1Das Wort, das über der Wüste am Meer lasten wird: / Wie ein Sturm, der über den Negev* fegt, / kommt das Unheil aus der Wüste, / einem schrecklichen Land.2Furchtbare Dinge wurden mir gezeigt: / „Der Verräter verrät, und der Zerstörer zerstört. / Brecht auf, ihr Elamiter!* / Ihr Meder,* belagert die Stadt! / Mit allem Seufzen über sie mache ich Schluss.“3Darum zittert mein Körper, / von Krämpfen gepackt, / von Wehen geschüttelt wie eine gebärende Frau. / Von dem, was ich höre, bin ich betäubt, / bestürzt von dem, was ich sehen muss.4Mein Herz rast, ein Schauder schüttelt mich. / Die mir so liebe Dämmerstunde hat er mir zum Grauen gemacht.5Man deckt den Tisch, / legt die Polster zurecht; / man isst und trinkt. / „Steht auf, Offiziere! / Ölt eure Schilde* ein!“6Denn das hat der Herr mir gesagt: / „Geh und stell einen Wachtposten auf. / Er soll dir melden, was er sieht.7Sieht er einen Wagenzug, / ein Pferdegespann, / einen Zug Kamele oder Esel, / dann passe er auf! / Er passe ganz scharf auf!“8Da rief der Wächter:* / „Herr, den ganzen Tag steh ich bereit, / bin auf dem Posten jede Nacht!9Da, was sehe ich? / Ein Zug von Männern, ein Pferdegespann! / Und einer von ihnen ruft: / 'Gefallen! Gefallen ist Babylon! / Alle Bilder seiner Götter sind zerstört!'“10Du, mein zerschlagenes, zerdroschenes Volk! / Ich verkünde euch das, was ich höre – von Jahwe, dem allmächtigen Gott.
Gegen Duma und Arabien
11Das Wort, das auf Duma* lasten wird: / Aus Seïr ruft man mir zu: / „Wächter, wie lange noch dauert die Nacht? / Wächter, wie lange noch dauert die Nacht?“12Der Wächter spricht: / „Der Morgen kommt, / aber noch ist es Nacht! / Wenn ihr fragen wollt, / kommt wieder und fragt!“13Das Wort, das auf Arabien lasten wird: / In der Steppe müsst ihr übernachten, / Männer, Karawanen von Dedan.*14Bringt dem Durstigen Wasser hin, / Bewohner des Landes von Tema,* / geht dem Flüchtling entgegen mit Brot!15Denn sie sind vor den Schwertern geflohen, / vor dem Ansturm des Krieges, / dem gezückten Schwert und dem gespannten Bogen.16Denn das hat der Herr mir gesagt: „In noch einem Jahr, das euch wie ein Tagelöhnerjahr erscheinen wird, ist es mit Kedars* Herrlichkeit vorbei.17Von seinen berühmten Bogenschützen bleiben nur ganz wenige am Leben, spricht Jahwe, der Gott Israels.“
Bibelen på hverdagsdansk
Babylonien skal angribes
1Et budskab om ørkenlandet ved havet: Som en hvirvelvind, der fejer hen over Negevs ørken, kommer katastrofen fejende fra et grusomt ørkenland.2Jeg har set et forfærdeligt syn om forræderi og vold. Elam* og Medien går til angreb. Babylonien falder, og det er slut med klage og gråd fra de folk, som de undertrykte.3Jeg ryster over hele kroppen, har mavekrampe af rædsel og føler mig som en kvinde, der skal føde. Jeg bliver fortumlet, når jeg hører, hvad Herren har bestemt. Jeg er skrækslagen og blindet af frygt.4Jeg er ør i hovedet og lammet af skræk. Jeg plejede at se frem til morgendagen, nu gruer jeg for den.5Jeg ser, at der dækkes op til fest, hynderne lægges ud, og folk sætter sig til bords. Men pludselig lyder råbet: „Grib jeres våben og gør jer klar til kamp!”6I synet sagde Herren til mig: „Anbring en vagtpost på muren, så han kan melde, hvad han ser.7Når han i det fjerne ser nogle ryttere komme i par* eller en karavane af æsler eller kameler, skal han holde ekstra skarpt udkig.”8Vagtposten råber: „Herre, jeg har trofast stået på min post dag efter dag og nat efter nat.9Nu ser jeg rytterne komme i par!” Så lød et råb: „Nu er Babylon faldet! Alle afgudsbillederne ligger knust på jorden!”10Åh, mit folk, som blev tærsket og sigtet, nu har jeg fortalt jer, hvad Herren, den Almægtige, Israels Gud, har sagt.
Profetier om Edom og det arabiske ørkenområde
11Guds budskab om Edom:* Der er nogen der råber til mig fra Seir*: „Hør, vægter, hvornår er natten forbi? Sig mig, hvor længe det varer, før dagen gryr.”12Vægteren svarer: „Morgenen kommer, men det bliver nat igen. Kom tilbage og spørg mig på et senere tidspunkt.”13Guds budskab om de arabiske stammer: I bliver nødt til at slå lejr for natten i Arabiens* buskads, I, som rejser med karavane fra Dedan.*14Kom de flygtende i møde med vand og mad, I, der bor i Temas oase.15Med nød og næppe undgik de sværd og pile i krigens terror.16Om et år, siger Herren, er Kedars land besejret,17og der vil kun være nogle få af deres heltemodige bueskytter tilbage. Det er Herrens egne ord. Israels Gud har talt.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.