Psalm 74 | Neue evangelistische Übersetzung Bibelen på hverdagsdansk

Psalm 74 | Neue evangelistische Übersetzung

Klage über das zerstörte Heiligtum

1 Ein Lehrgedicht. Für Asaf.* Gott, hast du uns für immer verstoßen? / Warum ist dein Zorn auf deine Herde so groß? / 2 Denk an deine Gemeinde, die du einst erworben hast, / die du als Stamm für dein Erbteil erlöstest! / Denk an den Zionsberg, auf dem du wohnst! 3 Komm doch und sieh dir diese ewigen Ruinen an! / Alles hat der Feind im Heiligtum zerstört. 4 In deiner Versammlungsstätte haben deine Feinde gebrüllt / und dort ihre Siegeszeichen hingestellt. 5 Sie haben sich benommen wie die Axt im Walddickicht. 6 Und jetzt sind alle Schnitzereien / zerschlagen mit Hacken und Beilen. 7 In deinem Heiligtum haben sie Feuer gelegt, / die Wohnung deines Namens bis auf den Grund entweiht. 8 Sie sagten sich: „Lasst uns sie alle vernichten!“ / Alle Gottesstätten im Land haben sie niedergebrannt. 9 Wir sehen keine Zeichen für uns. / Kein Prophet ist mehr da. / Keiner weiß, wie lange das noch geht. 10 Bis wann, Gott, darf der Bedränger noch höhnen, / der Feind deinen Namen lästern immerfort? 11 Warum hältst du deine Hand zurück und greifst nicht ein? / Zieh sie doch aus deinem Gewand und mach ihnen endlich ein Ende! 12 Dennoch ist Gott von alters her mein König, / der Rettungstaten auf der Erde vollbringt. 13 Mit deiner Macht hast du das Meer geteilt, / zerschmettert die Köpfe der Seeungeheuer. 14 Dem Leviatan* hast du die Köpfe zerschlagen / und gabst ihn den wilden Tieren zum Fraß. 15 Du hast Quellen und Bäche sprudeln lassen / und mächtige Ströme zum Versiegen gebracht. 16 Dein ist der Tag, dein auch die Nacht. / Mond und Sonne setztest du ein. 17 Du hast die Grenzen der Erde bestimmt, / Sommer und Winter hast du gemacht. 18 Jahwe, denk doch daran: Der Feind hat dich verhöhnt. / Ein gottloses Volk hat deinen Namen verachtet. 19 Gib deine Taube doch nicht den Raubtieren preis! / Vergiss dein armes Volk nicht für immer! 20 Blick hin auf deinen Bund! / Denn in den dunklen Winkeln im Land herrscht die rohe Gewalt. 21 Lass den Bedrückten nicht beschämt weggehen! / Lass den Gebeugten, lass den Armen deinen Namen loben! 22 Steh auf, Gott, und verschaffe dir Recht! / Bedenk, wie diese Toren dich täglich verspotten. 23 Vergiss nicht das Geschrei deiner Gegner, / ihr ständiges Getöse gegen dich!
Bibelen på hverdagsdansk

Bøn om Israels genoprettelse

1 En visdomssang* af Asaf Åh, Gud, har du forkastet os for evigt? Du er vores hyrde, men har straffet os hårdt. 2 Vi er det folk, du udvalgte i ældgamle dage. Du satte os i frihed og gjorde os til dit folk. Du udvalgte Zion som din bolig på jorden. 3 Prøv at gå en runde i byens ruiner, se, hvordan fjenden har nedbrudt din helligdom. 4 De udstødte sejrsråb midt i dit tempel, de plantede et banner dér som tegn på ejerskab. 5 De angreb dit tempel som skovhuggere, der svinger økserne mod de store træer. 6 De knuste det udskårne træværk, huggede det i stumper og stykker. 7 De satte ild til din helligdom, Herre. De jævnede din bolig med jorden. 8 De besluttede at knuse os helt og afbrændte alle vore bedehuse. 9 Nu er der intet, der viser, at vi er dit folk. Der er heller ingen profeter tilbage. Vi ved ikke, hvor længe vores ulykke skal vare. 10 Hvor længe får fjenden lov at håne os, Gud? Vil du tillade dem for evigt at spotte dit navn? 11 Hvorfor gør du ikke noget? Hvorfor straffer du dem ikke? 12 Gud, du har været vores Konge fra ældgamle tider, ofte har du reddet os ved dine mægtige undere. 13 Du skilte vandene med vældig kraft, du knuste hovederne på havets uhyre, 14 ja, du knuste Livjatans hoveder og gav den som føde til ørkenens folk. 15 Du åbnede kilder og lod vand springe frem, du standsede flodernes løb. 16 Du satte solen til at herske om dagen og månen til at skinne om natten. 17 Du fastlagde jordens grænser, du lod sommer og vinter afløse hinanden. 18 Hør, hvordan fjenderne håner dig, Herre, de gudløse nationer spotter dit navn. 19 Giv ikke din due i rovdyrets vold, forkast ikke for evigt dit stakkels folk. 20 Husker du ikke din pagt og dine løfter? Verden er jo fyldt med vold og ondskab. 21 Lad ikke dit forpinte folk blive til spot, men giv os grund til at lovprise dig. 22 Åh, Gud, grib ind og forsvar din ære. Hør, hvor du hånes af tåber hver dag. 23 Glem ikke alt, hvad de gudløse siger, deres hån og forbandelser stiger og stiger.