu von mir ab. / Ich bin gefangen und kann nicht hinaus. 10 Vor lauter Elend werden meine Augen blind. Jeden Tag rufe ich zu dir, Jahwe, / und strecke meine Hände nach dir aus. 11 Wirst du an den Toten Wunder tun? / Sollen die Gestorbenen dich loben? ♪ 12 Wird man im Grab von deiner Gnade erzählen, / im Abgrund von deiner Treue? 13 Werden in der Finsternis deine Wunder bekannt / und deine Gerechtigkeit im Land des Vergessens? 14 Ich aber, Jahwe, ich schreie zu dir. / Jeden Morgen erreicht dich mein Gebet. 15 Warum, Jahwe, verabscheust du mich, / verbirgst du dein Gesicht vor mir? 16 Todkrank und elend von Jugend an / ertrage ich starr deine Schrecken. 17 Wie ein Feuer rast dein Zorn über mich hin, / deine Schrecken vernichten mich. 18 Wie tödliche Fluten dringen sie auf mich ein, / von allen Seiten bin ich bedroht. 19 Freunde und Nachbarn hast du mir entfremdet, / mein einziger Begleiter ist die Finsternis.
Bibelen på hverdagsdansk

Et nødråb i sygdom

1 Til korlederen: En sang af ezraitten Heman fra Koras slægt i mahalat-stil.* 2 Herre, min Gud, jeg råber til dig om dagen, jeg kalder på dig om natten. 3 Lad min bøn nå frem til dig, lyt til mit råb om hjælp. 4 Min sjæl er tynget af problemer, jeg befinder mig på gravens rand. 5 Man betragter mig allerede som død, et menneske, der har mistet sin kraft. 6 Man ser på mig som et lig, der ligger i sin grav, som et menneske, der snart bliver glemt og ikke længere nyder godt af din hjælp. 7 Du har kastet mig i det dybe hul, i den mørkeste afgrund. 8 Din straf tynger mig til jorden, skyller over mig som brændingen. 9 Du har fået mine venner til at forlade mig, du har gjort det, så de væmmes ved mig, jeg er fanget og ser ingen udvej. 10 Mine øjne er matte af fortvivlelse. Åh, Herre, dagen lang råber jeg til dig, rækker hænderne op imod dig i bøn. 11 Mon du gør underværker for de døde? Står de op af graven for at lovprise dig? 12 Vil de døde fortælle om din nåde? Forkynder man din trofasthed i dødsrigets mørke? 13 Vil afgrunden opleve dine undere? Huskes din godhed i glemslens land? 14 Herre, jeg råber til dig om hjælp, hver morgen stiger mine bønner op til dig. 15 Hvorfor har du forkastet mig, Herre? Hvorfor skjuler du dit ansigt for mig? 16 Jeg er hjælpeløs og døden nær, fra min ungdom plaget af rædsel. 17 Din straf overvælder mig, så jeg er ved at gå til af angst. 18 Som en malstrøm hvirvler den omkring mig, slår sammen over mit hoved. 19 Mine venner og min familie har forladt mig, mine bekendte har efterladt mig i mørket.