1Ve jer, der misbruger jeres magt og undertrykker de svage. Om natten udtænker I onde planer og fører dem ud i livet, så snart det bliver lyst.2I begærer jeres nabos hus og marker og overtager dem uden at have skrupler. I tilraner jer andre folks ejendom, som er gået i arv fra deres forfædre.3Derfor siger jeg, Herren: „Også jeg har udtænkt en plan som straf for al jeres ondskab. Jeg vil lægge et tungt åg på jeres skuldre, og så er det jer, der kommer ned med nakken.”4Når det sker, vil jeres fjender håne jer ved at synge en klagesang for jer: „Åh, vi er helt knust, for Guds folk har mistet sit land. Herren har selv taget det fra os og delt det ud til ugudelige folkeslag.”5I, der har undertrykt andre, får ikke arvelod blandt Guds folk.6„Hold op med dine dommedagsprædikener,” siger folk. „Det kunne Gud da aldrig få sig selv til at gøre!”7Har Herren ikke været tålmodig med jer, Israels folk? Er det hans skyld, at han bliver nødt til at straffe jer? For de, der gør det gode, er det godt at høre profetens ord.8Herren siger: „I, som er mit folk, er nu blevet mine fjender. I kræver den fattiges kappe som betaling for et lån og river tøjet af folk, der går fredeligt på gaden.9I smider enker ud af deres hjem og fratager faderløse børn deres værdighed.10I har gjort landet urent med jeres synd, derfor kommer ulykken over jer. I bliver sendt bort fra det land, jeg gav jer, et land, hvor der skulle være ro og fred.11For I vil kun høre på løgneprofeter, der lover jer fest og glade dage.
Et løfte om genoprettelse
12Engang vil jeg kalde Israels folk sammen, for jeg vil samle den tiloversblevne rest. Jeg vil lede dem som en mægtig fåreflok på vej til en frodig græsmark. Der bliver et mylder af glade mennesker.13Jeg nedbryder fangenskabets port og fører mit folk hjem til deres eget land. Kongen selv går foran dem, Herren vil lede dem hjem.”