Psalm 81

Hoffnung für alle

von Biblica
1 Von Asaf, zum Spiel auf der Gittit[1]. (Ps 8,1; Ps 84,1)2 Jubelt unserem Gott zu, stark und mächtig ist er! Singt laut vor Freude über den Gott Jakobs!3 Stimmt Lieder an und schlagt die Pauken! Lasst die Saiten von Harfe und Laute erklingen!4 Stoßt zum Neumond in das Horn und blast es wieder zum Vollmond, dem Tag unseres Festes!5 Dies ist für Israel eine bindende Ordnung, ein Gesetz des Gottes Jakobs.6 Er gab es dem Volk Gottes, als er gegen die Ägypter kämpfte. Da! Ich höre eine Stimme, die mir bisher unbekannt war:7 »Ich habe deine Schultern von der Last befreit, den schweren Tragekorb habe ich dir abgenommen.8 Als du in der Not zu mir schriest, rettete ich dich. Ich antwortete dir aus der Gewitterwolke, in der ich mich verborgen hielt. In Meriba prüfte ich dein Vertrauen zu mir, als es dort in der Wüste kein Wasser mehr gab.9 Höre, mein Volk; lass dich warnen, Israel! Wenn du doch auf mich hören würdest!10 Du sollst keine anderen Götter neben mir haben, wie sie bei fremden Völkern verehrt werden – bete solche Götzen nicht an!11 Denn ich bin der HERR, dein Gott, ich habe dich aus Ägypten herausgebracht. Von mir sollst du alles erwarten, und ich werde dir geben, was du brauchst![2]12 Aber mein Volk hat nicht auf mich gehört, sie haben nicht mit sich reden lassen.13 Da überließ ich sie ihrer Starrköpfigkeit, und sie machten, was sie wollten.14 Wenn doch mein Volk auf mich hören wollte! Wenn doch Israel nach meinen Geboten lebte!15 Dann würde ich seine Feinde sofort in die Knie zwingen und alle niederwerfen, die Israel unterdrücken.«16 Ja, alle, die den HERRN hassen, müssten sich ihm ergeben, und ihre Strafe hätte kein Ende.17 Israel aber würde er mit dem besten Weizen versorgen und mit Honig aus den Bergen sättigen.

Psalm 81

Bibelen på hverdagsdansk

von Biblica
1 Til korlederen: Brug et strengeinstrument.[1] En sang af Asaf.2 Lovpris vor Gud, som giver os styrke, bryd ud i jubel for Israels Gud.3 Syng til lyden af tamburiner, til skønne toner fra harper og lyrer.4 Vædderhornet indvarsler højtiderne, både nymånefest og løvhyttefest.5 Det er fester, som Gud har forordnet, de er beskrevet i Israels love.6 Han gjorde det til en regel i Israel, da han førte os ud af Egypten. Jeg hørte en ukendt stemme sige til mig:[2]7 „Jeg fjernede byrden fra din skulder, jeg befriede dig fra det hårde slid.8 Du råbte til mig i din nød, og jeg frelste dig. Jeg talte til dig fra tordenskyen. Jeg prøvede din tro ved Meriba.9 Lyt til mig, mit folk, for jeg advarer jer. Åh, Israel, ville I dog bare adlyde mig.10 I må aldrig tilbede nogen anden gud eller bøje jer for et billede af en afgud,11 for det var mig, jeres Herre og Gud, som førte jer ud af Egyptens land. Bed til mig, når I har brug for min hjælp, og I skal opleve, hvor god og gavmild jeg er.12 Men mit folk nægtede at adlyde mig, Israel ville ikke have med mig at gøre.13 Så lod jeg dem gå deres egne veje, og de gjorde ganske som de ville.14 Bare mit folk dog ville adlyde mig, gid de ville følge mine befalinger.15 Så ville jeg hurtigt besejre deres fjender, feje alle deres modstandere bort.16 Alle fjenderne ville krybe sammen af skræk, det ville være slut med dem for altid.17 Men jer ville jeg give den bedste hvede og mætte jer med honning fra klippen.”